Hvis du har svært ved at træffe fornuftige beslutninger, så drik en masse vand og vent 45 minutter. Det burde hjælpe, rapporterer hollandske forskere, som netop fået optaget en artikel i anerkendte tidsskrift Psychological Science.
Vi giver efter for vores trang
Før vi når til selve forskningen, skal vi lige have rammerne på plads.
Du har måske lagt mærke til, at du køber lidt mere usund mad, når du går i Netto på tom mave. Eller at der er lidt større risiko for, at du hopper i kanen uden kondom, hvis du er rigtigt liderlig. Det har andre forskere allerede konstateret i tidligere forsøg, og det er udtryk for, at vi går efter hurtige belønninger, hvis vi virkelig gerne vil have noget.
Hold på vandet, hold på fornuften
Tre forskere fra Holland og Belgien satte sig for at teste, om vi også fungerer omvendt: om vi er bedre til at styre vores impulser og vores iver efter hurtig lykke, når vi er fokuseret på at hæmme vores trang – mere konkret, når vi samtidig virkelig skal tisse.
Hundredvis af studerende medvirkede i fire forsøg. I hvert forsøg blev deltagerne delt op i to grupper: Én, som drak meget vand – 700 ml – og en anden, som kun sippede til et glas med vand og ikke fik over 50 ml indenbords.
Forsøgene viste blandt andet, at de vanddrikkende tre kvarter senere var:
-
Bedre til at sige farven på et ord i stedet for at nævne farven, som bogstaverne stavede til
- Mere tilbøjelige til at tage imod 30 dollar om 35 dage end 16 dollar nu og her
To forsøg virkede som kontrol for at understøtte resultaterne, og det blev de, melder forskerne.
Konklusionen lyder derfor, at vi træffer færre kortsigtede og impulsive beslutninger, når blæren er fyldt.
Lignende mekanisme er kendt i forvejen
\ Fakta
En blære indeholder gennemsnitligt 300 ml urin, og en voksen persons blære er fuld, når den indeholder 500 ml. Det tager mellem 20 og 180 minutter for væske at nå ned til blæren, afhængig af kropsstørrelse og typen af væske. Kilde: Bogen 'Human Anatomy & Physiology (7th Edition)'.
Hollænderne spekulerer i, at hvis man hæmmer impulser ét sted i kroppen, hæmmer man også impulssignaler fra hjernen om at give efter for noget andet.
Forskerne sammenligner manøvren med, at man kan finde ekstra viljestyrke og klare lidt mere smerte, hvis man knytter næverne sammen.
Fysisk kontrol kan altså påvirke vores mentale kontrol. De finder støtte i tidligere hjerneforskning, som viser, at signaler om at hæmme forskellige typer impulser udgår fra samme område i hjernen.
Strider mod tidligere forskning
Resultaterne strider mod tidligere psykologisk forskning, der har konkluderet, at hvis man bruger kræfter på at holde sig tilbage inden for et område, mister man kontrollen over et andet. Med andre ord: Hvis man fokuserer på at holde tis tilbage, burde man være mere tilbøjelig til at give efter for sine impulsive lyster og f.eks. vælge at få penge her og nu i stedet for om en måned – stik modsat hvad de nye forsøg viser.
Usikkerheden får forskerne til at gøre, som forskere som regel gør: anbefale endnu mere forskning på området.
»Det kunne give vigtig viden om, hvordan vi reagerer på hæmninger, både fysiologisk og kognitivt, om vi har et generelt hæmme-system, og også give indsigt i forhold, som potentielt forbedrer menneskers evne til at hæmme impulser,« skriver hollænderne Mirjam Tuk og Debra Trampe samt belgieren Luk Warlop i den videnskabelige artikel.
Artiklen bliver offentliggjort i næste udgave af Psychological Science. Videnskab.dk har fået tilsendt en kopi.
