Schweiz 1989: På det europæiske forskningscenter for partikelfysik, CERN, sidder Mike Sendall med udkastet til, hvad der skal blive en revolution og for evigt forandre verden.
Udkastet 'Informationshåndtering – et forslag' er skrevet af hans medarbejder, 34-årige Tim Berners-Lee, og er en plan, der skal hjælpe forskerne med at finde bedre rundt i de tusindvis af digitale informationer, fakta, resultater med videre, som de skaber og har skabt i deres arbejde.
Det er nærliggende at tro, at Mike Sendall finder oplægget interessant, men savner lidt uddybning. For med kuglepen skriver han i toppen af forslaget: »Vagt, men spændende.«
Måske var han en svær mand at imponere – måske var oplægget ikke tydeligt nok.
Men det, Tim Berners-Lee i bund og grund har forfattet, er den sten, som det moderne internet står på – nemlig skitsen til World Wide Web (WWW), der er den kode, som stort set alle hjemmesider i verden har bygget på siden starten af 1990’erne.
LÆS OGSÅ: Forskere vil skabe nyt internet med kvante-kræfter
Internettets fødsel og genfødsel
Selve internettet blev faktisk allerede opfundet i 1960’erne, men det var kun små, isolerede netværk og meget få mennesker, der kendte og brugte det til noget, fortæller Niels Brügger, der er professor i internetforskning på Aarhus Universitet.
»Til at starte med fandtes der en masse mindre computernetværk, men de var meget små og havde meget svært ved at tale med hinanden. Først i slutningen af halvfjerdserne lykkedes det at lave en slags oversætter, nemlig den teknik, der hedder TCP/IP, og dermed kunne man sende information fra land til land elektronisk,« fortæller Niels Brügger, der netop har redigeret et temanummer af det anerkendte videnskabelige tidsskrift New Media & Society, som fejrer WWW’s 25-års fødselsdag.
LÆS OGSÅ: Internettet fylder 40 i dag
Internettet er i halvfjerdserne og firserne dog stadig kun overvejende til rådighed for militære formål og for den akademiske verden. Man kan koble sig direkte på andres computere, hvis de er på et netværk, men man kan eksempelvis ikke søge efter information eller bladre i computerens mapper.
»Det er svært at forestille sig i dag. Men der fandtes ikke browsere, så man åbnede en kommandolinje på computeren, skrev noget kryptisk, kom i kontakt med en anden computer og hentede noget data, man i forvejen vidste, var der, og det var så det,« siger Niels Brügger.
Isolerede siloer af information
Dermed bestod det tidlige internet af information i isolerede siloer, der kun sporadisk eller slet ikke kunne komme i kontakt med hinanden og på ingen måde i dybden.
Men på University of Minnesota udvikledes i slutfirserne systemet Gopher, som gjorde det nemmere at hente filer fra andre computere på nettet.
»Med Gopher kunne man se mapper og undermapper på de computere, der var på nettet. Dermed kunne man bladre lidt rundt og gå ind på den enkelte computer og hente filer. Det var bøvlet, men det kunne lade sig gøre,« siger Niels Brügger.
Samtidig i Schweiz var Tim Berners-Lee på CERN i gang med det, der skulle blive en samfundsomvæltning. For mens Gopher gjorde det muligt at hente data hurtigere ned, kunne man ikke bare springe fra computer til computer, men var nødsaget til at kalde hver enkelt op.
Ansat til at vidensdele partikelforskning
Tim Berners-Lee var ansat til at hjælpe atom- og partikelforskerne med at få bedre overblik over al den viden, de lå inde med og løbende producerede. Forskerne ville gerne have lettere ved at dele deres egen viden og få hurtigere adgang til andres.
LÆS OGSÅ: Forsker vil åbne det skjulte internet
Berners-Lee kombinerede to kendte teknologier: en teknologi, hvor man ved at markere et stykke tekst kunne springe fra én side til en anden på samme computer, nemlig hypertekst, der kendtes fra Apples HyperCard-program, og Gopher-systemets evne til at hente data.
»Dermed opfandt han det globale hyperlink, og det var en revolution. Pludselig kunne du springe fra én side til en anden på en computer, der stod på den anden side af jorden. Han sendte oplægget til sin chef, fik lov at gå videre med det, og 6. august 1991 lagde han koden ud på internettet til fri afbenyttelse,« fortæller Niels Brügger.
Lynhurtigt blev Gopher kvalt af World Wide Web.
»På det tidspunkt var der alle mulige mærkelige måder at gå på nettet på, men der var stadig meget få brugere, og der fandtes ikke rigtigt nogle browsere, der gjorde det muligt for almindelige mennesker at bruge nettet,« fortæller Niels Brügger.
Internettet eksploderer i størrelse
WWW fandtes i begyndelsen kun i Europa, men på Stanford Universitet, blev man overbevist om, at World Wide Web var brugbart.
»Stanford Universitet var det første sted uden for Europa, der lavede en hjemmeside med WWW. De manglede en overskuelig indgang til deres dokumenter og fik lavet en hjemmeside. I dag ser den nærmest uendelig primitiv ud, men den betragtes som et vidunder i sin samtid,« siger Niels Brügger.
I det omkringliggende samfund gik det ikke så stærkt med at få udbredt World Wide Web. Men da først browsere som Mosaic, der kunne hente grafik og billeder – det senere Netscape – dukkede op, og Microsoft introducerede Explorer, rullede lavinen.
»I 1995 var der 10.000 WWW-hjemmesider, og seks måneder senere var der 100.000. Alle kunne lave en hjemmeside, det var gratis at bruge koden, og browserne gjorde det nemt at komme rundt på web,« fortæller Niels Brügger.
Blev behandlet som telefonteknologi
Lynhurtigt blev det nye, let tilgængelige internet yderst uoverskueligt.
»Søgemaskinerne var ikke opfundet endnu, så man havde sider med linksamlinger i stedet. Da man kom op over 1.000 sider, kunne man dog ikke finde rundt i det længere,« siger Niels Brügger.
Søgesider som amerikanske Yahoo og Hotbot og danske Jubii dukkede op, og var samtidig en slags opslagsværker.
»Det lignede det, vi kender fra de gamle, trykte telefonbøgers annoncesider med kategorier som sport, politik, erhverv og økonomi på forsiden, som brugerne så kunne klikke på,« siger Niels Brügger.
LÆS OGSÅ: Dansk forsker skal redde søgemaskinerne
Søgemaskinernes fremkomst ændrede brugen af internettet radikalt.
»Man kunne lige pludselig nemt lede efter præcis information. Og med Google kom der yderligere kvalitet i søgningen. Google viste de sider i toppen, som andre henviste til, og som brugtes meget ud fra det enkelte søgeord. Altså skulle du være værd at finde, før søgemaskinen viste din side,« fortæller Niels Brügger.
WWW har givet verden et papproblem
I september 2014 kunne Tim Berners-Lee tweete, at World Wide Web nu rummede over en milliard hjemmesider.
Og spørger man Niels Brügger, hvad WWW har betydet, kan man høre ham trække vejret og sukke dybt.
»Det er jo et kæmpestort spørgsmål. Det har kort sagt betydet, at vi kommunikerer på helt andre måder og meget hurtigere. Men den bedste måde at svare er at prøve at forestille sig, at det ikke var der. Lad være med at bruge nettet i bare én uge,« siger han.
LÆS OGSÅ: Internet-afhængighed kan være tegn på despression
»I dag kan du jo hverken være blikkenslager eller politiker uden at have en hjemmeside. Nettet er trængt ind i alle kroge, og det betyder, at alt fra selvangivelsen til stillings- og boligannoncer foregår via nettet. Man kan næsten ikke forestille sig et liv uden,« siger Niels Brügger.
Han finder det sjovt, at nettet påvirker livet i det virkelige liv, i hvad han kalder ’et sært økosystem’ og giver et eksempel:
»Antallet af breve er faldet, fordi folk sender mails i stedet. Men de køber ind på nettet, så der sendes flere pakker. Det har givet et problem med det pap, som pakkerne sendes i. Forbruget af pap er steget, og folk har svært ved at sortere pap og papir til genbrug. Så på grund af WWW har verden nu et papproblem,« konstaterer Niels Brügger.
WWW i fremtiden
I starten af 1900-tallet troede videnskabsmænd med udgangspunkt i den hidtil bedste transportteknologi, at toge snart ville køre under Atlanterhavet, mens kun få for alvor havde forestillet sig flyvemaskiner.
Og Niels Brügger er da også yderst forsigtig med at spå om, hvad nettet vil udvikle sig til.
»Problemet er netop, at vi altid tænker fremtid med udgangspunkt i de gamle teknologier. Havde du spurgt mig i 1999, hvad der ville dominere nettet, ville jeg aldrig kunne have forestillet mig Facebook,« siger Niels Brügger.
LÆS OGSÅ: Hvordan blev viden spredt i gamle dage?
»I dag er mere end halvdelen af de mennesker, der har adgang til internet, på Facebook. Intet andet medie i verdenshistorien har udviklet sig så hurtigt og omfattende,« siger Niels Brügger, der selv tidligere har skrevet en videnskabelig artikel om Facebooks historie.
WWW er kommet for at blive
»Mange tvivlede også i 90’erne på, at nettet overhovedet ville overleve. Men grundlæggende tror jeg godt, at jeg tør sige, at det er kommet for at blive,« konstaterer Niels Brügger tørt.
»Jeg tror, at den mobile brug af nettet vil vokse. At du vil få et større udvalg af gadgets og platforme, som kan bruge nettet skræddersyet efter dit behov. At geolokaliseringen – altså det, at vi hele tiden ved, hvor hinanden er – vil blive mere udbredt, og at man kan få tilbudt flere services ud fra det,« siger Niels Brügger, der dog straks erkender sin egen begrænsning som spåmand.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer 5G-mobilnettet til at ændre dit liv
»Helt ærligt: Nettet har fandeme betydet så mange mærkelige ting. Det er virkelig svært at sige noget om, hvad der kommer til at ske med det i fremtiden. Bortset fra, at det bliver noget, vi nærmest ikke kan forestille os i dag«, siger Niels Brügger.
Internettet, som vi kender det, har 25-års fødseldag. Det har forandret verden på utallige måder og blandt andet skabt et papproblem. (Foto: Shutterstock)
DR's hjemmeside i 1996. (Illustration: Internet Archive)
1996-udgaven af Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside. (Illustration: Internet Archive)
En af de mere avancerede hjemmesider i 1996: Internetudbyderen CyberCity. (Illustration: Internet Archive)
Indpakningen til et tidligt modem og software til at komme på nettet via fastnettelefonlinjen. Grønne mænd og rumreferencer i metermål. (Foto: Niels Brügger)
Krak.dk kom også på nettet i midten af halvfemserne. (Illustration: Internet Archive)
Ekstra Bladets hjemmeside som den så ud i 1997. (Illustration: Internet Archive)
Ekstra Bladets Side 9-pige havde også sin egen hjemmeside i 1997. (Illustration: Internet Archive)
Tele Danmarks – det nuværende TDC – onlinekatalog over e-mail-adresser. (Illustration: Internet Archive)
Den første danske søgemaskine, Jubii, i 1998. (Illustration: Internet Archive)
