Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft

Hvis alle de positive avisoverskrifter om gennembrud indenfor kræftbehandling har fået dig til at tro, at vi er ved at finde en kur mod kræft, kan du godt tro om igen.

Sådan lyder den nedslående melding fra førende danske forskere.

»Jeg tror, det er illusorisk at forestille sig, at vi efter millioner af år med kræft får den sygdom udryddet. Jeg tror aldrig, vi får kål på den, men jeg tror på, vi får den under kontrol, så den bliver kronisk i stedet for dødelig,« siger overlæge, dr.med. Jørgen H. Olsen, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse.

Han får opbakning af seniorforsker Mads Daugaard.

Mads Daugaard er én af forskerne bag en stor opdagelse af, at nogle former for kræft måske kan slås ned med et protein fra malariaparasitter – i medierne udråbt til en mulig kur mod kræft (se boks under artiklen).

»Jeg er enig med Jørgen. Vi finder ingen kur, men sandsynligvis kommer der til at ske det, at vi får så mange skud i bøssen, at vi kan blive ved med at angribe sygdommen fra forskellige vinkler over et livsforløb, så vi får en verden, hvor mennesker ikke længere dør af en kræftsygdom,« siger Mads Daugaard, leder af Molecular Pathology & Cell Imaging Laboratory ved University of British Colombia.

Kræftpatienter lever længere og længere

Det går ellers hastigt mod forbedringer.

Og i ly af avisernes overskrifter finder forskere verden over flere og flere alternativer til de traditionelle behandlinger kemoterapi og strålebehandling, som trods forbedringer stadig har det med at ødelægge alle celler i kroppen i stedet for kun de ondartede cancerceller.

»For 40 år siden levede omkring 35 procent stadig 5 år efter deres diagnose. I dag er 5-års-overlevelsen 60 til 65 procent, så det går jo klart den rigtige vej, og det går hurtigere og hurtigere.«

»Med alle de nye ting, der dukker op, teknologier og afsløringer, er vores chancer for at komme pæne skridt fremad væsentligt forhøjet. Jeg er mere optimistisk omkring, at vi kan gøre kræft til en kronisk sygdom, end jeg har været tidligere,« lyder det fra Jørgen H. Olsen, der har været forskningschef i Kræftens Bekæmpelse siden 2000.

LÆS OGSÅ: Galt eller genialt? Kontroversiel teori peger på nem behandling af kræft

Selvom det lyder positivt oven på den negative melding om kræftkuren, der aldrig kommer, er udsigterne til at kunne leve med sygdommen stadig lange for dig og mig.

Jørgen H. Olsen gætter på, at vi om 10-15 år som noget af det første kan behandle brystkræft så godt, at man ikke længere dør af sygdommen. Og det kan tage længere tid for andre sygdomme som livmoderhalskræft, tarmkræft, lungekræft og kræft i spiserør og æggestokke.

Hvorfor får vi ikke en kur mod kræft?

Det kan være svært for en udenforstående at fatte, hvorfor det er så hulens svært at få bugt med kræft, når vi kan udrydde andre store dræbere som kopper og holde AIDS i skak på livstid med velfungerende HIV-medicin.

Hvorfor kan vi ikke bare finde ét våben, der river os fri af kræftens kløer én gang for alle?

En central årsag er, at kræft ikke bare er én sygdom. Det er mange forskellige, og hver eneste tumor – svulst – er sat sammen på en anden måde end svulsten ved siden af.

Hvis man skal forstå kræft, skal man ifølge Jørgen H. Olsen se kræftceller som en del af evolutionen.

Ligesom alle andre celler eller organismer kæmper kræftceller for at omstille sig til at overleve, og de er sindssygt dygtige til det. De spreder sig gerne til flere dele af kroppen – kaldet metastaser – og laver hele tiden nye mutationer, som gør, at når en medicin har virket på en kræftcelle i et stykke tid, virker den ikke længere.

»Kræftcellen er meget tilpasningsdygtig, især når den er fremskreden. Og er den det, kan metastaser i halsen have helt andre karakteristika end andre steder i kroppen, så de ikke kan behandles med samme medicin, selvom de sidder i den samme person,« forklarer Jørgen H. Olsen.

Evolution forklarer kræft virkelig godt

Mads Daugaard synes, sidestillingen mellem kræft og evolution er lige i øjet.

Evolution er blandt andet drevet af naturlig selektion, som betyder, at de organismer eller celler, der overlever i længden, er dem, der kan omstille sig, når de bliver udfordret på deres eksistens. For eksempel kræftceller.

»Vi forskere har en tendens til at anskue en behandlings succes, udfra hvor mange tumorceller vi kan få bugt med. Men desværre sker der ofte det, når vi behandler med eksempelvis kemoterapi, at vi omvendt ‘selekterer’ for de få celler, som kan modstå behandlingen. De celler vil i mange tilfælde kunne genetablere kræftsygdommen i en mere aggressiv form, der nu er resistent overfor behandlingen.«

»Herefter er man nødt til at komme ind med et nyt behandlingsregime, hvorefter historien så kan gentage sig selv. Kræftterapi kan således anskues som et evolutionært kapløb med kræftsygdommen, og det er én af grundene til, at det er så svært at komme kræft til livs,« siger Mads Daugaard.

LÆS OGSÅ: Opsigtvækkende hypotese: Derfor får mennesker kræft

Kræft skal rammes fra mange sider på samme tid

Mads Daugaard nævner flere årsager til, at det er svært at få greb om kræft i forhold til andre sygdomme.

»Cancer er speciel, dels fordi den i mange tilfælde opfører sig tilfældigt i sin udvikling, fordi den laver mutationer. Dels fordi en given tumor i princippet består af mange forskellige ’typer’ cancer, molekylært set. Det er udfordringen, når vi taler fremtidige terapeutiske strategier, at cellerne er skruet forskelligt sammen fra tumor til tumor.«

»Det kan godt være, vi kan finde nogle fællestræk ved kræft generelt, som kunne være interessante i forhold til behandling, men i mine øjne kan selv det mest lovende og bredspektrede behandlingsparadigme ikke stå alene, så løsningen er at ramme cancer fra flere forskellige vinkler samtidig,« siger Mads Daugaard.

LÆS OGSÅ: Gennembrud i kræftbehandling: Her er PD-1-hæmmere

Kræft kan ikke defineres, ud fra hvor den sidder

Hver kræftsvulst kan altså være strikket sammen på sin egen måde, så man må tilpasse medicinen til den enkelte tumor.

Det har vist sig langt sværere, end man skulle tro. Lungekræft i et menneske kan nemlig minde mindre om lungekræft hos et andet menneske og mere om kræft i nyrerne.

Med andre ord kan kræftlæger ikke altid bare bruge den samme medicin til den samme type tumor i to forskellige mennesker, fordi tumorerne opstår hulter til bulter.

En indsigt, der er i færd med at knuse det dogme på området, at man kan behandle kræft efter, hvor i kroppen den opstår.

»Man kan godt forestille sig, at vi indenfor de næste 10 år vil se et fuldstændigt opbrud i, hvordan man klassificerer kræftsygdommene, så man ikke længere har det internationale klassifikationssystem, man har nu. Mere og mere tyder på, at vi snarere skal kigge på, hvilke forandringer i menneskets arvemateriale der ligger bag,« vurderer Jørgen H. Olsen.

Jeg tror, at vi om 10-15 år vil se, at vi i langt højere grad behandler kræft på baggrund af deres molekylære profil, frem for i hvilket organ det er opstået.

Mads Daugaard

Kræft spiller sammen med dine gener

Ja, for at gøre det endnu mere indviklet, kan det nemlig være, at kræft kan opstå af andre årsager og sprede sig på en helt anden måde i din krop end i min.

Meget tyder på, at udviklingen af kræft hænger tæt sammen med, hvordan hvert enkelt menneske er strikket sammen rent genetisk, og det skal videnskaben altså også lige lære tage hensyn til.

»Når vi undersøger 10.000 mennesker udsat for bestemte stoffer med kendte skadevirkninger, er det måske kun 10, 5 eller 1 procent af dem, der udvikler en kræftsygdom. Hvorfor? Jeg tror, det er et samspil mellem din genetiske konstitution og påvirkningerne udefra,« siger Jørgen H. Olsen.

LÆS OGSÅ: Markant flere danskere overlever kræft

Du kan selv være med til at forebygge kræft

I takt med at vi med tiden bliver bedre til at afkode menneskers – og kræftcellers – DNA, kan vi altså langt bedre målrette behandlingen.

Men forskerne understreger, at vil vi kræft til livs, skal vi også bruge den nye viden til at forhindre, at kræft overhovedet opstår.

Eller i det mindste komme på sporet af sygdommen så tidligt, at kræftcellerne hverken har nået at sprede sig eller at vokse og mutere i én uendelighed, så de er svære at få bugt med.

LÆS OGSÅ: Sort uheld kan være hovedårsagen til kræft

Før du bliver alt for slukøret af alle de udfordringer, der tårner sig op på vejen mod løsninger på kræftens gåder, skal du huske at bide mærke i, at vi hver især allerede nu kan gøre meget for at holde sygdommen fra livet.

164.000 af de 374.000 årlige kræfttilfælde i Danmark opstår ifølge Jørgen H. Olsen, fordi man eksempelvis:

• ryger,
• har været udsat for sollys i overdreven grad,
• har usunde kostvaner,
• udsættes for infektioner som HPV,
• har været udsat for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen eller
• har været udsat for radioaktiv stråling.

»Er vi effektive nok med oplysninger og kampagner, kan man få en gevaldig overlevelsesgevinst ved at undgå, at folk overhovedet får sygdommen,« bemærker Jørgen H. Olsen.

»Det er vigtigt at huske, at forebyggelse og tidlig diagnostik også bliver nøglespillere i årene fremover, når vi skal bremse kræft.«

LÆS OGSÅ: Immunterapi: Kroppens eget forsvar skal kurere uhelbredelige sygdomme

LÆS OGSÅ: Kroppen glemmer aldrig kræftbehandling