Hvis du er et hundemenneske, er du sikkert overbevist om, at de firbenede, logrende kompagnoner gør dig glad og gør dit liv bedre.
Du fyldes måske med stolthed, når din hund lærer et nyt trick, og bliver varm indeni, når den overstadigt hilser dig velkommen hjem fra arbejde med et bombardement af kærlighed.
Et forskningsprojekt fra 2021 viser, at 20 procent af alle danske familier har en hund, hvilket gør hunden til det mest populære kæledyr.
Derfor vil det måske komme bag på mange, at en dansk adfærdsbiolog og hundeforsker faktisk udpeger hundes gavnlige effekt på menneskers helbred som en af de største myter inden for sit forskningsfelt.
»Det er ikke givet, at det altid er godt at have en hund, eller at hunde gør dig sundere eller i bedre humør. Jeg er ikke i tvivl om, at hunde er rigtig gode for mange, men der mangler simpelthen nogle grundlæggende studier i at forstå, hvad der er på spil,« siger Karen Thodberg, som er seniorforsker og projektleder på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
Du, som ejer en hund og mener, at den fremmer din mentale trivsel, kan sagtens have ret, siger hun. Det virker meget sandsynligt, at hunde smitter positivt af på menneskers humør.
Men effekten er svær at undersøge videnskabeligt. I denne artikel dykker vi ned i hvorfor.
Hundeforskning bygger på sammenfald
Der er flere grunde til, at det er svært for forskere at afgøre, om hunde generelt har en gavnlig effekt på vores mentale trivsel, men det springende punkt er de to videnskabelige begreber korrelation og kausalitet.
Korrelation og kausalitet kan i et mere dagligdags sprog kaldes henholdsvis sammenfald og (årsags)sammenhæng.
De to begreber er afgørende i studier, hvor forskerne drager konklusioner ud fra tal, hyppighed og statistikker, og netop sådan arbejder mange forskere, der undersøger hundes mulige helbredseffekter på mennesker.
»Hvis forskere går ud og spørger hundeejere og folk, der ikke har hunde, ind til deres mentale helbred og finder, at dem med hunde har det bedre, kan forskerne ikke vide, om hundeejerne har det godt, fordi de har fået en hund, eller om de fik hund fordi de allerede havde det godt,« siger Karen Thodberg.
Hendes eksempel er ikke grebet ud af den blå luft. Flere studier viser, at hundeejere har et bedre mentalt helbred end mennesker, der ikke ejer hunde. Men forskerne kan ikke udelukke, at det blot er et sammenfald, at folk med hunde lader til at have en bedre mental trivsel.
Måske ligger den ægte sammenhæng i, at den type mennesker, der er tilbøjelige til at anskaffe sig en hund, er mere sociale, kommer mere ud i den friske luft eller har en mere aktiv livsstil. Det kan være de faktorer, der højner og beskytter den mentale trivsel, snarere end hunden.
På den anden side kan hundeforskere ikke udelukke, at hunde har en gavnlig effekt, lyder det fra Karen Thodberg.
Hvis du vil vide mere om, hvornår forskning kan påvise en årsagssammenhæng, og læse nogle fjollede eksempler på forvekslinger mellem korrelation og kausalitet, så klik på denne Videnskab.dk-artikel.
Den udslagsgivende faktor er ikke fundet
En anden forhindring for at måle hundes helbredseffekter på mennesker er, at forskerne stadig har til gode præcist at finde ud af, hvad det er ved hunde, der muligvis booster den mentale sundhed hos mange.
»Hvis du spørger forskellige folk, hvad der er godt ved at have hund, vil de sikkert svare forskellige ting, fordi deres indgangsvinkel og erfaring varierer,« siger Karen Thodberg.
For nogle mennesker kan den største glæde ved at have en hund komme fra at klappe og nusse med hunden, mens lykken for andre består i at gå lange ture hver dag, lyder det.
Der er sandsynligvis ikke bare én, men flere ting ved livet som hundeejer, der bidrager til bedre mental trivsel, mener Karen Thodberg.
\ Denne artikel er en del af 'Brainstorm' -Videnskab.dk's projekt om hjernen
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
En tredje forhindring, når forskerne undersøger hundes gavnlige effekter, er, at de studier, der allerede er lavet på området, måler en myriade af forskellige faktorer.
»Nogle forskerne bruger hunde, som forsøgsdeltagerne aldrig har mødt før. Andre bruger deltagernes egne hunde. Nogle gange undersøger man kun mænd, nogle gange kvinder og andre gange mennesker med forskellige udfordringer, eksempelvis børn med autisme,« siger Karen Thodberg.
»Når man så forsøger at bruge resultaterne til at sætte billedet sammen, bliver det utydeligt. Det er ligesom et puslespil, hvor der mangler en hel masse brikker, så du ikke helt kan se motivet,« lyder det.
Hvis man skulle designe et studie, der undersøgte årsagssammenhængen mellem hunde og mental trivsel, kunne man tage udgangspunkt i personer, der ikke har haft dyr i en periode, opdele dem i to grupper, og give den ene gruppe en hund.
Derefter skulle man finde ud af, hvad man ville måle på, og derefter sammenligne de to grupper, vurderer Karen Thodberg.
\ Læs mere
Hunde lader til at gavne bestemte grupper
Selvom puslespillet om hundes effekt på mental trivsel stadig er ufærdigt, kan man godt komme med nogle kvalificerede bud på baggrund af de studier, der er lavet.
Nogle af puslebrikkerne er lagt, og de peger på, at hunde påvirker nogle grupper i en positiv retning.
»Der er ikke stærk evidens for, at hunde generelt er gode for vores mentale sundhed, men hvis vi snævrer det ind på nogle målgrupper, er svaret lidt mere tydeligt,« siger Karen Thodberg.
Som allerede nævnt måler flere hundestudier effekten på forskellige grupper, såsom mennesker med autisme, ældre med demens (se boksen under artiklen), hundeejere og ikke-hundeejere. Mange af studierne er veludførte, og de er med til at stykke puslespillet om hundes overordnede gavnlige effekt sammen, lyder det.
På Videnskab.dk har vi skrevet om flere hundestudier, der peger på, at hunde har en gavnlig effekt på forskellige grupper:
- Hunde lader til at afstresse børn mere end meditation. I et britisk studie fra 2022 har forskere målt lavere niveauer af stresshormonet kortisol i spyttet hos børn, der fik besøg af skolehunde i en afgrænset periode, end hos børn, der mediterede i samme periode. Det kan du læse mere om i denne artikel.
- Hundeejere har et lavere blodtryk, får sjældnere diabetes, er rigere og har mindre risiko for overvægt, viser et studie fra 2019, hvor en stor gruppe mennesker med og uden hunde blev fulgt gennem forskningsinterviews i flere år. Læs om studiet her.
- Ældre hundeejere har tilsyneladende halveret risiko for at udvikle kognitive og fysiske handicaps sammenlignet med folk, der ikke har hund, viser et studie i PLoS One fra 2022. Det har vi skrevet om her.
- En hund i husstanden giver fire gange højere sandsynlighed for, at husstandens medlemmer motionerer tilstrækkeligt, end hvis de ikke havde hund. Det viser et britisk Nature-studie fra 2019, som du kan dykke ned i her.
- Hundeejere har lavere dødelighed, viser et svensk studie fra 2017, hvor forskerne har gennemtrawlet syv nationale registre for at undersøge, om der findes en kobling mellem hunde og dødelighed. Læs om studiet her.
\ Kilder
\ Hundebesøg på plejehjem gav ‘her-og-nu’-effekter
Karen Thodberg står bag et studie, der illustrerer, at hunde lader til at gavne mennesker, men at effekten er svær at måle.
I studiet besøgte hun og hendes kollegaer et plejehjem, hvor flere beboer havde demens. De lod beboerne reagere på enten en hund, en bamse eller en robotsæl, som er varm, laver lyde og bevæger sig, så mennesker kan interagere med den.
Det viste sig, at besøgshundene fastholdt beboernes interesse over flere besøg. Beboerne havde lyst til at ae og tale med hunden og blev glade for dens besøg, mens deres interesse for bamsen og robotsælen dalede over tid.
Det stod klart, at beboerne oplevede en ‘her-og-nu’-effekt ved hundenes tilstedeværelse, men forskerne ledte også efter langtidseffekter ved hundebesøgne. De undersøgte, om beboerne oplevede færre demenssymptomer, om demenssygdommen udviklede sig langsommere og om de blev mindre deprimerede af hundebesøgene.
Langtidseffekterne af hundebesøgne udeblev, men studiet peger på, at der er brug for flere studier af den øjeblikkelige effekt, hunde har på mennesker. Først når vi ved, hvad det er ved hunde, mennesker reagerer på, kan vi begynde at måle de langsigtede effekter, mener hun.
Kilder: Karen Thodberg og ‘Dog visits in nursing homes - Increase complexity or keep it simple? A randomised controlled study’, PloS ONE, 2022. DOI: 10.1371/journal.pone.0251571
