Hvordan blev viden spredt i gamle dage?
Der blev gjort vigtige opdagelser, før vi kunne kommunikere via internet, aviser og tidsskrifter. Men hvordan blev de videnskabelige opdagelser spredt for 400 år siden?

I 1500-tallet og 1600-tallet var videnskab ikke det samme som det, vi kender i dag. Men adelige og såkaldte naturfilosoffer samlede forunderlige dyr og sære gevækster. Det blev forløberen til senere tiders videnskabelige samlinger. Da naturfilosofferne begyndte at kommunikere via et stort brev-netværk i 1600-tallet, begyndte den moderne videnskab langsomt at tage form. (Kobberstik: Ferrante Imperato, Dell'Historia Naturale, 1599)

I 1500-tallet og 1600-tallet var videnskab ikke det samme som det, vi kender i dag. Men adelige og såkaldte naturfilosoffer samlede forunderlige dyr og sære gevækster. Det blev forløberen til senere tiders videnskabelige samlinger. Da naturfilosofferne begyndte at kommunikere via et stort brev-netværk i 1600-tallet, begyndte den moderne videnskab langsomt at tage form. (Kobberstik: Ferrante Imperato, Dell'Historia Naturale, 1599)

Hvis du vil have den nyeste videnskabelige viden, kan du nemt få adgang til den på internettet.

Videnskabelige tidsskrifter offentliggør deres artikler online. Det er derfor let for både dig og forskere at få adgang til de nyeste videnskabelige resultater og tanker – selvom de stammer fra den anden side af kloden.

Men hvordan foregik udvekslingen af viden før internettets, avisernes og tidsskrifternes tid? Det har vores læser Nikolaj G. Hansen undret sig over.

»Hvordan blev nye fund, ny viden og informationer udbredt globalt før internettet og aviserne? Når en matematiker for eksempel gjorde et epokegørende fund, hvordan fik andre matematikere verden over det så at vide?,« skriver vores læser Nikolaj G. Hansen til Spørg Videnskaben.

Overtro var en kilde til viden

For at finde et svar skal vi rejse mange hundrede år tilbage i tiden. Tilbage til det tidspunkt hvor der hverken var aviser eller videnskabelige tidsskrifter. Vi skal tilbage til 1600-tallet. Da skete der nemlig noget vigtigt i forhold til spredningen af viden.

Før 1600-tallet blev de fleste informationer spredt fra mund til mund og gennem bøger – typisk via omrejsende handelsmænd.

Men det ændrede sig, fortæller Jakob-Bek Thomsen, der er adjunkt i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Han vil gerne hjælpe os med et svar på Nikolaj G. Hansens interessante spørgsmål.

»På det her tidspunkt findes der ikke videnskabsmænd, som vi kender det i dag. Vi har ikke en videnskab, der arbejder efter de krav, vi stiller til videnskaben i dag. Men der var stadig folk, der udforskede naturen og mennesket. De kaldte sig ’naturfilosoffer’.«

»De beskæftigede sig med mange af de områder, som videnskabsmænd beskæftiger sig med i dag – så som geologi, fysik og medicin. Men for dem gav det også rigtig god mening at inkludere det, vi i dag kalder ’overtro’ som helt acceptable måder, at undersøge naturen på – for eksempel alkymi og astrologi,« fortæller Jakob-Bek Thomsen.

Udvekslede ideer i intellektuelt netværk

I Danmark havde vi den berømte anatom Nicolaus Steno (1638-1686). Han havde brug for at få ny viden fra andre naturfilosoffer, så han var en del af et stort netværk af intellektuelle, der strakte sig over Europa.

I 1600-tallet var vores forfædres verdenssyn endnu ikke blevet globalt. Europa var det eneste sted, hvor der fandtes noget, der lignede videnskabsmænd ala dem, vi kender fra i dag. Derfor bestod netværket ’Republic of Letters’ – brevenes republik – primært af europæere.

»Republic of Letters var et netværk mellem filosoffer, tænkere og flere adelige medlemmer. Altså folk, der arbejdede med viden. I det omfattende netværk delte de hinandens tekster, afhandlinger og ideer. På den måde udvekslede de nye tanker, når de opstod.«

»Typisk sendte man en pakke med et eller flere eksemplarer af sin egen bog til en bestemt person i et andet land. Sammen med bogen sendte man et brev, hvor man fortalte, hvad det var for en bog, og hvem den måtte blive sendt videre til. Det var en slags bogklub, hvor medlemmerne selv skrev bøgerne,« fortæller Jakob-Bek Thomsen.

Republic of Letters var en lukket kreds

I dag er mange mennesker interesseret i den nyeste forskning. Men sådan var det ikke i 1600-tallet. Manden på gaden fik ikke nødvendigvis mulighed for at høre om den. Republic of Letters var nemlig et temmelig lukket netværk.

  • For det første, fordi mange bøger var skrevet på latin – og det var kun veluddannede mennesker, der kunne læse latin i 1600 og 1700-tallet.
     
  • For det andet, fordi man som udestående kunne have svært ved at fange interessen fra de rigtige skribenter i netværket.

»Man skulle introduceres til de her korrespondancer af en indynder eller mæcen, der kunne anbefale en for andre i netværket.«

»Vi kan se i korrespondancerne, at medlemmerne hele tiden anbefaler nye intellektuelle navne til hinanden. Folk anbefalede venner og bekendte, og gav dem dermed mulighed for at blive en del af vidensudvekslingen. Men det er svært at svare på, hvor stort fællesskabet faktisk var,« siger Jakob-Bek Thomsen og fortæller, at de ved University of Standford faktisk i øjeblikket bliver forsket i opbygningen og omfanget af Republic of Letters.

Udviklede sig til videnskabelige tidsskrifter

Sammenlignet med nutidens informationsudveksling på internettet, var Republic of Letters utroligt langsomt. Der kunne gå år, før en ny idé havde spredt sig blandt Europas intellektuelle. Men udvekslingen gik trods alt væsentligt hurtigere end tiden før netværket opstod.

Samtidig med Republic of Letters opstod der også lokale videnskabelige selskaber i England, Frankrig og Italien – det bedst kendte er nok Royal Society i London, der blev etableret i 1660. Men normalt siger man, at det første var Accademia del Cimentos i Firenze, som blev etableret i 1657.

De videnskabelige selskaber begyndte at udgive tidsskrifter, hvor medlemmerne kunne præsentere nye ideer, for eksempel Philosophical Transactions of the Royal Society. Men i begyndelsen blev tidsskrifterne især brugt somplatform for, at fagkyndige anmeldte nye bøger.

I 1800-tallet havde tidsskrifterne udviklet sig til det primære medie for udveksling af ny, videnskabelig viden – og det har de været lige siden.

Vi takker Nikolaj G. Hansen for hans nysgerrighed og gode spørgsmål. Han kan forvente en pakke fra Videnskab.dk’s Republic of T-Shirts. Vi takker også Jakob-Bek Thomsen for hans oplysende svar.

Hvis du har et spørgsmål til Videnskaben, så send det til os på redaktion@videnskab.dk.

Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores to oplagte konfirmationsgave-bøger – Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? - med en række af de bedste spørgsmål og svar.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker