Internettet fylder 40 i dag
I dag for fyrre år siden nåede den første e-mail delvis frem på det amerikanske ARPANET. Det satte gang i en udvikling, som for alvor tog fart i 90erne, da Mogens Sandfær byggede den første danske hjemmeside.

Verdens første email blev for fyrre år siden sendt fra denne computer, IMP1, der var den første del af ARPANET, internettets forgænger. Ved siden af den historiske maskine står Leonard Kleinrock, der var en af de drivende kræfter bag oprettelsen af ARPANET. (Foto: Leonard Kleinrock)

Verdens første email blev for fyrre år siden sendt fra denne computer, IMP1, der var den første del af ARPANET, internettets forgænger. Ved siden af den historiske maskine står Leonard Kleinrock, der var en af de drivende kræfter bag oprettelsen af ARPANET. (Foto: Leonard Kleinrock)

Den 29. oktober 1969 sendte Charles Kline, en studerende på University of California i Los Angeles, den første besked over det såkaldte ARPANET, der var et computernetværk udviklet af det amerikanske militær, og som senere dannede grundlag for det, vi i dag - præcis 40 år senere - kender som internettet.

Selvom det kun var de første to bogstaver af beskeden "login", der nåede frem, fik forskerne bag sat gang i en revolution af den måde, vi kommunikerer på, som næsten ingen kunne have forestillet sig.

Heller ikke Mogens Sandfær, der i begyndelsen af 90erne byggede den første danske hjemmeside, selvom han i 1969 også var i Californien, hvor han blev inspireret.

Men det var ikke inspiration til udvikling af internettet, han dengang hentede i det amerikanske. Det var i stedet inspiration til Roskilde Festivalen, som han var med til at åbne på markerne ved Roskilde Dyrskueplads et par år efter.

At de amerikanske forskere eksperimenterede med at sende datapakker fra den ene computer til den anden var ikke noget, der dengang betød noget for Mogens Sandfær og den almindelige befolkning.

»I 69 var man jo optaget af dels Vietnamkrigen, den kolde krig og en tagen afsked med 60erne og den småborgerlighed, som den repræsenterede,« fortæller Mogens Sandfær om tiden, hvor ingen rigtig lagde mærke til, at internettet blev født.

I dag 40 år efter er situationen dog en ganske anden. Mogens Sandfær, der nu er direktør for biblioteket på DTU, er til konference i Manchester, og over morgenkaffen har han som mange andre tjekket e-mails og hjemmesider på sin bærbare computer - noget som nærmest ingen havde regnet med tilbage i 1969.

Tog www hjem til Danmark

Faktisk skulle der gå mange år efter de første spæde dataoverførsler på ARPANET, før internettet blev populært. De første 20 år af internettets historie var det primært universiteter, der blev koblet op og delte informationer, men i begyndelsen af 90erne tog udviklingen for alvor fart.

Mogens Sandfær arbejdede dengang på CERN, hvor han blev stærkt inspireret af den engelske videnskabsmand Tim Berners-Lee, som opfandt det, vi i dag kender som world wide web.

Danskeren tog idéerne bag world wide web med hjem fra CERN til biblioteket på DTU, hvor han opsatte et serversystem og byggede den første danske hjemmeside, som folk kunne bruge til at tilgå bibliotekets database.

Hjemmesiden var teknisk enestående, fordi den indeholdt et grafisk interface og søgemuligheder og dermed var nem at bruge, og brugervenligheden er ifølge Mogens Sandfær en af nøglerne til www's store popularitet i forhold til andre alternative opbygninger af internettet, som der blev arbejdet på i 80erne og begyndelsen af 90erne.

»World Wide Web er let at bruge, det er meget ubureaukratisk og decentralt organiseret, og dermed har det let ved at vokse, og så skyldes populariteten selvfølgelig også det, at indholdet er blevet så bredt, så der er noget for enhver,« siger Mogens Sandfær.

Ingen kunne forudsige www-revolutionen

Op til åbningen af bibliotekets hjemmeside i sensommeren 1992, var Mogens Sandfær godt klar over, at internettet havde et enestående potentiale. Men alligevel er han overrasket over, at internettet på blot 15 år nåede ud i mere end fire ud af fem danske hjem.

»Den store udbredelse til at transportere næsten al information, havde vi ikke forestillet os. Vores tanker var nok omkring den videnskabelige information. På godt og ondt sender alle mennesker al den information rundt, som de kan, og det var ikke det billede, som jeg så dengang,« fortæller Mogens Sandfær.

Ligesom i 1969 og i begyndelsen af 1990erne er det i dag svært for ham at forudsige internettets udvikling i fremtiden.

»Jeg har ikke et super sexet svar på det. Det, jeg glæder mig over i øjeblikket er, at www med Facebook, wikies og Web 2.0 er tilbage i sådan en interaktiv tilstand, som det startede med, men som nogle af de mellemliggende år ikke rigtig har plejet. Det er der jo masser af potentiale i, men hvordan det kommer til at sætte sig i gennem, det har jeg ikke rigtig noget overblik over, men det bliver spændende at følge,« slutter danskeren, der indførte world wide web i Danmark.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk