Overlæge: Immunterapi er ikke en revolution

Immunterapi er fantastisk. Men det er ikke en behandlingsform for alle, og det er ikke en revolution af kræftbehandlingen.

Sådan lyder budskabet fra overlæge Anders Mellemgaard, som arbejder med lungecancerpatienter på Kræftafdelingen på Herlev Hospital.

Lungecancer er et af de områder, hvor immunterapi for nylig er slået igennem som behandlingsform. For nogle. Ikke alle. Det samme gælder inden for andre kræftformer, hvor immunterapi kan have en stor effekt for nogle patienter, mens den ikke egner sig til andre.

Og det er vigtigt at have med, når man snakker om den hypede behandlingsform, mener Anders Mellemgaard.

»Nogle kalder immunterapien for revolutionerende, og der mener jeg bare, at det er vigtigt at præcisere, at det ér epokegørende – for nogle. Det er fantastisk for en lille gruppe mennesker, men det er ikke for alle, som ellers let er det indtryk, man får i medierne.«

De rigtige patienter til den rigtige behandling

Immunterapi går kort fortalt ud på at styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller og samtidig svække kræftcellernes evne til at forsvare sig.

Der findes groft sagt fire typer immunterapi, som er præsenteret i boksen under artiklen – hvilken der, eventuelt, vil egne sig til den enkelte patient, er helt afhængig af vedkommendes individuelle sygdom.

• For nogle bliver bivirkningerne for eksempel for voldsomme til, at de kan fortsætte behandlingen med immunterapi.
  
• For andre bremser en anden, igangværende behandling for en anden sygdom – eksempelvis binyrebarkhormon – effekten af immunterapi.
  
• For en tredje gruppe udvikler sygdommen sig for hurtigt til, at man kan nå at stille noget op.

»Der findes nogle cancersygdomme, hvor immunterapi har en større chance for virkning, og andre hvor det har knap så stor chance, og derfor vil det – ligesom for alle andre kræftbehandlinger – handle om at vælge de rigtige patienter til den rigtige behandling,« forklarer Anders Mellemgaard.

»Vi snakker tilsyneladende ikke om andet«

Også i forskerkredse er det immunterapi, der er det hotte samtaleemne. Mens dønningerne fra en gigantisk kræftkongres i Bella Centret, ESMO, lige nu er ved at lægge sig, står det lysende klart, hvad der stod højest på forskernes egen dagsorden.

Hvad der blev holdt flest oplæg om, præsenteret flest nye resultater om, i det hele taget fokuseret mest på.

Ja, du gættede det: immunterapi.

»Det er immunterapi, der dominerer hele feltet i øjeblikket. Jeg måtte bladre mine noter igennem for at se, hvad jeg ellers havde set i løbet af de dage, kongressen løb over, og så måtte jeg erkende, at det stort set kun var det,« siger Anders Mellemgaard og tilføjer: »Vi snakker tilsyneladende ikke om andet.«

Men det er nu slet ikke så mærkeligt, at det er immunterapi, der fylder landskabet lige nu, lyder det fra en af landets førende immunterapieksperter professor og overlæge Inge Marie Svane.

Immunterapi er et paradigmeskift i, hvordan vi adresserer cancer, og vi kommer på den baggrund med tiden til at omskrive retningslinjerne for alle behandlinger i onkologien, mener hun.

»Og hvis det ikke er en revolution, så ved jeg ikke, hvad er.«

Inge Marie Svane er leder af Center for Cancer Immunterapi-CCIT og overlæge på Kræftafdelingen på Herlev Hospital, hvor hun til daglig behandler patienter med melanom – altså modermærkekræft. Den kræftform, som immunterapibehandling indtil videre har vist de bedste resultater for.

Andre kræftformer står i kø

Inge Marie Svane mener dog ikke, at hun er farvet af det kræftfelt, hun til daglig arbejder med – hun har en mangeårig baggrund som cancerimmunolog inden for mange andre kræftområder. Men at modermærkekræft er det område, der er braget først igennem if.t immunterapi, er der en simpel forklaring på, mener hun.

»At melanomer går forrest, har en oplagt årsag, nemlig at der hidtil ikke har været en god behandling – de har ikke været følsomme over for kemoterapi. Derfor har patienterne stået klar til at indgå i forsøg, og der har været let adgang,« siger hun og fortsætter:

»Men der er andre kræftformer, som allerede nu ser ud til at have mindst lige så gode eller bedre responsrater end melanomer; blærekræft og hovedhalskræft eksempelvis. Melanomer er ikke enestående – de går forrest, men det vil de formentlig ikke blive ved med.«

‘Revolution’ er at slå for store brød op

Anders Mellemgaard understreger, at han ikke er ude i det ærinde at pille immunterapi ned. Det skal »have den kredit, det skal have,« for man skal bestemt heller ikke underkende, hvor vigtigt det er for nogle patienter, lyder det fra overlægen.

»Jeg bruger bare ordet ’evolution’ i stedet for revolution, fordi en revolution for mig at se er, at kortene bliver fuldstændig blandet, og alt er anderledes end før. Immunterapi er et nyt instrument, og det giver os nogle muligheder, ingen tvivl om det. Men vi skal først lære at bruge det, og vi skal lære at forstå begrænsningerne og mulighederne i det. Hvis vi bruger ordet revolutionerende, har vi nok gjort det til mere, end det er.«

Ifølge Inge Marie Svane er immunterapi dog så grundlæggende omvæltende, at ordet er på sin plads.

»Det er ikke bare en ny teknik til at angribe direkte på kræftcellerne, som vi har gjort hidtil. Der findes ikke andre behandlingsprincipper, hvor vi i bund og grund slet ikke targeterer canceren, og det er et stort skift i vores opfattelses af cancersygdommen. Jeg bruger ordet revolutionerende, fordi det betyder at forandre noget gennemgribende.«

Immunterapi er kommet for at blive

Inge Marie Svane møder opbakning fra overlæge og klinisk lektor i onkologi Henrik Schmidt, som har arbejdet med immunterapi siden 1994.

Til spørgsmålet, om immunterapi er en revolution inden for kræftbehandling, falder hans svar prompte:

»Ja, det er det altså. Det er en behandlingsform, som er kommet for at blive, og som nok også vil komme til at fortrænge kemoterapien i mange tilfælde.«

Det vigtige er, at vi ikke hviler på laurbærrene. At vi kommer videre og får undersøgt nye former for immunterapi og nye kombinationsmuligheder.

Overlæge Henrik Schmidt

Overlægen, som arbejder på Onkologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, hæfter sig eksempelvis ved nogle af de nyere lungecancerstudier, som viser færre bivirkninger ved immunterapibehandling end ved kemoterapi.

»Det er selvfølgelig oplagt at tænke, at det ikke er hele løsningen på kræftbehandling. Man kan også blive for overoptimistisk. Men jeg vil sige, at vi skal se på det her som en ny behandlingsmulighed, som for hovedparten af patienterne vil være bedre end det, de hidtil har kunnet få.«

Fremstilles unuanceret entusiastisk

I bund og grund ønsker Anders Mellemgaard sig mest af alt, at vi bliver mere præcise, når vi taler om, hvad immunterapi kan og ikke kan på nuværende tidspunkt. Så vi ikke får det »til at love mere, end det kan holde.«

Og det er Inge Marie Svane sådan set dybt enig med ham i.

»Det er jo sådan, det bliver fremstillet i medierne. Hver gang vi kommer ud med noget nyt, har vi ’vundet kampen’ eller ’knækket cancerens gåde’. Det er fuldstændig sådan, det er, og det lider jeg også selv under, når folk kontakter mig efterfølgende med forhåbningen om, at vi kan kurere deres syge familiemedlemmer.«

»Jeg ved ikke, hvor længe der går«

To af de områder, hvor forskerne endnu ikke har set den helt store effekt af immunterapi, er brystkræft og prostatakræft, som er to af de mest udbredte kræftformer.

Man kan ikke sætte en tidsramme på, hvornår det lykkes at bryde igennem til disse grupper – men Inge Marie Svane er særdeles fortrøstningsfuld omkring, at det kommer til at ske en dag.

»Der er nogle kræftformer, hvor vi simpelthen ikke har fundet nøglen til noget supereffektivt til de brede grupper endnu. Men det ville også være usandsynligt, hvis man i første lucky punch fik gennembrud i alt, når man ved, hvor komplekst immunforsvaret er,« siger hun og slutter:

»Jeg bliver tit spurgt: ’Jamen, hvor længe går der så?’ og det kan jeg jo ikke svare på. Mit gæt vil være, at vi knækker nødden for alle kræftformer før eller siden, men jeg vil ikke sige, at det dermed vil lykkes for alle patienter.«