Hjerneforsker advarer mod touchskærme i biler: »Det er faktisk umuligt at have to tanker i hovedet på samme tid«

Touchskærmen i bilen stjæler meget af chaufførens opmærksom.

Et nyt studie viser, at opmærksomhed på trafikken går tabt i 16 sekunder, når vi plotter en adresse i bilens navigationssystem.

Designerne af de nye bilers interiør, hvor flere og flere funktioner bliver flyttet over på en skærm, tager ikke hensyn til, hvordan vores hjerne fungerer.

Det sagde professor emeritus i biologisk psykologi Kenneth Hugdahl for nylig ved Hjernehelsekonferencen 2024 i Oslo.

Informationerne står i kø i hjernen

Vores hjerne behandler ikke information parallelt. Den bearbejder informationerne én ad gangen, siger hjerneforskeren.

Det betyder, at det ikke er muligt at have opmærksomheden rettet både mod trafiksituationen, og hvad der sker på skærmen.

»På en brøkdel af et sekund kan du ende i en katastrofal situation,« siger Kenneth Hugdahl.

Bad folk om at løse problemer på skærmen

Det norske forskningsinstitut SINTEF og Nord Universitet i Norge har udført det nye studie på vegne af Norges Trygg Trafikk.

I studiet viser forskerne, hvor lang tid det tager at udføre opgaver på en touchskærm, mens vi kører.

Ved hjælp af et kamera registrerede de blikket og opmærksomheden hos 44 bilister, der brugte en touchskærm under kørslen.

Testpersonerne fik opgaver, de skulle løse ved hjælp af touchskærmen.

Studiet afslører, at det er mest krævende at indtaste en adresse under kørslen eller finde en musikkanal.

Kører i blinde

Testdeltagerne skulle blandt andet ændre temperaturen, finde musik, skifte radiokanal og bruge navigationssystemet.

Den største udfordring var at indtaste en adresse i navigationssysteme. Det brugte chaufførerne i gennemsnit 16 sekunder på.

At finde musik stjal også meget opmærksomhed; her brugte forsøgsdeltagerne i gennemsnit cirka 10 sekunder.

»Når man fjerner blikket fra trafikken, kører man praktisk talt i blinde. Så jo længere tid opgaven tager, desto længere tid har du kørt med bind for øjnene,« siger Ann-Helen Hansen fra Trygg Trafikk.

Der er ikke mange studier, som ser på, hvad skærmbrug gør ved bilistens opmærksomhed, og mange af dem har væsentlige begrænsninger, for eksempel meget små kohorter, fortæller Kjell Vegard Weyde, som er forsker ved Norges Transportøkonomiske Institut (TØI)

Støtter fundene

Fundet af, at brug af skærmbrug i bilen kan have negative konsekvenser for opmærksomheden, er i tråd med tidligere forskning, lyder det fra Kjell Vegard Weyde.

Norges Transportøkonomiske Institut (TØI) har lavet et studie, hvor deltagerne kørte med 'eye tracking'-briller og udførte opgaver på en skærm, som for eksempel justering af temperatur og køleblæser. De skulle også lave andre mere avancerede opgaver på skærmen.

»Alle deltagerne kiggede kontinuerligt væk i mindst to sekunder mindst én gang,« siger Kjell Vegard Weyde.

Det gjaldt også for enkle opgaver, som når de justerede temperaturen og køleblæseren.

»Et tidligere forskningsresultat viser, at det er forbundet med en fordobling af nærved-ulykker eller ulykkessituationer, når bilisten kigger væk fra vejbanen i mere end to sammenhængende sekunder,« siger Kjell Vegard Weyde.

»I vores pilotundersøgelse erfarede vi også, at flere havde vanskeligt ved at afgøre, om det, de blev bedt om at lave på skærmen, rent faktisk blev udført. De var nødt til at tjekke endnu en gang for at bekræfte det.«

Udfordrende at flytte opmærksomheden

Tendensen med at flytte flere og flere af bilens funktioner over på skærmen gør hjerneforsker Kenneth Hugdahl urolig.

»Det har især konsekvenser for os, som er ældre,« siger han.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at ældre mennesker ikke kan bruge funktionerne, men det går langsommere, mener han.

»Det tager længere tid for os at flytte opmærksomheden fra skærmen til trafiksituationen, og vi har også brug for længere tid for at styre vores motorik. Den tid kan være helt afgørende, hvis for eksempel et barn løber ud på vejen.

– Hvad vil du anbefale, at ældre, der skal til at købe en ny bil, skal være særligt opmærksomme på?

»Med fare for at jeg får Elon Musk på nakken, vil jeg sige: Tænk dig om, før du køber en Tesla som din første elbil. De er nået længst med at ændre funktionerne i bilen.«

Indlærte vaner

Det er ikke kun, at funktionerne flyttes over på skærmen, der kan være distraherende; det kan også være en udfordring for opmærksomheden, at traditionelle funktioner bliver flyttet et andet sted hen i bilen, mener Kenneth Hugdahl.

I Teslas nyeste modeller er den traditionelle arm til blinklyset erstattet med knapper på rattet.

Her kommer de indlærte vaner til at spille ind, mener hjerneforskeren.

»Vi er jo vant til, at blinklyset sidder på et greb. Når der ændres på noget så indlært, vil det tage lang tid at lære, at funktionen sidder et andet sted. Især for ældre.«

Kenneth Hugdahl mener, at denne del af befolkningen ofte bliver glemt, når nye produkter bliver udviklet.

»Yngre mennesker, som er vokset op med digitale skærme, har bedre forudsætninger for at flytte opmærksomheden mellem trafikken og skærmen. Men denne evne bliver svækket med alderen. Det bliver spændende at se, om de har bedre forudsætninger for at håndtere skærme i trafikken, når de engang bliver gamle,« siger Kenneth Hugdahl.

Nedsat opmærksomhed

Kjell Vegard Weyde ved TØI bekræfter, at forskningen peger på, at ældre bilister ser ud til at bruge mere mental kapacitet på at navigere på skærmen i bilen end yngre bilister.

Han påpeger også, at biler i stigende grad bliver udstyret med avancerede førerstøttesystemer, som for eksempel adaptiv fartpilot eller 'adaptiv cruise control' (ACC), der automatisk justerer bilens hastighed for at holde en sikker afstand til bil foran.

Nye biler har også ofte 'lane keeping assist', som automatisk justerer kursen, så føreren holder sig i den rigtige kørebane.

Brugt rigtigt vil sådanne systemer forbedre trafiksikkerheden, mener Kjell Vegard Weyde.

»Men der er forskning, der peger på, at nogle af os kan have for stor tillid til så avancerede systemer. De tænker, at bilen passer på og foretager en stor del af kørslen selv, og at de derfor kan klare mere af andre opgaver, der ikke er direkte relateret til kørslen, som at taste på skærmen.«

Ser mere på skærmen

Meget tyder altså på, at risikoen for, at vores opmærksomhed daler, stiger, i takt med at bilkørsel bliver automatiseret. Dette forhold har flere studier undersøgt direkte, fortæller Kjell Vegard Weyde.

I et eksperiment undersøgte forskere blikadfærd hos deltagere, der kørte både med og uden en 'adaptiv fartpilot'.

Resultaterne viser, at bilisterne ser mere på skærmen i bilen – og i længere perioder, når de samtidig kører med 'adaptiv fartpilot', end de gør, når de kører manuelt.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.