Patient genvinder bevidstheden efter 15 år i vegetativ tilstand
Manden drejer hovedet på kommando, smiler og får tårer i øjnene, når han hører sin yndlingsmusik.

Modelfoto. Både som vegetav og minimalt bevidst er man afhængig af sondemad og væske, men man trækker selv vejret. Hos vegetative patienter fungerer hjernestammen, men resten af hjernen eller områder af hjernen er så skadede, at hjernestammen ikke kan få besked ud til resten af hjernen om at starte bevistheden. Man er vågen, men uden at være ved bevidsthed. (Foto: Shutterstock)

Patienten er død

Efter denne artikel blev bragt, er det kommet frem, at patienten ikke længere er i live.

Læs mere om dødsfaldet i artiklen 'Vegetativ mirakel-patient er død'.

En 35 årig mand, som har ligget i vegetativ tilstand i 15 år efter et trafikuheld, har fået en smule bevidsthed tilbage, efter at franske forskere har indopereret en elektrisk stimulator omkring en central nerve, som forbinder hjernen med kroppen.

Han er gået fra en vegetativ tilstand med komplet bevidstløshed og ingen kontakt med omverdenen til at være minimalt bevidst.

Så snart en patient har opnået bare minimal bevidsthed er der håb om, at vedkommende kan genoptrænes og opnå højere bevidsthedsniveauer. Genoptræning handler i første omgang om at træne evnen til at kommunikere. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

»Det er ret dramatisk, det man lykkes med for ham her. Man ville tro, at efter så lang tid er hjernen så udslukt, at der ikke er mere at gøre. Det giver et håb om, at man kan bringe ham videre op til højere bevidsthed,« siger læge og ph.d. i neurologi fra Københavns Universitet Johan Stender, om det nye studie.

De franske forskere har indopereret en elektronisk stimulator omkring den vegetative mands vagusnerve. Nerven løber mellem kroppens organer og hjernen, og den er med til at styre blandt andet bevidsthedsniveauet.

Da de satte stimulatoren i gang med at udsende elektriske impulser, genvandt manden gradvist en smule bevidsthed. Han begyndte at følge folk med øjnene, når de gik rundt i lokalet. Han kunne dreje hovedet, når han blev bedt om det, han smilede og fik tårer i øjnene, når hans yndlingsmusik blev spillet. Hans mor har desuden fortalt, at han kan holde sig vågen længere, når der blev læst højt for ham.

»Ved at stimulere vagusnerven viser vi, at det er muligt at forbedre et menneskes tilstedeværelse i verden,« siger ph.d. fra Institut des Sciences Cognitives Marc Jeannerod, Angela Sirigu i en pressemeddelelse.

Hun er førsteforfatter på en artikel om studiet, som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Den elektriske stimulator indopereres i brystet og er med en ledning forbundet til vagusnerven. Både da stimulatoren blev indopereret, da man tændte strømmen en måned senere, og hver gang strømstyrken blev øget, åbnede manden øjene vidt op. Han hostede og rødmede i ansigtet. (Foto: Shutterstock)

Håb om højere bevidsthed

Manden var som 20 årig involveret i en voldsom trafikulykke, som gav omfattende skader på store dele af hjernen. Så store, at hans hjerne ikke har været i stand til at genstarte bevidstheden selv.

Han har ligget i 15 år uden nogen form for kontakt med omverdenen. Men de elektriske impulser fra vagusnerve-stimulatoren fik sat gang i mandens hjernebark og thalamus. Forskerne kunne måle en aktivitet i hele mandens hjerne som følge af den elektriske stimulation.

Johan Stender forklarer, at springet fra vegetativ tilstand til minimal bevidsthed er ret stort.

»Du kan se meget tydelig forskel på aktivitet i en hjerne, som er vegetativ, og en hjerne, som er minimalt bevidst. Forskellen mellem minimal bevidsthed og højere bevidsthedsniveauer er sværere at måle,« forklarer han.

Vegetativ eller minimalt bevidst?

Når man skal afgøre, om en patient er minimalt bevidst eller komplet vegetativ og uden bevidsthed, laves flere tests, som skal hjælpe lægerne med at afgøre patientens tilstand.

Man vil f.eks. forsøge at få patienten til at reagere på forskellige stimuli som lys og berøring. Og man vil forsøge at få patienten til at følge et objekt med øjnene og reagere på forskellige kommandoer – for eksempel ’Tryk på din næse’.

Det havde man også løbende gjort med patienten i studiet for eksempel ved at sige hans navn og kigge efter en reaktion.

I en hjerne, som er i vegetativ tilstand, sker der ingen udveksling af informationer på tværs af hjernen. Vegetative patienter veksler mellem at være vågne og sove, men de er aldrig ved bevidsthed og ikke i kontakt med omverdenen.

»Springet fra vegetativ tilstand til minimal bevidsthed er meget afgørende. Er man bare minimalt bevidst, er der mulighed for, at hjernen kan komme i gang igen, og man kan opnå højere bevidsthedsniveau,« siger Johan Stender.

Hvad er værst vegetativ eller minimalt bevidst?

Videnskab.dk har også sendt det nye studie til professor i neurobiologi og farmakologi på Københavns Universitet, Albert Gjedde. Han mener ligesom Johan Stender, at resultatet er interessant, men stadig ikke et drømmescenarium.

»Det er interessant, at de lykkes med at vække denne patient. Samtidig skal man tænke over, hvad man vækker folk op til. Det er jo ikke sådan, at denne mand nu kan tage sit gode tøj og gå hjem,« siger han.

Manden kan følge en genstand med øjnene, han kan dreje hovedet til den side, han bliver bedst om, og han reagerer følelsesmæssigt på stimuli udefra - for eksempel når hans yndlingsmusik bliver spillet.

Så vidt Albert Gjedde og Johan Stender kan se ud fra den videnskabelige artikel, er der ikke sket yderligere udvikling end det, i løbet af det halve år manden har været minimalt bevidst.

Afhængig af nervestimulation?

Det interessante er i Albert Gjeddes øjne, om manden af sig selv eller med genoptræning kan opnå højere bevidsthed end minimal.

»Hvis man ikke kommer videre end minimal bevidsthed, er det spørgsmålet, om det ikke var bedre at være i vegetativ tilstand. For der har man trods alt ingen bevidsthed om den situation, man ligger i,« siger han.

Omvendt ved man, at omkring halvdelen af dem, som opnår minimal bevidsthed, formår at bevæge sig videre og opnå decideret vågen tilstand i løbet af et år. 

»Hos dem bevæger hjernen sig af sig selv mod højere bevidsthed. Spørgsmålet er, om det også vil være tilfældet for denne mand, som er blevet stimuleret til minimal bevidsthed,« siger Albert Gjedde.

Foreløbig er det sandsynligt, at manden vil være afhængig af vagusnervestimulationen for at bevare bevidstheden. De franske forskere har ikke forsøgt at slukke stimulatoren for at se, om manden efterfølgende falder tilbage i vegetativ tilstand.

Næste skridt – et randomiseret studie?

Nu hvor de franske forskere har vist, at en mand, som har været vegetativ i 15 år, kan genvinde noget bevidsthed med vagusnervestimulation, hvad er så næste skridt? At afprøve det på en større gruppe patienter?

»Det kommer meget an på, hvordan manden her udvikler sig, synes jeg. At få en masse patienter, som er minimalt bevidste, er ikke særligt attraktivt, hvis ikke de kommer videre,« siger Albert Gjedde.

Minimalt bevidste holdes i live

Når en patient har været vegetativ i mere end et år, vil man i Danmark slukke de maskiner, som holder vedkommende i live med væske og sondemad.

Patienter, som er minimalt bevidste, vil man holde i live, også selv om de ikke når videre end til minimal bevidsthed.

Det er Johan Stender enig i:

»Mange af de minimalt bevidste ender som triste historier. Halvdelen kommer videre op. Halvdelen bliver ved med at være minimalt bevidste,« fortæller han.

De når altså aldrig videre end til at kunne følge en genstand med øjnene og måske dreje hovedet på kommando.

Johan Stender kender eksempler på minimalt bevidste, hvor man har målt i hjernen, at den eneste del hjernen, som var intakt, var den del, som styrede synet.

»Det er svært at forestille sig, hvordan det opleves. Så kan du ligge og se en masse billeder, men du kan ikke tænke over det, du ser,« siger han.

Derudover er det meget svært at lave større studier med vegetative patienter. Rent etisk er det meget svært at få lov til. Du skal sandsynliggøre, at forskningen vil have sandsynlighed for at gavne patienten. Herefter er det patientens værge, som skal give samtykke til, at man må lave forsøgene.

Noradrenalin spiller vigtig rolle i bevidsthed

Når hjernen kommunikerer med sig selv og med resten af kroppen, sker det ved hjælp af forskellige typer af signalstoffer. Dopamin giver for eksempel besked om, hvorvidt det man er i gang med, er vigtigt, og skaber en følelse af belønning, når man lykkes med en opgave. Serotonin er med til at styre humøret og vores følelse af lykke.

Noradrenalin kaldes populært kroppens ’kæmp og flygt’- hormon. Det giver besked om, at man skal være på vagt og eventuelt flygte – for eksempel fra en løve ud på savannen.

Alle signalstofferne har sandsynligvis også indflydelse på vores bevidsthedsniveau.

»Vagusnerve stimulation er en måde at øge noradrenalins aktivitet på. Næsten al hjernestimulation øger noradrenalin. Det har vi set i mange forsøg og hjernescanninger,« fortæller Albert Gjedde.

Efter hans mening er det særligt interessante i det nye studie, at det giver ny viden om noradrenalins rolle.

»Noradrenalin fokuserer hjerneaktiviteten. Det gør, at hjernen zoomer ind på de beskeder, som er vigtige lige nu,« fortæller Albert Gjedde.

Noradrenalin i hjernen medvirker desuden til at regulere opmærksomhed og vågenhed.

Hvorfor kan man ikke vække en person i vegetativ tilstand?
Vegetativ tilstand redskab koma bevidsthed

Permanent vegetative patienter trækker selv vejret.  De har en døgnrytme, hvor de sover om natten og er vågne om dagen. Men selv om de er vågne, er de uden for kontakt. (Foto: Shutterstock)

Personen ligger i sin seng med åbne øjne og drejer måske hovedet rykvist og bevæger i ny og næ en arm.

Han er vågen, men reagerer ikke på nogle former for stimuli udefra. Han er i vegetativ tilstand.

Hvorfor kan man ikke ryste ham eller råbe, og på den måde vække ham? Det kan man ikke, fordi der ikke er gang i de forbindelser i hjernen, som er nødvendige for, at man er ved bevidsthed, forklarer Johan Stender.

Når man får en alvorlig hjerneskade og kommer i koma, er der mere eller mindre slukket for hjernen. Man trækker ikke vejret selv, eller trækker det meget ustabilt og må lægges i respirator.

Hjernen er helt inaktiv både hjernebarken, hvor bevidstheden skabes, og hjernestammen hvor åndedrætscenteret sidder.

Når hjernestammen går i gang, begynder man at trække vejret selv. Hjernestammen sender signal til resten af hjernen om, at man skal vågne. Og så vågner man.

Hos en gruppe af koma-patienterne vil hjernestammen gå i gang med at sende signaler afsted, men bevidstheden genstartes ikke. Enten fordi forbindelsen mellem hjernestammen og hjernebark er ødelagt, eller fordi forbindelserne i selve hjernebarken har taget skade og signaler ikke kan sendes rundt.

Patienterne lever og kan trække vejret. De både sover og er vågne, men de er ikke ved bevidsthed.

»Hjernen skal kunne kommunikere med sig selv for, at man er ved bevidsthed. Man kan tænke på det som en computer, hvor ledningerne er gået løs indvendig. Der foregår ingen kommunikation på tværs af hjernebarken. Vi kan se, at man godt kan få gang i en del af hjernebarken, hvis man stimulerer for eksempel med lys. Men signalet breder sig ikke,« siger Johan Stender.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud