Har du en bil med kameraer, bryder du højst sandsynligt loven

Har du en bil med kamera, bryder du højst sandsynligt loven, lyder min overskrift. Hvorfor? Jo, de otte kameraer som eksempelvis i en Tesla kan bruges til ulovlig TV-overvågning, ifølge TV-overvågningsloven.

Dertil kan brugen af bilens kamera også medføre flere brud på GDPR. Det vurderer jeg og en anden af landets førende eksperter i ulovlig overvågning i en artikel til TV 2. 

FDM, bilisternes interesseorganisation, har rykket Justitsministeren og Datatilsynet for svar på, om anvendelse af bilens kameraer er ulovlig eller ej.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke tage konkret stilling hertil, men i et skriftligt svar lyder det, at »Justitsministeriet har igangsat et arbejde med henblik på at overveje, om TV-overvågningsloven bør tilpasses i lyset af udviklingen, for så vidt angår bilkameraer.«

Hvad er op og ned? Skal vi have ny lovgivning om TV-overvågning, der giver Tesla-ejerne lov til at filme alt og alle? Skal Tesla-bilernes kameraer indstilles anderledes?

Og hvordan kan Tesla i det hele taget få lov til at sende biler på markedet, der efter alt at dømme overvåger ulovligt per automatik?

Jeg forsker i databeskyttelse på Aalborg Universitet, og i det følgende vil jeg forsøge at besvare de spørgsmål.

Teslas otte kameraer optager ’mistænkelige bevægelser’

Når man som bilejer køber en ny bil, vil bilen i dag som oftest være udstyret med kamera.

Vi har længe været vant til bak-kamera, men nyere biler kommer med flere og flere kamerapakker, hvor Tesla er et godt eksempel på en bil med en stor kamerapakke.

En Tesla er udstyret med 8 kameraer, der filmer 360 grader rundt om bilen i op til 250 meter fra bilen.

Bilen kan dermed filme og indsamle rigtig mange personoplysninger, hvorfor Datatilsynet også er blevet spurgt ind til lovligheden heraf helt tilbage i 2022.

Det danske Datatilsynet henviste tilbage i 2022 blot til, at det hollandske datatilsyn var i gang med undersøgelse af Tesla.

Og i februar 2023 fortalte det hollandske Datatilsyn, at Tesla havde ændret nogle af deres funktioner omkring ’sentry mode’, efter at Datatilsynet havde igangsat deres undersøgelse af bilernes kameraudstyr.

Det har særligt været ‘sentry mode’, der har været fokus på i relation til Tesla.

Ifølge Tesla er ’sentry mode’ »en funktion, der giver dig mulighed for at overvåge mistænkelige aktiviteter omkring din Tesla, når den er parkeret og låst på bestemte steder.

Når der registreres mistænkelige bevægelser, reagerer bilen, afhængigt af hvor alvorlig truslen er. Hvis der registreres en betydelig trussel, begynder kameraerne på din bil at optage, og alarmsystemet aktiveres.«

Tesla tørrer ansvaret af på dig

Noget af det, Tesla ændrede på baggrund af det hollandske datatilsyns undersøgelse af bilens kameraer, var, at bilen nu først begynder at filme, når noget rører ved den, og at bilen vil give ’besked’ om, at den filmer.

FDM har dog i en test efter opdateringen konstateret, at nogle modeller stadig filmer, selvom de ikke er rørt ved.

Hvis bilen begynder at filme, vil bilen vise en besked om dette på touchskærmen inde i bilen, og forlygterne vil blinke.

Hvis du passerer en Tesla, der begynder at blinke, skal du altså være opmærksom på, at du bliver filmet.

Tesla er opmærksom på, at bilens kamerapakke kan være problematisk at anvende og gør derfor ejeren opmærksom på, at »det er dit eget ansvar at konsultere og overholde alle lokale bestemmelser og ejendomsrestriktioner vedrørende brug af kameraer.«

Belejligt for Tesla, men svært overskueligt for Tesla-ejeren.

I Danmark betyder det, at man som bilejer skal være opmærksom på at overholde TV-overvågningsloven og GDPR (for en dybere juridisk analyse af disse reguleringer i relation til Tesla, se her og her).

Og hvad går de så helt konkret ud på? Lad os tage dem hver for sig.

Din bil må ikke filme på offentligt område

TV-overvågningsloven er en national lov fra 1982, der som udgangspunkt forbyder private at overvåge gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.

Det får adjunkt, ph.d., Nanna Grønning-Madsen, og professor, dr.jur., Sten Schaumburg-Müller, til at konkludere »… at i hvert fald overvågning fra en parkeret bil er omfattet, hvis overvågningen dækker et område med almindelig adgang.«

De to forskere finder altså efter en juridisk analyse af TV-overvågningsloven anvendelsesområde, at det vil være i strid med TV-overvågningsloven at anvende bilernes kamera, når de er parkeret på et område med almindelig adgang.

Det betyder, at ‘sentry mode’ ikke kan anvendes, når bilen holder parkeret på offentligt område, ligesom ‘sentry mode’ heller ikke kan anvendes, hvis bilen holder i ejerens egen indkørsel, hvis den også filmer ud på offentligt område.

TV-overvågningsloven er altså, ifølge forfatterne, meget klar i relation til ’sentry mode’.

GDPR kræver et formål med overvågningen

GDPR er – modsat TV-overvågningsloven, som er en dansk lov – en forordning fra EU, som derfor også finder direkte anvendelse i dansk ret.

Anvendelsen af bilens kamera skal derfor både leve op til GDPR og TV-overvågningsloven.

TV-overvågningsloven er som nævnt klar: Sentry mode er forbudt på offentligt område ifølge juristerne.

GDPR er mere nuanceret og vil særligt være relevant, når bilen filmer under kørsel, og hvis TV-overvågningsloven bliver mindre restriktiv (det vender jeg tilbage til).

GDPR har til formål at beskytte vores ret til respekt for privatliv, men opstiller ikke et forbud mod behandling af personoplysninger.

GDPR opstiller derimod nogle principper for lovlig behandling af personoplysninger – i relation til bilkameraer vil det sige den overvågning, kameraerne foretager.

Nogle af disse principper er, at der skal være et formål med overvågningen, ja faktisk et formål for hvert enkelt kamera i bilen.

For et bakkamera er formålet relativt klart. Her nævner Tesla eksempelvis, at kameraet »er nyttigt, når man udfører komplicerede parkeringer.«

Men hvert enkelt kamera skal have beskrevet et specifikt formål med, hvorfor det er installeret.

Bilejeren har rigtig mange opgaver

Der må ikke overvåges mere, end hvad der er nødvendigt for formålet, og overvågningen skal afvejes mod retten til privatliv.

Og, nok så vigtigt, hvis formålet med overvågningen kan opnås uden indsamling af personoplysninger, må man ikke indsamle personoplysninger.

Til sidst skal optagelserne skal slettes, så snart de ikke er nødvendige for formålet. Det giver altså bilejeren en laaaaaang række opgaver:

Når en bilejer bruger bilens kamera, skal bilejeren tage stilling til, hvad formålet med overvågningen er, om formålet kan opnås på en anden måde (for eksempel uden indsamling af personoplysninger), om nogle af kameraerne kan slukkes, og hvor længe optagelserne skal opbevares.

Disse overvejelser skal alle ske, inden kameraet tages i brug.

Hertil kommer, at ejeren skal sørge for at slette optagelserne, så snart de ikke er nødvendige for formålet.

Der er altså ikke tale om et forbud, men derimod en afvejning af nødvendighed med videre, som i sidste ende afgør, om anvendelsen af kameraet er lovlig eller ej.

… og pligt til at oplyse dig om, at du bliver optaget

Men bilejerens GDPR-kvababbelser stopper faktisk ikke her.

Ejeren har nemlig også oplysningspligt, hvilket betyder, at det skal stå på bilen, at den filmer, og kontaktoplysninger på ejeren skal fremgå, da han/hun er dataansvarlig for overvågningen.

Disse kontaktoplysninger kan alle, der passerer bilen, så bruge til at udnytte den ’indsigtsret’, der følger med GDPR.

Indsigtsretten betyder, at man kan få at vide, om bilejeren har filmet én og kræve en kopi af disse optagelser.

Når bilejeren skal udlevere disse optagelser, må han/hun dog (selvfølgelig) ikke udlevere andres personoplysninger, hvorfor ejeren skal sløre alle andre på optagelserne. Endelig er der sletning… (se boks).

Skal vi have ny lovgivning?

Justitsministeriet er som ovenfor nævnt i gang med at se på, om der er behov for en ændring af TV-overvågningsloven.

TV-overvågningsloven blev i sin tid blandt andet vedtaget for at forbyde privates overvågning, da nogle kunne føle sig krænkede ved at blive overvåget.

Siden har den politiske opfattelse af overvågning dog ændret sig markant, blandt andet har en tidligere justitsminister udtalt, at »Jo, det er faktisk rigtigt - mere overvågning giver mere frihed.«

Man kan derfor forestille sig, at TV-overvågningsloven vil blive ændret for at gøre bilkameraer lovlige. Ikke mindst, fordi politiet ser en stor værdi i kameraerne.

Politiet har eksempelvis brugt Tesla-optagelser i en sag om en påkørt betjent i Aarhus og efterspurgt borgeres optagelser i forbindelse med en drabssag i Randers.

Men på nuværende tidspunkt (juli 2024) er der alene nedsat en arbejdsgruppe, som skal vurdere den danske regulering af området.

Det er dog kun muligt for danske lovgivere at ændre TV-overvågningsloven.

GDPR kan danske lovgivere ikke ændre, og anvendelsen af bilens kamera vil derfor skulle være i overensstemmelse med GPDR, uanset om TV-overvågningsloven bliver ændret eller ej.

Skal bilkameraer indstilles anderledes?

Uanset om TV-overvågningsloven bliver ændret eller ej, kan bilejeren selv gøre noget for at overholde lovgivningen.

Det kunne eksempelvis ske ved kun at filme i ’nummerpladehøjde’, så man ikke kan se ansigter. Dét vil også typisk være nok til at få oplysninger på dem, der laver en bule på bilen. Selvom en nummerplade også er en personoplysning, er det ikke lige så indgribende at få filmet en nummerplade som at få filmet hele sin person.

Hvilket er noget GDPR også lægger vægt på.

Derudover kan man også overveje, om det overhovedet er nødvendigt med kamera, eller om formålet med kameraerne kunne opnås med en censor eller lignende teknik, hvor kameraet ikke filmer mennesker.

Hvis en sådan teknologi findes, og hvis formålet med kameraet kan opnås, uden at mennesker bliver filmet, vil kameraet også efter GDPR være ulovligt.

Hvorfor er det ikke bare bilproducenternes ansvar?

Er du nået hertil, undrer du dig måske over ’elefanten i rummet’: Hvordan i alverden kan Tesla få lov til at sende biler på markedet, der efter alt at dømme laver ulovlig overvågning per automatik?

Det gør jeg også.

Som det gerne skulle fremgå af ovenstående, gælder forbuddet mod anvendelsen af ‘sentry mode’ i Danmark, men ikke nødvendigvis i andre lande (jeg har ikke undersøgt alle EU landes nationale lovgivning).

Derimod finder GDPR anvendelse i hele EU og også på bilproducenter, der producerer biler til det europæiske marked.

Efter GDPR skal bilproducenten derfor faktisk sørge for i udviklingen af det tekniske udstyr at tage hensyn til databeskyttelsesreglerne og sikre, at bilejerne kan overholde databeskyttelsesreglerne.

Det betyder, at bilproducenten skal overveje nødvendigheden af kamera i bilerne og undersøge, om formålet med de enkelte kameraer kunne opnås på andre måder, som anført ovenfor.

Dette følger forpligtelsen til at udvikle produkter med ’privacy by design’ for øje. Det betyder at producenterne ved udviklingen af bilerne skal indbygge databeskyttelse og sørge for, at GDPR bliver overholdt i produkterne.

Hertil kommer en forpligtelse om ‘privacy by default’. Det betyder, at producenten skal sikre databeskyttelse gennem standardindstillinger, hvilket betyder, at bilernes kamerapakke skal være slået fra som standard.

Ulovligt ifølge retten eller ej? Vi venter i spænding

Det er endnu ikke blevet prøvet ved retten – hverken i Danmark eller i EU – om kamera i biler er i overensstemmelse med GDPR, hvordan de kan blive det, eller hvilket ansvar bilproducenterne har herfor.

Hvorvidt det hollandske datatilsyn har afsluttet sin undersøgelse af Tesla, fremgår ikke af deres nyhed omkring Tesla, ligesom der heller ikke fremgår noget herom på det danske datatilsyns hjemmeside.

Det bliver derfor interessant at følge området, både i relation til TV-overvågningsloven og GDPR.

For som reglerne er i dag, begår alle bilejere med en kamerapakke a la Teslas efter alt at dømme ulovlig overvågning.