Generer vindmøller mennesker og dyr?

Den ene afvisning efter den andet er føget ind over landet, siden Jægerpris i 2006 som den første kommune i Danmark sagde nej tak til store vindmøller på land.

Udsigten til 150 meter høje vindmøller på nabogrunden får lokale beboere til at blæse på vedvarende energi og sikringen af danske arbejdspladser.

For hvem har lyst til at bo ved siden af et monster, der trækker vejret så tungt, at det er svært at høre, hvad man selv tænker?

Bekymrede danskere landet over frygter blandt andet, at støj fra de store møller vil ødelægge deres liv og tvinge dem til at forlade hjemmet for at finde ro.

Har de reelt noget at have deres bekymring i, spørger Mads Fedders fra Aalborg.

Støj kan give stress og søvnproblemer

Tilfældigvis gemmer netop Aalborg også på én af verdens førende eksperter i påvirkning fra vindmøllestøj, professor Henrik Møller fra afdelingen for akustik under Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

Henrik Møller konstaterer kort og klart: ja, støj fra vindmøller kan sagtens genere mennesker. Han får faktisk ‘talrige’ henvendelser fra naboer, som har fået sig noget af en overraskelse, når den nye mølle er begyndt at snurre.

»Vindmøller udsender masser af støj, som kan give stress og problemer med at sove, og på den måde kan man bestemt ikke afvise, at det også er skadeligt,« konstaterer Henrik Møller.

Lavfrekvent støj høres 3 km væk

Når vi taler store vindmøller, er det tit støj fra lave frekvensområder, der generer mest, fordi den lavfrekvente støj breder sig længere væk og nemmere trænger ind i huse. Lavfrekvent støj fra vindmøller opleves som en dyb rumlen.

Den er blevet sammenlignet med den følelse, man får i kroppen fra en lastbil, som står i tomgang, og lyden skulle være en brummen, som man kan forestille sig fra et fly, der hele tiden letter uden for transithallen eller fra en mejetærsker, der hele tiden høster på marken ved siden af.

Støjen bliver værre, jo større møllen er, og det siger sig selv, at sådan en rumlen kan gøre det irriterende at bo ved siden af kæmpestore vindmøller. Henrik Møller anslår, at hvis man vil være helt sikker på at undgå støj fra store vindmøller, skal man bo mindst 1.400 meter eller helt op til 3.500 meter væk, hvis der er tale om rigtig store vindmøller.

Irritation afhænger af både mølle og menneskets øre

Men som sædvanlig: Ingen tommelfingerregler uden undtagelser. Der er forskel på både vindmøller, og selv møller af samme størrelse fra samme producent kan ifølge Henrik Møller støje meget forskelligt og på forskellige lydniveauer. Det er heller ikke alle mennesker, som føler sig lige generet af lavfrekvent støj.

»Det handler ikke bare om at være følsom over for støj eller ej, som mange tror, men også om at folk har forskellige høretærskler. Går du til hørelægen, skal du måske også have skruet godt op for lyden, før du hører den, mens andre hører den meget tidligere,« forklarer Henrik Møller.

Infralyd er sjældent et problem

Professoren tilføjer, at når der er problemer med de dybe lyde, så skyldes det næsten altid lavfrekvent støj – i frekvensområdet fra 20-200 Hertz (et udtryk for antallet af en lydbølges svingninger i sekundet).

Kun meget sjældent stammer støjen fra infralyd, der er de allerdybeste lyde i området under 20 Hertz, og som ellers har været under anklage for at skabe et væld af dårligdomme.

»Man kan godt høre infralyd, hvis den er kraftig nok, og nogen tror, at den endda kan få de indre organer til at vibrere eller ødelægge hjerne- eller hjertefrekvenser. Men så meget larm kommer der altså ikke fra vindmøller, og slet ikke fra infralyd,« fortæller Henrik Møller.

Jo større vindmølle, des mere støj

Henrik Møller er én af de få forskere i verden, der har lavet detaljerede analyser af lavfrekvent støj og infralyd fra et væld af vindmøller i den virkelige verden.

Målinger på 65 vindmøller viser, at jo større en mølle er, des mere støj laver den på lave frekvenser. Konklusionen er, at især lavfrekvent støj generer naboer, fordi højere toner bliver siet fra på rejsen over til naboen, og inden lyden når ind bag murene.

Hvor meget støj man bliver udsat for i sit hjem, afhænger af, hvor stor møllen er, hvordan huset er isoleret og hvor ‘opholdsrummet’ ligger i forhold til vindmøllen.

»Ovenstående konklusioner er baseret på data for møller i området 2,3-3,6 MW nominel elektrisk effekt. Problemerne med lavfrekvent støj må forventes at blive større med endnu større møller,« skriver Henrik Møller og medforfatter Christian Sejer Pedersen i rapporten Lavfrekvent støj fra store vindmøller.

Vindmølleproducenter arbejder i dag med vindmøller på helt op til 10 MW.

Dyr kan vænne sig til vindmøller

Støjen fra vindmøller kan altså være både irriterende og potentielt farlige for mennesker. Men hvad med dyr; bliver de påvirket, spørger en anden læser, Anders Kirk.

Biolog Jan Gruwier Larsen vurderer, det er det meget usandsynligt, at dyrene skulle blive generet af støjen eller af vibrationer fra tårnet, som Anders Kirk specifikt spørger til. Hvis f.eks. hjorte alligevel skulle blive det, kan de bare løbe et andet sted hen, hvor det ikke larmer så meget.

»Der er ikke umiddelbart nogle gode undersøgelser at læne sig opad, men opførelsen og den øgede trafik vil i en periode genere mest hjortevildt. Det gælder alt konstruktionsarbejde.«

»Men det vigtige er, at når møllerne først står der, så er det mest sandsynlige, at vildtet vænner sig til det. Det gælder formentlig også dyrene i jorden, men vi ved det som sagt ikke,« konstaterer Jan Gruwier Larsen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Århus.

Man kan til gengæld være sikker på, at vindmølleproducenter og -forskere gør, hvad de kan for at få vindmøllerne til at vibrere så lidt som muligt. Seniorforsker Mac Gaunaa fra Risø DTU fortæller, at »vibrationer æder livstiden af en mølle, så det vil vi gøre alt for at undgå,«

Fugle flytter, fisk strømmer til

Når det kommer til fjerklædte dyr, tyder undersøgelser på, at fugle undgår at yngle nær vindmøller, hvad enten det så skyldes støj eller en anden form for forstyrrelse.

Mens vindmøller ser ud til at påvirke fuglenes liv, er de forholdsvis sjældent direkte livsfarlige. Rapporter fra forskellige dele af verden antyder, at færre fugle bliver dræbt ved at flyve ind i vindmøller end ved at flyve ind i højspændingsledninger.

En pudsig krølle på frygten for vindmøllers påvirkning af omgivelserne er, at vindmøller til havs faktisk ser ud til at gavne fisk og smådyr. Museumsinspektør Jan Gruwier Larsen beretter, at vindmøllefundamenter er rigtigt gode steder at yngle og gemme sig.

»Vi har i årevis fisket sten op fra bunden af havet og puttet dem i moler, på havne osv., selvom vi har dynger af dyr, som er afhængige af faste overflader at slå sig ned på: muslinger, snegle, søpunge, søstjerner.«

»Derfor er hårde overflader etableret i forbindelse med vindmøller en rigtig, rigtig god ting for masser af fastsiddende dyr – og også for små fisk, der yngler i sådan et miljø: torskefisk, hornfisk og masser af små fisk, som danner fødegrundlag for større fisk,« siger Jan Gruwier Larsen.

Huller i fundamentet ville gavne fiskene endnu mere

Jan Gruwier Larsen peger på, at man kunne gøre endnu mere for dyrene, når man anlægger vindmølleparker til havs. Flere steder i verden laver man kunstige rev for at holde fiskebestanden oppe, og det kunne man lade sig inspirere af i Danmark ved f.eks. at sørge for at gøre vindmøllefundamenter hule med forskellige strukturer, som fiskene kan gemme sig i.

»Det ville selvfølgelig koste noget ekstra, men med den viden vi har om fisks biologi, ville det også gavne både større fisk og bunddyr som søanemoner, slangestjerner og mindre krebsdyr. I denne forbindelse er vibrationer fuldstændigt ligegyldige. De giver ingen problemer for dyrene,« fortæller Jan Gruwier Larsen.

Spørg Videnskaben startede altså med en nedtur og slutter med en optur, helt i vindmøllevingernes ånd. Vi takker forskerne for deres detaljerede svar og sender t-shirts af sted til de to spørgere. Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller stille dit eget luftige spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.