Geoengineering kan skabe stridigheder mellem lande: »Absolut sidste løsning«
Et teoretisk studie peger på de globale udfordringer ved at blokere for Solens stråler for at afbøde den globale opvarmning. Dansk forsker mener dog slet ikke, geoengineering er den rigtige vej at gå.
eoengineering_2_artikel.

En dansk seniorforsker advarer mod at sende aerosoler op i atmosfæren for at sænke temperaturen på Jorden. (Foto: Shutterstock)

En dansk seniorforsker advarer mod at sende aerosoler op i atmosfæren for at sænke temperaturen på Jorden. (Foto: Shutterstock)

Forestil dig, at vi sender svovlpartikler, såkaldte aerosoler, op i stratosfæren for at blokere sollyset og dermed forsøge at bremse den globale opvarmning. 

Det kan lyde helt science fiction-agtigt, men dét at manipulere med klimaet på den måde er faktisk blevet vendt i videnskabelige kredse i flere år efterhånden. Det går under navnet sol-geoengineering, hvilket vi tidligere har beskrevet på Videnskab.dk.

Lidt forsimplet går geoengineering med solen ud på, at aerosoler reflekterer sollys. En masse aerosoler, der sendes op i stratosfæren, vil altså kunne reflektere nok sollys til, at det vil have en kølende effekt på kloden. 

Men den slags metoder kommer ikke uden omkostninger, konkluderer forskere i et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Studiet viser, at geoengineering med solen kan skabe stridigheder mellem lande, skabe ulighed og økonomisk tab – i hvert fald på et teoretisk plan – hvis lande vælger at bruge metoden til at holde de globale temperaturstigninger nede.

Nogle lande vil muligvis kræve, at der skrues op for brugen af geoengineering, mens andre vil skrue ned for at regulere temperaturen. Det skaber en række modstridende interesser, der kan ende med at have økonomiske og sociale konsekvenser, lyder konklusionerne i studiet. 

»Geoengineering med solen bringer os ind i ukendt territorium,« siger medforfatter og professor i økonomi Marco Casari i en pressemeddelelse.

geoengineering_solen

Principperne bag sol-geoengineering: Ved at udsende skinnende svovl-partikler langt ude i atmosfæren kan man efterligne den kølende effekt, som vulkanudbrud har. Det vil være relativt nemt, men det skal gøres konstant, da kemikalierne gradvist falder mod jorden. (Grafik: Thøger Junker)

Dansk forsker anerkender ikke studiets præmis 

Red Verden: Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Seniorforsker Toke Emil Panduro har læst studiet for Videnskab.dk og kalder det fint udført og en »sjov økonomisk tanke«, der er på linje med den gængse økonomiske teori.

Forskeren mener dog, at studiet er en anelse afkoblet fra virkeligheden og anerkender ikke studiets præmis om, at den form for geoengineering er en farbar vej nu eller i fremtiden. 

»Det er et studie, der beskriver en 'hvad-nu-hvis' teknologi. Den måde, vi løser de menneskeskabte klimaforandringer, er ved at stoppe udledningen af drivhusgasser til atmosfæren,« vurderer Toke Emil Panduro, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab - Samfundsvidenskabelig og geografisk miljøforskning på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Teoretisk set giver studiet altså mening, ifølge Toke Emil Panduro. Men han så hellere, at forskerne forholdt sig til at analysere de nuværende reelle teknologier fremfor at kaste sig ud i at problematisere tænkte scenarier med at blokere for solen. 

Et klassisk teoretisk studie. Men...

Toke Emil Panduro medgiver, at forskerne bag studiet arbejder med en klassisk, økonomisk problemstilling, da de kigger på et fælles gode, klimaet, hvor der ingen ejendomsret er.

Derfor vil han ikke udelukke forskernes pointe om, at det kan være svært at udrede, hvem der har retten til at bruge sol-geoenginering, og at der teoretisk set kan opstå globale og individuelle interesser, som kan være modstridende.

Men ifølge forskeren har vi allerede teknologierne som blandt andet sol, vind og brint, der skal til for at sænke udledningen i forskellige sektorer.

»Derfor giver det mere mening at diskutere, at vi mangler en politisk erkendelse af, at det kræver regulering nationalt og internationalt, hvis menneskeheden skal lykkes med at forhindre de værste klimascenarier,« understreger Toke Emil Panduro. 

Det er heller ikke en kontroversiel konklusion, at lande kan have modstridende interesser, når det kommer til at bruge sol-geoenginering som værktøj til at skrue ned for temperaturen, vurderer Toke Emil Panduro (læs mere om studiets design i faktaboksen). 

»De kunne sådan set have anvendt en helt anden baggrundshistorie og brugt samme økonomiske spil, som de bruger i studiet her.«

Sådan har forskerne gjort

For at undersøge, om landes brug af geoingeneering kan skabe stridigheder, har forskerne sammensat et spil, der fungerer lidt som brætspillet Risk. 

Der er oprettet 6 simuleringer med 24 deltagere i studiet, hvor forskerne så har sat nogle rammer for spillet:

Spillerne har alle de samme mængder midler, de kan bruge på geoengineering, men de har fået tildelt forskellige gevinster af geoengineering. 

Hvis spillerne samarbejder, kan de opnå den bedste løsning, hvor den samlede gevinst er størst.
Hvis de ikke samarbejder, så kan løsningen bliver mindre fordelagtig for fællesskabet. 

Til slut får spillerne gevinsterne udbetalt i Euro, hvilket kan sikre, at der er noget på "spil" for deltagerne, og hvis de gør det godt, kan de gå derfra med flere penge, end hvis de spiller dårligt. 

Resultaterne i studiet peger så på, at manglende samarbejde kan forekomme på grund af modstridende interesser. Det vil resultere i suboptimale løsninger i forhold til geoengineering. 

Geoengineering kan få uoverskuelige konvekvenser  

Når Toke Emil Panduro ikke meget for idéen om at sprede aerosoler ud i atmosfæren, skyldes det først og fremmest, at geoengineering som forskningsfelt ikke er videnskabeligt udtømt, og konsekvenserne kan blive uoverskuelige. 

»Sol-geoengineering er som at tisse i bukserne. Når først man er begyndt, bliver det ubehageligt at stoppe, så hellere blive ved.«

»De aerosoler, man påtænker at anvende, vil ikke befinde sig lang tid i atmosfæren, så det handler om at blive ved med at udlede den mængde aerosoler, der er nødvendige, for at opnå en fordelagtig ligevægt,« fortsætter Toke Emil Panduro.

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om nogle af udfordringerne: 

  • Sol-geoengineering kan ødelægge biodiversiteten, fordi hurtige klimaskift kan presse nogle dyrearter.
  • Derudover har et studie i Nature vist, at det kan have en effekt på fotosyntesen at udlede aerosoler i atmosfæren.
  • Et andet studie i Nature indikerer, at det kan påvirke tropiske områder.

I 2013 havde FN's klimapanel, IPCC, for første gang geoengineering-systemer med i deres rapport. Her fremgik det, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden til at kunne give en kvantitativ vurdering af forskellige geoengineering-systemer.

Men der vil være bivirkninger, og vi ved ikke, hvordan klimaet reagerer, lød det i rapporten.

»Relevansen af denne oplysning er, at hvis man ikke begynder at reducere emissionen af CO2, så bliver vi nødt til at overveje disse ubehagelige alternativer,« lød det fra Pier Forster, klimaforsker på University of Leeds i England, til Nature i den forbindelse.

Må være den sidste løsning

Samme budskab lyder fra Toke Emil Panduro.

»Hvis politikerne formår at formøble vores børn og børnebørns fremtid, så kan staklerne komme i en situation, hvor risikoen ved ikke at forsøge sol-geoengineering måske vil være lavere end ikke at gøre noget. Der er vi heldigvis ikke endnu,« lyder det fra forskeren, der kalder det »absolut sidste løsning.«

Ph.d. og klimaforsker Bo Christiansen fra Danmarks Metrologiske Institut har tidligere udtalt til Videnskab.dk, at aerosoler i atmosfæren næppe er en langsigtet løsning.

»Hvis alternativet er ikke at gøre noget og bare fortsætte ud af det samme spor som nu, kan man godt overveje geoengineering, for ellers går det helt galt,« lød fra forskeren.

Det er vigtigt at understrege, at alle menneskelige aktiviteter, der har effekt på landskabet og/eller klimaet kan anses som geoengineering.

I en artikel på Videnskab.dk’s Forskerzonen, der er forskernes eget talerør på Videnskab.dk, har en dansk energiforsker beskrevet, hvordan mere lavpraktiske geoengineering-metoder faktisk kan gøre en forskel.

Og det er vel at mærke uden at tæppebombe atmosfæren med aerosoler. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk