Vindmøller skaber vrede på Facebook – hvordan kan de få medvind?

Du har sikkert hørt om nogle af de mange protester mod vindmøller, som skal sættes op rundt omkring i Danmark: De støjer, de skader, de fylder.

Fornemmelsen hos myndigheder og vindmølleindustrien har været, at modstanden opstår udelukkende, fordi stærke modstandere rejser rundt i landet for at forhindre lokale vindmøller i at komme op, eller fordi folk bare aldrig kan lide forandringer i deres eget lille område.

Ingen af de forklaringer ser dog ud til at være dækkende for, hvad der reelt rører sig blandt bekymrede danskere.

Dårlig kommunikation skaber kritik

I et nyt studie har forskere analyseret vindmølledebatten i 73 danske Facebook-grupper oprettet i forbindelse med vindmølleprojekter, der skulle hjælpe med den vigtige grønne omstilling.

Konklusionen er klar: Danskerne har reelle, konkrete bekymringer over, hvordan det lokale vindmølleprojekt skal være – og de oplever, at de får alt for mange uklare meldinger fra myndighederne, i dette tilfælde kommunerne.

Aktive i Facebook-grupperne føler sig ikke inddraget i planlægningen, eller de får ganske enkelt ingen svar på deres mange spørgsmål.

»Vi kan konstatere, at myndighederne ikke har noget beredskab. De er ekstremt dårlige til at kommunikere og kan slet ikke håndtere kritik på sociale medier. Derfor bliver sådan noget som Facebook til ekkokamre, hvor ingen bliver modsagt.«

»Hvis myndighederne var bedre til at kommunikere og gjorde det allerede, mens et projekt blev planlagt, ville flere vindmøller komme op med færre konflikter. Det kaldes borgerinddragelse. Det kan du ikke lave uden god kommunikation,« lyder dommen fra Kristian Borch, freelanceforsker og ekstern lektor ved Aalborg Universitet.

En freelanceforsker løser forskellige opgaver, der kan skaffes fondsmidler til, eller som ellers er for små for universiteterne eller ligger lidt uden for deres fokus.

Kristian Borch står bag det nye studie sammen med Anders K. Munk fra Aalborg Universitet og Vibeke Dahlgaard fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Forsker: ‘Baghave-teori’ er helt forkert

Studiet er det første af sin art – både herhjemme og i udlandet – som går ned i detaljerne og ser på indholdet af folks kritik på Facebook af nye vindmølleprojekter.

I studiet afdækker forskerne gennem analyser af godt 11.000 opslag og tilhørende kommentarer fra over 1000 brugere, at mange debattører på Facebook oplever, at planer for nye vindmøller er blevet lavet uden først at have været gennem en åben debat.

De oplever, at de enten mangler oplysninger, at beslutningerne allerede er truffet, eller at de ikke kan klage over mange af de faktorer, de bekymrer sig om.

\ Læs mere

Generer vindmøller mennesker og dyr?

Kristian Borch nævner som eksempel, at man ikke kan få medhold i klager over hverken at miste sin udsigt eller over uigennemskuelig sagsbehandling, selvom mange giver udtryk for, at de føler sig unfair behandlet i processen.

Derfor ender folk ifølge Kristian Borch med at klage over noget helt andet, om det så er faren for, at grundvandet bliver forurenet, eller at flagermus og fugle risikerer at miste livet fra vingernes rundture på møllen.

På den måde får myndighederne et skævt billede af danskernes bekymringer, mener han.

»Jeg har været inde at tale ved adskillige workshop for myndigheder og interessenter, hvor det hver gang kommer op, at det handler om, at folk ikke vil have vindmøller op i deres baghave. Men det er en teori, der er helt forkert.«

»Folk bryder sig ikke om den ’top-down’-måde, planlægningen foregår på, hvor de ikke kan gennemskue, hvordan beslutningen om at rejse møller i deres lokalområde er kommet i stand. Det er processen, der er noget galt med, ikke vindmøllerne. Det bliver ikke taget alvorligt, hvad folk reelt og helt legitimt brokker sig over. Og så begynder man i stedet at klage over alt muligt andet, end det handler om, fordi det kan man,« fortæller Kristian Borch og tilføjer:

»Det burde få alle politikeres alarmklokker til at ringe, for det er jo ikke godt, at folk synes, at noget så vigtigt som den grønne omstilling foregår udemokratisk,« mener Kristian Borch.

\ Læs mere

Forskere: Millioner af landvindmøller i Europa kunne skabe mere strøm, end hele verden bruger

Andre forskere har pointer, som de mener skal med i betragtning. Man skal blandt andet huske at tage positive og neutrale stemmer med i betragtning, og de findes måske ikke på samme måde på Facebook.

Det vender vi tilbage til.

Kun 1 af 73 projekter blev en realitet

Af de 73 projekter, som Facebook-grupperne i studiet var oprettet mod, blev kun 1 til virkelighed.

Kristian Borch understreger, at det næppe bare er Facebooks skyld, men det indikerer, at mange projekter er i så stærk modvind, at det kan ende med, at planerne bliver blæst af tegnebordet.

»Det kan være, at projekter bliver meget dyrere og tager meget længere tid, end de behøvede, og nogle gange bliver de ikke til noget, fordi lokalpolitikerne bliver nervøse for at miste stemmer ved næste valg.«

»For at kunne tale om sådan nogle ting her, som er meget komplekse, er du nødt til at have en dialog. Vi taler både old-school aviser, et medie som Videnskab.dk og new-school som Twitter, Facebook og mange andre. Men myndighederne er slet ikke gearet til det meget potente, strategiske kommunikationsmiddel, som sociale medier er, og derfor bliver man taget på sengen den ene gang efter den anden,« mener Kristian Borch.

(Læser du på mobil, kan du åbne grafikken og billedteksten herunder i et nyt vindue.)

Kristian Borch sammenligner skepsis over for vindmøller med den skepsis, der for en håndfuld år siden fik tilslutningen til HPV-vaccinen til at styrtdykke.

Da myndighederne tog frygten for bivirkninger ved HPV-vaccinen alvorligt og begyndte at kommunikere mere og bedre om vaccinen, steg tilslutningen igen, bemærker Kristian Borch.

\ Læs mere

Forskere efter HPV-nedtur: Fakta skal formidles med følelser

Det samme ville ifølge forskeren ske, hvis myndighederne – som i dette tilfælde er både kommuner, styrelser og ministerier – lavede et beredskab og for eksempel oprettede en hjemmeside eller Facebook-side, hvor man sørgede for at give folk svar på deres spørgsmål.

Kristian Borch henviser til, at både Aalborg og Aarhus Kommune med succes har haft ordninger, hvor folk i løbet af planlægningen kunne henvende sig med spørgsmål, enten via en hjemmeside eller ved at tale med en medarbejder, der vidste, hvad der foregik.

»Læren er at gå ud meget tidligt og være åben over for, at der kan være flere fortolkningsmuligheder. Så undgår man, at folk går ind på andre hjemmesider og finder oplysninger om, at vindmøller kan give kræft eller om konspirationsteorier, hvorefter det kan stikke af,« siger Kristian Borch.

\ Læs mere

Generer vindmøller mennesker og dyr?

Du kan læse eksempler på danskeres bekymringer i en reportage fra et borgermøde med kritiske danskere i denne artikel hos Zetland.

Du kan også hoppe ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden og debattere grøn omstilling og løsninger på verdens store problemer med godt 5.000 andre danskere.

Klager over dårlig pels, ADHD og diarré

Hvis du vil have et hurtigt visuelt indtryk af, hvor mange sider kritikken kan have i en vindmølledebat, kan du også kaste et blik på denne grafik.

Den er lavet af videnskabsinteressserede og tidligere ansatte i vindmølleindustrien Ketan Joshi, der samlede, hvad han faldt over i forbindelse med debatten om nye vindmøller i hans hjemland, Australien.

Ketan Joshi forklarer til Videnskab.dk, at han lavede grafikken (se eventuelt i nyt vindue), fordi han var fascineret af, hvad folk kan finde på at bebrejde vindmøller.

Det handler ikke så meget om, hvorvidt folk har ret i deres bekymringer, så meget som det er et udtryk for, hvordan mennesker kan se stort på god videnskab, når de reagerer på dårlig planlægning og ringe inddragelse af borgerne i processen, skriver han i en email.

Ikke givet, at myndigheder kan ændre holdninger

De danske forskeres metode til at kortlægge debatten på Facebook får stor ros med på vejen af professor Vincent Hendricks fra Københavns Universitet. (Se hans kommentar i billedteksten under figuren fra studiet højere oppe i artiklen).

Vincent Hendricks er lidt mere skeptisk over for Kristian Borchs vurdering af, at bedre kommunikation kan få flere vindmøller op.

Kristian Borch argumenterer ganske vist for, at myndighederne skal sætte ind, allerede før problemerne opstår, og det kan være, det har god effekt.

Men baseret på erfaringer med myndigheders indblanding, når debattører har meldt sig med et problem, har Vincent Hendricks nogle forbehold for, om strategien med tidlig kommunikation vil være en ubetinget succes.

»Jeg kan sagtens følge overvejelserne, men generelt peger data lidt i forskellige retninger. Hvis myndigheder blander sig for meget, kan det faktisk have den modsatte effekt – at folk bliver mere bekræftede i deres forudindfattede meninger.«

»Det har vi set med mange konspirationer og senest med COVID-19. Man kan ikke altid vide sig sikker på, at myndigheders indblanding får den effekt, man håber på,« siger Vincent Hendricks, professor i filosofi og centerleder på Center for Information- og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet.

\ Læs mere

Store vindmøller laver mest lavfrekvent støj

Er Facebook et udtryk for virkeligheden?

Vincent Hendricks forsker i sociale medier og har siddet som medlem i DJØF’s tech-kommission, som skulle se på, hvordan danskere forholder sig til ny teknologi.

\ Læs mere

Vincent Hendricks: Det er på tide, vi vinder vores selvstændighed tilbage!

En anden overvejelse er, om folk virkelig handler og tænker præcist, som de giver udtryk for på Facebook – altså om folks ord og holdninger på det sociale medie er de samme, som de ville ytre i ’virkeligheden’. Og dermed, om studiet giver et rammende billede af udfordringerne for vindmølleprojekter.

»Det er jo ’the million dollar question’. Du kan på den ene side være heldig via Facebook at mobilisere folk til en demonstration for klimaet på Rådhuspladsen, men der er også eksempler på, at det ikke virker, selvom folk giver udtryk for en modstand på Facebook. Også her er videnskaben delt, så det er ikke givet, at Facebook giver et 1:1-billede af virkeligheden,« bemærker Vincent Hendricks.

Glem ikke de positive eller neutrale stemmer

På Aalborg Universitet forsker Katinka Johansen i bæredygtighed og hverdagens vaner. Hun lægger sig i samme spor som Vincent Hendricks.

Efter at have læst det nye studie – og rost konklusionerne om mobilisering af modstand på Facebook – tilføjer hun, at hendes egen forskning har vist, at var stor lokal opbakning til projekter om at anlægge vindmøller tæt på kysten.

Hvis man vil have det fulde billede af befolkningens indstilling til vindmøller, er det også vigtigt at spørge dem, som ikke aktivt melder sig ind i debatten. Så vil mange flere nuancer formentlig træde frem, påpeger Katinka Johansen.

I hendes spørgeskemaundersøgelse med 2.000 deltagere fra steder med vindmøller planlagt til at ligge tæt på kysten var de lokale beboere overvejende positive, mens sommerhusejere var mindre begejstrede.

Selvom mange af de kritiske stemmer altså kom udefra, var det dem, der fyldte langt det meste i den bredere offentlige debat, melder Katinka Johansen.

\ Læs mere

Vindmøllens historie: Sådan tæmmede danskerne vindens energi

Positive stemmer fylder mindre på sociale medier

Det er velkendt, at journalistiske medier er glade for at skrive om konflikter og modstridende synspunkter – men en anden årsag til den skæve balance i debatten kan måske være, at positive eller neutrale stemmer har mindre behov for at ytre sig blandt andet på Facebook, funderer forskeren.

»Det er vigtigt, at beslutningstagere og politikere lytter til, hvad der bliver sagt, men det er også vigtigt at huske på, at der nogle gange og i al stilhed kan være meget større støtte og opbakning til projekterne, end den bredere mediedebat antyder.«

»Et godt råd kan være at undersøge systematisk, hvad holdningen til lokale vedvarende energiprojekter reelt er,« mener Katinka Johansen, postdoc på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, København.

»Sociale medier er vigtige sociale mobiliseringsredskaber, men det er måske også vigtigt at overveje, hvem der ikke bruger disse platforme – og hvem der bruger dem, til hvilke formål og hvorfor,« fortsætter hun og tilføjer:

»Systematiske undersøgelser af holdningen til vedvarende energiprojekter kan måske være et nyttigt redskab for beslutningstagere og politikere til at ’stå fast’ og bevare overblikket i en tid, hvor mange – og det er rigtig positivt – engagerer sig i emner og beslutningsprocesser, der vedrører deres fremtid,« mener Katinka Johansen.

\ Læs mere

Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?

God folkelig opbakning gavner vækst og omstilling

Når danskere bliver bedt om at prioritere mulige indsatser i EU inden for miljø, klima og energi, ligger udvikling af vedvarende energi i top.

Kristian Borch peger netop på det paradoksale i, at danskere lokalt modsætter sig nye vindmøller som en del af den grønne omstilling, selvom et flertal nationalt gerne vil den.

»Det studie, vi har lavet her, viser jo, at der er et problem, et misforhold, og at der er forskellige kanaler, der forstærker det. Men det mest spændende er, at det kan løses.«

»Hvis vindmølleprojekterne bliver udført med folkelig opbakning, er der større potentiale for både vækst og god forretning ude i kommunerne. Det vil gøre det lettere for samfundet at tjene penge på den grønne omstilling,« siger Kristian Borch.

Det er flere gange vist – for eksempel her – hvordan vindmøller i nogle situationer kan drive udvikling frem i lokalområder.

I et tidligere studie har Kristian Borch konkluderet, at en tættere dialog med borgerne både kan fjerne deres frygt, give dem en følelse af medejerskab og få dem med over på holdet for den grønne omstilling, når de ordentligt får forklaret de positive effekter af at få vindmøller op.

\ Læs mere

Fremtidens energiløsninger findes. Hvordan kommer vi i gang?

Forsker: Opret et rejsehold, som kan hjælpe lokalt

Mange – også beslutningstagere – kan dog stadig have svært ved at overskue regler og procedurer, hvilket ifølge Kristian Borch igen er med til at gøre processen tungere end nødvendigt.

»Kommuner har faktisk ret stort spillerum for at lave planlægning, uden at nogen kan komme efter dem, og de kan selv udvikle vindmølleprojekter, uden at det skaber problemer. Men det er de tit ikke klar over, og det er mærkeligt. De mangler ganske enkelt ressourcer og kompetencer til at gennemskue lovgivningen,« mener Kristian Borch.

Kristian Borch foreslår, at man opretter et rejsehold, som kan tage rundt og hjælpe kommuner og interesserede danskere i, hvordan man får vindmøller op at stå.

Den ide ser vi nærmere på i artiklen Forsker foreslår: Sådan kan flere vindmølleprojekter blive til noget.

\ Læs mere

Vindmøller gavner fuglene mere, end de skader dem

\ Læs mere

Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag