Verden oplevede massiv uddød af dyr og planter i det sidste årti, viser en ny rapport fra FN.
Rapporten er en opsamling på indsatsen for at nå de såkaldte Aichi-målsætninger for biodiversiteten, som verdens lande skrev under på i 2010 (læs mere under artiklen).
Målsætninger såsom at mindske overfiskeri- og jagt og krybskytteri, ødelæggelser af arternes levesteder og indførelsen af invasive arter.
Ingen af de 20 målsætninger blev nået, lyder FN’s konklusion.
Rapporten er fundamentet for de forhandlinger om nye målsætninger, som verdens lande indleder til FN’s biodiversitetskonference (COP15) i Kina i maj 2021.
Men selvom de faktorer der driver verdens biodiversitetskrise, som kaldes 'den sjette masseuddøen', er mangeartede og komplekse, udtaler flere forskere til Videnskab.dk, at ødelæggelsen af dyr og planters levesteder er den absolut vigtigste, og at Danmark er et af de lande, hvor situationen er værst.
»Vi må konkludere, at verdens lande har fejlet i at vende den dystre udvikling. Og vi må være ærlige og sige, at Danmark er en af de slemme drenge i klassen. Vi har på ingen måde formået at løfte vores del af opgaven,« siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi og Klima ved Københavns Universitet.
Det er Jonas Geldmann, postdoc ved Center for Makroøkologi og Klima ved Københavns Universitet, enig i.
»Det er indiskutabelt, at Danmark er et af de lande, hvor arterne af dyr og planter har det værst. Vi har usædvanligt lidt urørt natur – altså natur uden menneskelig påvirkning - og det er i den urørte natur, at arterne trives,« siger Jonas Geldmann.
\ Om den sjette masseuddøen
Den sjette masseuddøen er et begreb fra den biologiske forskning, der beskriver den massive uddød af dyr- og plantearter og nedgang i bestandene, som finder sted i vores tid.
Begrebet skyldes, at plante- og dyrearter i vores tid uddør i et tempo, der svarer til de foregående fem perioder af Jordens historie med masseuddøen. Sidste periode med masseuddøen var for over 60 millioner år siden, da dinosaurerne uddøde.
Danmark har mindre urørt natur end andre lande
Grunden til, at Danmark har en fattigere biodiversitet sammenlignet med andre lande, er, at vi har mindre urørt natur.
Cirka 60 procent af Danmarks areal er intensivt landbrug, hvilket er ekstraordinært meget.
Dertil kommer, at vi har meget lidt skovareal, hvor naturen er førsteprioritet fremfor træproduktion.
Konsekvensen ved, at vi har opdyrket så store dele af landet, er, at 4.439 arter af dyr og planter i Danmark er på den såkaldte rødliste over truede arter, hvilket svarer til 42 procent af alle vurderede arter. Det har Videnskab.dk skrevet om i artiklen Ny liste over truede danske arter: Se billeder af naturens op- og nedture.
Hver fjerde danske pattedyr er truet af uddøen, såsom odderen, hasselmusen, ræven og gråsælen. Men også tusindvis af fugle-, insekt og svampearter er truet af uddøen.
Vi skal bygge ud fra den vilde natur, vi har tilbage
Hvis udviklingen skal vendes, skal arterne have mere plads til at sprede sig i, fortæller Jonas Geldmann.
»Mange af de arter, der er truede i Danmark, har brug for store, sammenhængende naturområder, de kan sprede sig i. Det skyldes, at de ofte er tilknyttede nogle fænomener i naturen, som ikke er så almindelige. Små forsurede moser eller 300-år gamle træer, der falder og forgår for eksempel. Der er svampe, planter og insekter, der er afhængige af sådan nogle fænomener, og jo større arealerne er, hvor de kan leve, des hyppigere vil de fænomener forekomme indenfor deres rækkevidde.«
Jonas Geldmann tilføjer, at den eneste måde, vi kan vende biodiversitetskrisen i Danmark, derfor er at tage udgangspunkt i de pletter af urørt natur, hvor arterne trives, vi har tilbage, og bygge store arealer af uberørt natur i forlængelse af dem.
»Det tager mange, mange år at opnå et rigt, naturligt landskab, der har plads til mange forskellige arter. Det kan man ikke bare genskabe over natten et nyt sted. Mange af de steder, vi i dag har, der har haft tid til at udvikle sig, er små og isolerede. Derfor må man skabe forudsætningerne for, at de arter, vi har tilbage, kan udbredes, ud fra hvor deres levesteder er i dag,« siger Jonas Geldmann.
Vi skal beskytte naturen – i virkeligheden
Før vi kan udbrede den uberørte natur, må vi sikre os, at de eksisterende naturarealer, hvor der lever truede arter, rent faktisk er områder, hvor arterne trives, siger Carsten Rahbek. Han henviser til, at en stor del af de områder, som Danmark opgør som uberørt natur på papiret, er alt andet end det.
»Det er velkendt, at mange af de arealer, vi opgør til FN som fredede naturområder er områder, som i høj grad er modificerede af mennesker, og hvor arterne ikke har plads til at udfolde sig. Der er groteske eksempler såsom golfbaner, afgrødemarker og intensiv skovbrug med fældning af gamle træer. Og nationalparker, der er rene turistattraktioner, spækket med mennesker og bygninger,« siger Carsten Rahbek og fortsætter:
»Vi skal væk fra regnearkstænkningen og fokusere på, hvordan det rent faktisk ser ud i virkeligheden. Om de områder, vi opgør, rent faktisk er gode, naturlige levesteder med naturen som prioritet og sørge for, at de få steder, hvor arterne trives, vi har tilbage, forbliver urørte.«
\ Kort: Sådan har biodiversiteten det i Danmark
Der er foretaget grundige analyser af, hvilke områder med rig biodiversitet der er tilbage i Danmark.
Miljøstyrelsen har udarbejdet et biodiversitetskort, hvor områderne fremgår.
Områder som Lille Vildmose i Nordjylland, Gribskov i Nordsjælland og Marselisborgskovene i Aarhus er eksempler på arealer med særligt rig biodiversitet, der bør bygges uberørt natur ud fra.
Kilde: Jens-Christian Svenning, Jonas Geldmann og Carsten Rahbek
Regeringens valgløfte har været »skåltaler«
Nogle af de områder, som Danmark opgør som naturområder, men som ikke er områder, hvor arterne trives, er de såkaldte produktionsskove, fortæller Jonas Geldmann. Og netop de områder er ”bydende nødvendige” at lave om til uberørt natur, siger han.
»To tredjedele af vores truede arter er tilpasset til at leve i skoven. Det skyldes, at Danmark i høj grad var dækket af skov engang. Så et af de største problemer for vores biodiversitet er, at vi har meget lidt skov tilbage, og at i omegnen af 98 procent af vores skovareal i dag er skov, hvor mennesker dyrker en bestemt form for type træ for profit. Arterne trives ikke i den form for miljø, « siger Jonas Geldmann og fortsætter:
»En stor del af produktionsskovene er statsligt ejede. Så der burde ikke være de store forhindringer for at genskabe den urørte natur på de arealer, hvis man rent faktisk har tænkt sig at gøre noget for vores truede arter.«
Carsten Rahbek henviser i den forbindelse til regeringens valgløfte om at forøge det samlede areal urørt skov i Danmark med 75.000 hektar og pointerer, at det indtil videre er blevet til ”skåltaler og fine ambitioner”.
»Regeringen lavede for nyligt en aftale om at lægge 6.000 hektar af arealet af produktionsskov til urørt skov. Det er så lidt, at det næsten er ubetydeligt, og det bliver interessant at følge, om det er udtryk for ambitionsniveauet, eller om regeringen vil efterleve løfterne.«
Det er Jonas Geldmann enig i.
»De 75.000 hektar, som regeringen lovede, er et absolut minimum, hvis vi skal vende biodiversitetskrisen. Så vi skal op på et helt andet niveau, hvis det skal batte noget. «
Han tilføjer, at vi udover at beskytte vores tilbageværende skovarealer også bør beskytte den såkaldte lysåbne natur, såsom højmoser, enge, strandenge, heder og overdrev, der er levested for en del af vores truede arter.
En del landbruget må afvikles
Jens-Christian Svenning, professor i økologi ved Aarhus Universitet, er enig i, at genskabelsen af uberørte skovarealer er en nødvendighed. Men han tilføjer, vi ikke kommer udenom at prioritere områder til uberørt natur, hvor der i dag er landbrugsproduktion.
»Da landbruget fylder så meget i landskabet, bliver vi nødt til at afvikle en del af den produktion, der foregår i dag, hvis vi skal vende udviklingen,« siger Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.
»Det er veldokumenteret, at en del af vores landbrugsproduktion kun er rentabel på grund af diverse tilskudsordninger, så det vil være en god ide at afvikle tilskud til produktion, som ikke er rentabel, og som er ødelæggende for vores dyre- og plantearter.«
En af Aichi-målsætningerne, som FN konkluderede i den nye rapport, at verdens lande ikke levede op til, er netop afvikling af tilskudsordninger, som er ødelæggende for biodiversiteten.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Jens-Christian Svenning pointerer i den forbindelse, at der i Danmark er sat midler af til at afvikle landbrugsproduktion på såkaldte lavbundsjorde, som er de mest CO2-intensive jorde at dyrke, af hensyn til klimaet.
Det vil derfor være oplagt at prioritere disse områder til uberørt natur, når nu det allerede er besluttet, at de skal tages ud af produktion, siger han.
»Det er svært rent politisk at afvikle produktion, da der er arbejdspladser på spil. Men for en del af lavbundsjordene er beslutningen allerede taget, så det vil være fornuftigt at give naturen fri på disse områder i stedet for at bruge dem til en anden form for produktion.«
Men vil lavbundsjordene være gode levesteder for dyre- og plantearter?
»Det kan de godt være. Vi skal nok fjerne de dræningssystemer, der er blevet lagt ind i tidens løb, så de naturlige vandforhold genskabes. Det er også vigtigt at områderne har store planteædere såsom vildtlevende heste og okser, som med deres græsning sikre, at der opretholdes områder med lav vegetation til gavn for de mange lyskrævende arter. Samtidig er de store dyr også vigtige for at sprede frø rundt i naturområderne,« siger Jens-Christian Svenning.
»Når det er sagt, er det vigtigt også at prioritere andre arealer, for eksempel skovområder, til natur,« slutter han.
\ Om Aichi-målsætningerne: Verden satte en række miljømål for ti år siden: I dag er ingen af dem nået
Danmark har forpligtet sig til at vende tilbagegangen i biodiversiteten senest i 2020.
På et topmøde i Japan i 2010 skrev Danmark sammen med 192 andre lande under på 20 mål for biodiversiteten, de såkaldte 'Aichi-målsætninger', der skulle være indfriet senest i 2020.
Status er dog ifølge den nye FN-rapport, at ingen af verdens lande har nået et eneste af biodiversitetsmålene til fulde.
6 af de 20 mål er dog delvist opfyldt, skriver Berlingske Tidende. Det gælder blandt andet målene om beskyttede områder.
Her er de 20 Aichi-mål
Delmål 1: Senest i 2020 er befolkningen bekendt med de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed og de skridt de kan tage for at beskytte og udnyt]te biodiversitet bæredygtigt.
Delmål 2: Senest i 2020 er værdien af biologisk mangfoldighed integreret i nationale og lokale udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier og planlægningsprocesser og er på passende vis under indarbejdelse i de nationale regnskaber og rapporteringssystemer.
Delmål 3: Senest i 2020 er incitamenter og støtteordninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed elimineret, udfaset eller omdannet med henblik på at minimere eller undgå negative effekter, og positive incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet er udviklet og anvendt, i overensstemmelse og harmoni med Biodiversitetskonventionen og andre relevante internationale forpligtelser under hensyn til nationale socio-økonomiske tilstande.
Delmål 4: Senest i 2020 har regeringer, erhvervsliv og interessenter på alle niveauer taget skridt til at opnå eller har implementeret planer for bæredygtig produktion og forbrug og holdt effekterne af forbrug af naturressourcer godt inden for de økologiske grænser.
Delmål 5: I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering og fragmentering er betydeligt reduceret.
Delmål 6: I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt og gennem økosystembaserede metoder, så overfiskeri undgås. Genopretningsplaner og målsætninger er på plads for alle forringede arter, fiskeri har ingen betydende negativ effekt på truede arter og sårbare økosystemer, og fiskeriets effekt på bestande, arter og økosystemer er inden for sikre økologiske grænser.
Delmål 7: I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltet bæredygtigt, så beskyttelse af biologisk mangfoldighed sikres.
Delmål 8: I 2020 er forurening, herunder også overskud af næringsstoffer, bragt til niveauer der ikke er skadelige for økosystemfunktioner og biologisk mangfoldighed.
Delmål 9: I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje identificerede og prioriterede, prioriterede arter er under kontrol eller udryddet, og indsatser for forvaltning af spredningsveje er på plads med henblik på at forebygge invasive arters introduktion og etablering.
Delmål 10: I 2015 er de forskellige typer pres fra menneskelige aktiviteter på koralrev, og andre sårbare økosystemer påvirket af klimaforandring eller havforsuring minimeret med henblik på at bevare deres integritet og funktioner.
Delmål 11: I 2020 er mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsområder samt 10 % af havarealet og kystområderne, især områder som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester, beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede, økologisk repræsentative og velforbundne systemer af beskyttede områder og andre effektive områdebaserede foranstaltninger. De er integrerede i bredere hav- og landskaber.
Delmål 12: I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for arter med størst tilbagegang, er forbedret og opretholdt.
Delmål 13: I 2020 er den genetiske mangfoldighed hos de dyrkede planter og hos husdyr og deres vildtlevende slægtninge, herunder hos socio-økonomisk og kulturelt værdifulde arter, bevaret, og strategier for minimering af genetisk erosion og beskyttelse af deres genetiske variation er udviklet og implementeret.
Delmål 14: I 2020 er økosystemer som yder grundlæggende tjenester herunder tjenester relateret til vand, og bidrager til sundhed, levebrød og trivsel, genoprettet og beskyttet under hensyntagen til kvinder, oprindelige og lokale samfund samt fattige og sårbare mennesker
Delmål 15: I 2020 er økosystemernes robusthed og bidraget fra biodiversitet til kulstoflagring øget gennem bevaring og genopretning, der indbefatter genopretning af mindst 15 % af de forringede økosystemer, og bidrager derved til minimering af klimaforandringerne og til klimatilpasning samt bekæmpelse af ørkenspredning.
Delmål 16: I 2015 er Nagoya-protokollen om adgang til genetiske ressourcer og ligelig fordeling af udbyttet derfra trådt i kraft og operationel i overensstemmelse med national lovgivning.
Delmål 17: I 2015 har hver part udarbejdet, vedtaget som politisk instrument og påbegyndt implementering af en effektiv, participatorisk og opdateret biodiversitetsstrategi og handlingsplan.
Delmål 18: I 2020 er oprindelige folks og lokale samfunds traditionelle viden, opdagelser og metoder til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk mangfoldighed og deres traditionelle udnyttelse af biologiske ressourcer respekteret i overensstemmelse med national lovgivning og relevante internationale forpligtelser, og fuldt integreret og reflekteret i implementeringen af konventionen med fuldstændig og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokale samfund på alle relevante niveauer.
Delmål 19: I 2020 er den videnbase og de teknologier, der relaterer sig til biologisk mangfoldighed, værdien af biologisk mangfoldighed, funktioner, status og trends, og konsekvenserne af biodiversitetstab, forbedret, fordelt bredt, overført og anvendt.
Delmål 20: Senest i 2020 skal mobiliseringen af finansielle ressourcer fra alle kilder og i overensstemmelse med den konsoliderede og besluttede proces i strategien om ressourcemobilisering øges væsentligt fra det nuværende niveau for effektivt at implementere den strategiske plan for 2011-2020. Dette mål vil blive genstand for ændringer afhængig af vurderinger af ressourcebehovet, som skal udvikles og rapporteres af parterne.
(Kilde: Miljøstyrelsen)
Rapport på rapport med dystre meldinger
Den nedtrykkende nye FN-rapport kommer ovenpå, at en anden rapport fra WWF Verdensnaturfonden for nyligt beskrev, at bestandene af verdens vilde dyr gennemsnitligt faldet med 68 procent fra 1970 til 2016.
Det kan du læse mere om i artiklen To tredjedele af verdens vilde dyr er udryddet siden 1970.
For ganske nyligt skrev Videnskab.dk desuden om et nyt matematisk studie af, hvor stor en indflydelse mennesket har haft på udryddelsen af pattedyr de sidste 126.000 år.
Ifølge studiets estimater vil der i løbet af de næste 810 år forsvinde lige så mange pattedyrarter fra Jorden, som er forsvundet de sidste 126.000 år. Læs mere i artiklen Nyt studie: Udryddelsen af pattedyr er accelereret til hidtil usete højder.
Læs også: Studie estimerer: Store dyr vil skrumpe med 25 procent, og 1.000 arter kan blive udryddet
