El- og hybridbiler har været mere tilbøjelige til at ramme fodgængere end benzin- eller dieselbiler, især i byer.
Det viser en analyse af britiske trafikulykker, som forskere fra London School of Hygiene & Tropical Medicine har fået publiceret i tidsskriftet Journal of Epidemiology and Community Health.
Ifølge studiet er der flere årsager til, at el- og hybridbiler har været mere farlige:
- De larmer mindre end biler med forbrændingsmotorer, hvilket gør dem sværere at høre, især i byer
- Førerne er ofte yngre og mindre erfarne
- De accelererer hurtigere og er normalt meget tungere, hvilket gør bremselængden længere
Derfor anbefaler forskerne i studiet også, at førerne af el- og hybridbiler er ekstra forsigtige, når de færdes i trafikken.
\ Om studiet
Forskerne har i studiet undersøgt data fra 51,5 milliarder kilometer kørt i el- og hybridbil og 4,8 billioner (4.800 milliarder) kilometer kørt i fossile køretøjer samt trafikulykker i Storbritannien fra 2013 til 2017.
Ulykkesraten per 160 millioner tilbagelagte kilometer:
- For el- og hybridbiler: 5,16
- For benzin- og dieselbiler: 2,4
Det vil sige, at el- og hybridbiler er dobbelt så tilbøjelige til at ramme fodgængere som de fossile biler. I byerne tre gange så tilbøjelige.
Ifølge Giulio Bianchi Piccinini, lektor ved Insitut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk, er det især, fordi el- og hybridbiler er så svære at høre, at det kan føre til, at fodgængerne bliver involveret i uheld.
»Ulykker sker, når fodgængere krydser vejen uden at høre bilen komme,« siger han og tilføjer:
»Men det skyldes også mangel på tilpasning fra fodgængernes side. På det tidspunkt, studiet blev udført (2013-2017, red.), var der endnu ikke mange el- og hybridbiler på vejene, og det er helt forventeligt med en tilpasningsperiode, hvor de vænner sig til, at ikke alle biler larmer.«
Ville være anderledes i dag
Derfor vil Giulio Bianchi Piccinini også regne med, at billedet ville se anderledes ud, hvis studiet blev udført i dag, hvor fodgængere er blevet vant til el- og hybridbiler på vejene.
Og det er uanset, om det udføres i England eller Danmark, mener han.
»Ja, jeg vil gå ud fra, vi vil se samme resultater (i begge lande, red.), medmindre der er udført kampagner i ét af landene, der har gjort dem mere opmærksomme på risiciene ved de støjreducerede køretøjer,« siger Giulio Bianchi Piccinini og nævner, at et land som Norge måske ville skille sig ud, fordi el- og hybridbiler her er ekstremt populære.
\ Elbiler kan måske redde liv i forhold til luftforurening
Mens britiske forskere har kigget på elbilernes ageren i trafikken, har amerikanske forskere kigget på fordelen ved elbiler i forhold til luftforurening.
Forskere fra University of Houston har undersøgt luftforureningen i fire store amerikanske byer: New York, Los Angeles, Chicago og Huston.
I studiet beskriver forskerne, at ved at skifte til elbiler ser borgerne i Houston ud til at kunne undgå 157 tilfælde af for tidlig død om året.
For New York og Chicagos vedkommende kan der spares henholdsvis 796 og 328 dødsfald årligt.
I Los Angeles vil det kunne spare 104 liv om måneden, hvis 29 procent af byens lette køretøjer kører på el.
Kilde: Phys.org og studiet 'Air quality and health co-benefits of vehicle electrification and emission controls in the most populated United States urban hubs: Insights from New York, Los Angeles, Chicago, and Houston'
Men det skyldes også den faktor, at alle nye el- og hybridbiler, der er blevet solgt siden juli 2019 i EU, har haft lovkrav om at skulle have et akustisk køretøjsadvarselssystem, der udsender lyd, når bilen kører langsomt.
Ifølge Giulio Bianchi Piccinini er der dog brug for flere studier, der analyserer nyere tal, efter fodgængerne formentlig nu har vænnet sig til de nye biler på vejene og en eventuel effekt af de nye regler fra 2019.
»Og så er det især vigtigt, at vi undersøger, hvordan el-lastbiler påvirker fodgængerne, fordi de kan være farligere, hvis de ikke er til at høre, og det skal vi gøre fodgængerne, og især børn, opmærksomme på,« afslutter forskeren.
