Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?
CLASSIC: Hvis man virkelig vil have et koffein-kick, skal man så helst kaste sig over kaffe, cola eller en energidrik som Red Bull? Og risikerer man at få så meget koffein, at man dør af det?
kaffe koffein cola kvinde

Kast dig blot frådende over din kaffe, så du kan få stimuleret din djævelske higen efter koffein. Det kræver op mod 100 kopper, skyllet hurtigt ned efter hinanden, før du får så meget koffein, at du dør af det. (Foto: Shutterstock)

 

Spørg Videnskaben Classic
Med jævne mellemrum genudgiver vi tidligere, populære udgaver af Spørg Videnskaben. Denne artikel blev første gang bragt 22. november 2010.

Alle kan have brug for at noget ekstra turbo i overetagen, når vi er kommet lidt for tidligt ud af fjerene, sidder og hænger foran computeren på arbejde eller skal præstere noget, f.eks. til en eksamen.

Så er det jo godt, at kloge mennesker har skænket os magiske væsker som kaffe, cola og alverdens afskygninger af energidrikke.

Men hvilket vidundermiddel virker egentlig bedst? Og kan man få så meget koffein, at det er farligt?

Thomas Madsen fra Svendborg har stillet fire konkrete spørgsmål - og vi har tilføjet et enkelt - som chefkonsulent John Christian Larsen fra DTU Fødevareinstituttet kaster sig energisk over:

1) Hvad får man mest energi af at drikke?

»Når vi taler om at få energi i denne forbindelse, betyder det formentlig, at vi taler mængder af koffein. Hvis man drikker samme mængde af alle tre drikke, får man mest fra kaffe, men energidrikke som Red Bull indeholder altså også meget koffein,« fortæller John Christian Larsen.

Fødevareeksperten forklarer, at:

  • en liter stærk kaffe indeholder op mod 1000 milligram koffein.
  • Insisterer man på at hælde en hel liter af det endnu stærkere espresso ned, ryger man op på den tredobbelte mængde.
  • En liter energidrik indeholder 320 milligram koffein, altså omkring en tredjedel af en liter kaffe.
  • En liter cola rummer lidt mindre end 100 milligram koffein, altså omkring en tiendedel af en liter kaffe.

Drikkene kan gemme på andre opkvikkende stoffer fra samme kemiske gruppe som koffein. Det drejer sig om theobromin og teofylin, som f.eks. findes i te, men stofferne virker mindre kraftigt end koffein, og der er en væsentlig mindre mængde af dem.

Ifølge John Christian Larsen skulle det heller ikke betyde noget for effekten af koffein, om der er sukker i drikkene, som det er tilfældet med f.eks. Coca-Cola og Red Bull.

Alt i alt: Hvis man gerne vil have et ordentlig skud koffein i så lille mængde væske som muligt, er det ned til automaten, ud til elkogeren eller hen på cafeen og bede om en balje espresso - som i øvrigt også skulle være den bedste form for kaffe for maven.

2) Hvad bliver hurtigst optaget i kroppen?

»Det er hip som hap. Det er alt sammen væske, og fordi det er opløst i forvejen, er det meget tilgængeligt og har let ved at blive absorberet i kroppen.«

»Koffein fra drikke bliver optaget hurtigere, end hvis du f.eks. spiser fast føde eller en pille, som først skal 'falde hen', før koffeinen bliver tilgængelig. Så med mindre du har en kanyle, er det hurtigst at drikke det,« konstaterer John Christian Larsen.

3) Hvor længe virker koffein?

»Det afhænger af personen. Koffein bliver absorberet ind i blodbanen og fordelt videre ud i kroppen. Man siger, at man efter en time til halvanden har den største koncentration af koffein i blodet, og så går der mellem tre og syv timer, før mængden er halveret, afhængig af hvordan man er skruet sammen,« fortæller John Christian Larsen.

Fakta

Koffein stimulerer nervesystemet. Derfor kan man opleve at blive friskere og/eller få det skidt, når man drikker for meget cola, kaffe eller energidrik.

Koffein findes i naturen i særligt bønner, frugter og blade, hvor det bl.a. beskytter mod angreb fra insekter.

 

Koffein bliver omdannet - metaboliseret - i leveren af enzymer. Enzymernes arbejde varierer fra person til person afhængig af både vores gener og vores livsstil. Derfor skal nogle mennesker kun bruge tre timer og andre syv timer på at omdanne koffein til blandt andet metylxantin, som ryger ud af kroppen gennem urinen.

Jo mere du drikker, des højere koncentrationer af koffein får du, men halveringstiden bliver ved at være den samme.

Det gode spørgsmål er så:

4) Hvornår får man for meget koffein?

Fødevarestyrelsen har sat nogle grænser ud fra undersøgelser fra Canada, der viser, at koffein blandt andet kan give nogle børn angstanfald, hvis de drikker 5-10 milligram.

Derfor bør børn og unge op til 16 år for en sikkerheds skyld ikke indtage mere end 2,5 milligram koffein pr. kilo kropsvægt. En knægt på 50 kilo skal altså helst ikke drikke mere end en stor kop kaffe eller allerhøjest en liter cola (hvis man lægger alle spekulationer om sukker til side og kun skeler til indholdet af koffein).

»Man kan så sige, at hvis man drikker en kop om morgenen og én om aftenen, så bør der ikke være nogen fare, når man kigger på halveringstiden.«

»Og generelt siger vi, at vi ikke tror på toksiske effekter hos voksne, når koffeinmængden er under 400 milligram om dagen, så man skal ikke være bange for at drikke nogle kopper kaffe på grund af indholdet af koffein,« fortæller John Christian Larsen.

Undtagelsen er gravide, som allerhøjst må indtage 300 mg koffein på en dag, ellers stiger risikoen for at føde børn, der vejer for lidt.

Andre mennesker løber muligvis ind i mere overfladiske problemer med irritation og søvnløshed, hvis de drikker for meget koffein, men effekterne er generelt ret dårligt belyst.

Koffein er under mistanke for at være vanedannende og give hovedpine, men på den anden side ser det også ud til at kunne bruges i behandling af forskellige sygdomme som f.eks. rygerben.

Indtil 2004 blev koffein betragtet som præstationsfremmende og var på listen over forbudte dopingstoffer, men i dag blæser vinden den modsatte vej, og koffein bliver som hovedregel betragtet som et smagsstof, så længe det ikke optræder i overdrevent store koncentrationer - hvilket vil sige meget mere end man finder i espresso.

En god tommelfingerregel er, at hvis man får det dårligt af at drikke meget kaffe, cola eller energidrik - så lad være.

5) Kan man dø af at drikke for meget koffein?

Kaffe kan være vanedannende, men ifølge DTU Fødevareinstituttet slet ikke i en grad som f.eks. nikotin eller narkotika. Derfor er et godt råd til Java-junkier, som får det dårligt af at drikke for lidt - eller for meget - kaffe ganske simpelt: drik noget mindre. Din krop vænner sig til det. (Foto: PeskyMonkey)

John Christian Larsen vurderer, at det korte svar er: Nej, du kan ikke dø af en overdosis koffein ved at drikke kaffe, energidrikke eller cola. Vurderingen er, at en dødelig dosis koffein for voksne mennesker svarer til 80-100 kopper kaffe, som bliver høvlet ned hurtigt efter hinanden.

»Man har ganske vist rapporter om meget højt indtag af energidrikke sammen med ekstrem fysisk aktivitet, især på diskoteker, hvor man har haft tilfælde af dødsfald.«

»Men det er formentlig på grund af dehydrering, fordi koffein og alkohol er vanddrivende. Når man danser hele natten - og måske endda også indtager andre stoffer - så giver det selvfølgelig en risiko,« siger John Christian Larsen.

»Det mest sikre, man ved omkring sammenblandingen af koffein og alkohol er, at folk tror, de er mere ædru, end de er. Det har man påvist objektivt. Du kender det fra fester, hvor du har fået lidt for meget; så tager man en kop kaffe og føler, det hjælper lidt, men det gør det altså bare ikke.«

Forskerne er stadig usikre på, hvad det egentlig gør ved kroppen og hjernen, når man blander alkohol og koffein.

Sker der noget ved at blande de tre koffeindrikke?

»Nej, koffein er koffein. Du får ikke noget ekstra ud af at blande.«

Har koffein andre konsekvenser, vi ikke har fået spurgt om?

»Nej, hvis man holder sig inden for de marginer, vi har talt om, så kan vi leve med det.«

Spørg Videnskaben takker for opfriskningen af viden og sender en t-shirt - rød som en pakke Gevalia/som Coca-Cola-logoet/som tyren på en dåse Red Bull - af sted til Thomas Madsen som kvittering for de gode spørgsmål.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.