'PD-1-hæmmere'.

Du kan lige så godt lære navnet at kende, for du kommer formentlig til at høre det ofte i de kommende år.

Stofferne, der hjælper kroppen med selv at bekæmpe kræft, viser nemlig særdeles lovende takter i de hundredevis af kliniske forsøg på mennesker med mere end 30 forskellige kræftformer, som bliver foretaget netop nu af forskere over hele verden.

For nylig blev et forsøg med modermærkekræft, hvor forskere testede PD-1-hæmmeren Pembrolizumab mod et andet lignende kræftmiddel (Ipilmumab) endda afsluttet før tid, da Pembrolizumab gav Ipilimumab så meget baghjul, at der ikke var nogen grund til at fortsætte.

Professor i onkologi Antoni Ribas, der leder Tumor Immunology Program Area ved UCLA Jonson Comprehensive Cancer Center og står bag det nye forsøg, fortalte i den sammenhæng i en pressemeddelelse:

»Det er en fornøjelse at kunne fortælle, at de kliniske tests opnåede de mål, som vi havde sat, og samtidig viste, at Pembrolizumab er overlegent i forhold til Ipilimumab. Jeg mener, at vi har gjort store fremskridt i forhold til at behandle modermærkekræft, og jeg håber også, at sundhedsmyndigheder over hele verden hurtigt vil godkende Pembrolizumab til behandling af denne type kræft.« 

Det nye forskningsresultat er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Pembrolizumab er patenteret af medicinalvirksomheden Merck, der også har finansieret det nye studie. 

Dansk forsker jubler

Klinisk professor og centerleder for kræftforskningscentret CCIT (Center for Cancer Immunotherapy) på Herlev Hospital, Per Thor Straten, kender til det nye studie, og han er meget begejstret for både resultatet og Pembrolizumab generelt.

»Det er nogle meget stærke resultater. Det er et fantastisk stof, og der er ingen tvivl om, at rigtig mange patienter vil få gavn af det her. Denne type stoffer kommer til at forandre den kliniske verden inden for de kommende år,« siger Per Thor Straten.

Kroppen angriber selv kræft

Pembrolizumab (og for den sags skyld også Ipilimumab) fungerer ved, at stofferne booster kroppens naturlige forsvar mod kræft.

For Pembrolizumab gælder det, at stoffet bryder en binding mellem et protein (PD-1) på oversiden af kroppens T-celler og et andet protein, der kan binde til PD-1 (PD-L1).

T-cellerne er kroppens naturlige forsvar mod kræft, men når PD-L1 er bundet til PD-1, er det som at træde på immunforsvarets bremse, og T-cellerne holder igen i deres angreb på kræftcellerne.

Når bindingen til gengæld bliver brudt af Pembrolizumab, er det som at tage foden fra bremsen, og T-cellerne bliver meget mere effektive over for kræftcellerne.

Der er også andre former for immunterapeutiske stoffer på vej, der enten tager immunforsvarets fod af bremsen eller decideret træder på speederen.

»Pembrolizumab og Ipilimumab er de første i en lang række stoffer, som kommer frem de næste par år. Det sker efter mange års ørkenvandring, hvor der har været meget store forventninger til det, som immunterapi har lovet. Nu sker der noget, og det har også effekt på de kræftsygdomme, som man måske ikke havde store forventninger til,« siger Per Thor Straten.

'Head to head'-forsøg

I de nye forskningsresultat har forskerne behandlet modermærkekræftpatienter med Pembrolizumab og Ipilimumab.

Forsøgene viste, at Pembrolizum markant forlængede levetiden i forhold til ipilimumab og også forlængede patienternes levetid uden en spredning af modermærkekræften.

Desuden gav Pembrolizumab også færre bivirkninger.

»Vi mangler selvfølgelig at få svar på, om Pembrolizumab også er bedre til at kurere kræft helt i en lille andel patienter, men det vil forsøg i fremtiden vise,« siger Per Thor Straten.

Markant forbedring af levetid

Om det enkelte stof virker bedre end det andet, er selvfølgelig afgørende for de patienter, der skal behandles, men andre aspekter af disse stoffers virkning er også vigtig, mener, Per Thor Straten.

Det er ifølge professoren meget vigtigt at få undersøgt, hvordan en kombination af stofferne virker, og hvordan kombinationen af immunterapi og kemoterapi virker.

»Formålet er at finde ud af, hvordan vi får vores mulige kræftbehandlinger til at virke bedst muligt sammen. Det er mange laboratorier rundt om i verden ved at finde ud af netop nu. Ingen ved, hvor langt det rækker, men min vurdering er, at vi inden for 5 til 10 år vil se en markant forlængelse af livet blandt folk med en lang række kræftformer,« siger Per Thor Straten.