Rundt om i verden lever tusinder af hjerneskadede mennesker i en grøntsagslignende tilstand i år uden ende. De er ikke i koma, de er ikke hjernedøde, men de er i, hvad lægevidenskaben kalder, 'vegetativ tilstand'.
I vegetativ tilstand kan personer have en døgnrytme, de kan være vågne (hvilket adskiller lidelsen fra koma), og de kan reagere på lyde og bevægelser. De kan sågar gå rundt i en slags søvngang, men der er så at sige 'ingen hjemme på øverste etage' – de er ikke bevidste. Eller det troede man i hvert fald ikke.
For det gælder ikke alle patienter, viser hjernescanninger foretaget af forskere fra Cambridge University. Nogle vegetative patienter er ved bevidsthed og kan sågar følge simple instrukser.
Opdagelsen begejstrer og skræmmer den danske hjerneforsker, Assistant professor i Marketing og Neuroscience ved Copenhagen Business School, Thomas Ramsøy. Han har læst det nye studie, og han finder studiets konklusioner foruroligende:
»Det er dybt forstyrrende, at patienter i vegetativ tilstand bliver anset for at være ubevidste om, hvad der sker omkring dem, mens de rent faktisk er ved bevidsthed,« siger han og fortsætter.
\ Fakta
Vegetativ tilstand er en ret udbredt, men stadig relativt ukendt tilstand, hvor patienterne kan være vågne og reagere på lyde og bevægelser, men alligevel ikke er ved bevidsthed. Folk, der vågner af en koma, skal ofte gennem det vegetative stadie, inden de kommer til fuld bevidsthed igen. Blandt de tilgrænsende tilstande til den vegetative tilstand findes koma, hvor patienterne ikke har bevidsthed, men heller ikke er vågne eller reagerer på omgivelserne. Der er også den modsatte tilstand kaldet 'locked in', hvor patienterne er ved fuld bevidsthed, men paralyseret og ude af stand til at bevæge sig eller kommunikere med omgivelserne.
»Men det her nye studie kan også være starten på udviklingen af nogle nye redskaber, der kan være med til at afgøre, om folk er ved bevidsthed eller ej. Hvis de er ved bevidsthed, skal man jo til at behandle dem helt anderledes.«
Opdagelsen er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neuroimage: Clinical.
Hjernescanninger viser aktivitet
I studiet har forskerne brugt elektroencefalogi (EEG) til at måle hjerneaktiviteten blandt 21 patienter i vegetativ tilstand og en kontrolgruppe på otte raske personer.
EEG måler den elektriske aktivitet, som opstår, når neuroner sender elektriske impulser rundt i hjernen. Den elektriske aktivitet måles via elektroner placeret rundt omkring på forsøgspersonens hoved.
Forsøgsdeltagerne i det engelske studie fik oplæst forskellige ord – ét ord ad gangen over 90 sekunder – mens de blev bedt om at være opmærksomme på, hvornår i ordrækken ordene 'yes' eller 'no' blev sagt.
\ Fakta
Tilstandene kort: Vegetativ tilstand: Patienten er ikke ved bevidsthed, men kan alligevel være vågen. Koma: Patienten er ikke ved bevidsthed og er ikke vågen. Locked in: Patienten er ved bevidsthed, men paralyseret.
Dette blev gentaget flere gange over en periode på 30 minutter.
Klarede opgave som raske mennesker
Ved hjælp af hjernescanningerne, der viste de aktive dele af hjernen, fandt forskerne ud af, at én af patienterne var i stand til at filtrere alle de forskellige ord fra og udelukkende fokusere på de ord, som forsøgspersonerne var blevet bedt om at fokusere på.
Personen klarede opgaven lige så vel som raske individer.
Personen var altså i stand til at følge instrukser, selvom læger havde erklæret ham vegetativ og dermed klinisk ubevidst.
Ved hjælp af en anden hjernescanningsteknik har andre forskere tidligere fundet ud af, at vegetative patienter viste hjerneaktivitet, da de blev bedt om at forestille sig selv spille tennis.
\ Fakta
Læger har ofte problemer med at skelne de forskellige tilstande fra hinanden i deres diagnoser. Tag for eksempel tilfældet Julia Tavalaro, der fik en hjerneblødning i 1966. Lægerne diagnosticerede hende til at være i permanent vegetativ tilstand. I seks år lå hun paralyseret, men alligevel i stand at forstå alt, hvad der skete omkring hende. Først i 1972 fik hun stillet diagnosen 'locked in', og hun lærte efterfølgende at kommunikere med folk alene ved at blinke med øjnene. Julia Tavalaros livshistorie blev i 1995 bragt i Los Angeles Times. Kilde: Wikipedia
Professor Srivas Chennu, der er en af forskerne bag den nye opdagelse, fortæller i en pressemeddelelse:
»Vi fandt ikke bare ud af, at patienter kan være opmærksomme på deres omgivelser. Vi fandt også uafhængige beviser for, at patienterne kan følge instrukser. Det kan hjælpe os til at udvikle fremtidige teknologier, der kan hjælpe folk i vegetativ tilstand til at kommunikere med omverdenen. Vi bygger langsomt et billede op af disse menneskers kognitive egenskaber, og dette studie er en vigtig brik i det puslespil.«
Studie har flere positive sider
Thomas Ramsøy mener også, at studiet udpeger den retning som fremtidig forskning og behandling skal gå i.
Der er ifølge ham flere positive sider af studiet.
-
»For det første er mennesker i vegetativ tilstand måske ikke så dårligt stillede endda. De forstår måske mere af omgivelserne, end læger og forskere hidtil har troet.«
-
»For det andet kan opdagelsen være starten på udviklingen af redskaber, der gør læger i stand til at undersøge, 'om patienterne er hjemme eller ej'.«
- »For det tredje har de engelske forskere benyttet sig af en meget billig hjernescanningsteknik, der gør, at det praktisk talt er muligt for alle læger på behandlingssteder med vegetative patienter at undersøge, hvor bevidste patienterne egentlig er,« siger Thomas Ramsøy.
