900 bilister kom alvorligt til skade i trafikken i 2018. Samme år var der hele 4.700 alvorlige cykeluheld på de danske veje, viser de seneste tal fra Landspatientregistret ifølge Danmarks Statistik.
Samfundet bruger lige så mange penge på cykelstyrt, hvor folk kommer så galt afsted, at de skal på skadestuen og må sygemelde sig, som på personskader efter bilulykker, estimerer trafikforskere fra Aalborg Universitet her og her.
Alligevel bliver der gjort meget lidt for at få viden om, hvordan sikkerheden for cyklisterne kan forbedres. Til forskel fra bilulykker bliver der ikke indsamlet viden om, hvor og hvordan ulykkerne på de tohjulede sker, advarer trafikforskere.
»I de sidste 4-5 år har jeg forsøgt at råbe op om det, men det er svært at trænge igennem,« siger trafikforsker Harry Lahrmann, der er lektor på Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø.
Samme melding kommer fra Kira Hyldekær Janstrup, der er trafikforsker og adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
»Der er brug for bedre, systematisk og landsdækkende vidensindsamling, så vi kan blive klogere på, hvad vi kan gøre for at forbedre sikkerheden for cyklisterne,« siger Kira Hyldekær Janstrup og fortsætter:
»Lige nu ved vi ikke nok om, hvordan kommunerne bedst kan bruge penge på at gøre vejene mere sikre for cyklister. Hvis vi ikke indsamler viden, er det lidt som at famle i blinde, når man laver projekter, der skal øge sikkerheden,« tilføjer hun.
For lidt viden om, hvad der virker
Tidligere i år blev Folketinget enige om en ny infrastrukturplan, som skal sikre, at der frem mod 2035 bliver brugt 161 milliarder kroner til forbedre vejforholdene for trafikanter.
Tre milliarder blev afsat til flere cykelstier og andre tiltag, der skal gøre det nemmere og mere sikkert at komme omkring på den tohjulede.
Men tre milliarder rækker ikke langt, og der er ikke afsat nok penge til at få viden om, hvilke projekter, det giver mening at investere i, advarer Kira Hyldekær Janstrup.
»Det er vigtigt, at vi ikke bare begynder at bygge en hel masse om, uden at vi ved, hvad der virker. Alt for lidt af cykelpuljen går til vidensprojekter, der kan gøre os klogere,« siger hun.
Cykelulykker indgår ikke i ulykkesstatistik
Når bilister kommer galt afsted, bliver ulykken i langt de fleste tilfælde registreret af politiet og gennemanalyseret af Vejdirektoratet.
På den måde får myndighederne viden om, hvordan og hvor vejene kan gøres sikrere for de firhjulede trafikanter.
Samme grundige viden findes ikke om de tusindvis af cykelulykker: Der er ingen systematisk indsamling af data om, hvordan uheldene sker, og langt de fleste indgår ikke i Vejdirektoratets opgørelser over tilskadekomne i trafikken.
Kun omkring 15 procent af de cyklister, der kommer alvorligt til skade på de danske veje, bliver talt med i direktoratets nationale ulykkesstatistik, skønner trafikforskere.
»Det er et kæmpe problem, fordi det giver et misvisende billede af trafiksikkerheden,« siger Kira Hyldekær Janstrup.
Antallet af ulykker er mange gange højere
Cykeluheld indgår ikke i den officielle ulykkesstatistik, fordi Vejdirektoratets månedlige opgørelser over trafikulykker bygger på politirapporter. Og de fleste cyklister melder det ikke til politiet, når de kommer galt afsted.
»Vejdirektoratet har tradition for alene at kigge på politiets ulykkesdata, og så kommer de ud med statistikker, som viser, at der er cirka 200-300 tilskadekomne i trafikken hver måned. Men vores forskning viser, at antallet reelt er mange gange højere,« siger Harry Lahrmann.
Harry Lahrmann og kollegerne har fulgt 5.000 danskere i et år og bedt dem om at indrapportere ulykker.
»På baggrund af vores forskning når vi frem til, at der totalt set sker omkring 85.000 mere eller mindre alvorlige ulykker på de danske veje om året, når man tæller fodgængere og cyklister med,« siger forskeren.
Der mangler viden
Danmarks Statistik opgør hvert tredje år antallet af alvorlige cykelulykker på baggrund af oplysninger fra Landspatientregistret, som er en national database over patienter behandlet på de danske sygehuse.
Men i modsætning til Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der giver grundig viden især om biluheld, indeholder registret ikke oplysninger om, hvor og hvordan ulykkerne sker.
Den sparsomme viden, der findes om de tusindvis af alvorlige cykeluheld stammer fra undersøgelser, hvor trafikforskere har analyseret journaler fra lokale skadestuer og oplysninger fra ambulancer, der samler de forulykkede op.
Derudover har forskere lavet spørgeskemaundersøgelser, hvor de har spurgt danskere, om hvor, hvordan og hvornår de er kommet til skade i trafikken.
Men den slags undersøgelser giver heller ikke et fyldestgørende billede:
- Skadestuernes journaler indeholder sjældent oplysninger om, hvordan og hvor ulykkerne er sket.
- Langt fra alle, der er kommet alvorligt til skade på cykel, bliver hentet i ambulance.
- Folk giver ikke altid korrekte svar i spørgeskemaundersøgelser, og der kan være befolkningsgrupper, der er mere tilbøjelige til at svare end andre.
Ulykkesstatistik giver et misvisende billede
Harry Lahrmann og Kira Hyldekær Janstrup efterlyser bedre og landsdækkende dataindsamling, som kan give viden om, hvor cykelulykkerne sker og under hvilke omstændigheder.
En mulighed kunne være, at flere oplysninger om, hvor og hvordan ulykkerne er sket, bliver registreret på skadestuerne, og at de indgår i Vejdirektoratets ulykkesstatistik, foreslår de.
I Vejdirektoratet er Marianne Steffensen, der er chef for trafiksikkerhed og ansvarlig for ulykkesstatistikken, dog ikke helt enig med forskerne i, at mere dataindsamling nødvendigvis er vejen frem.
»Jeg vil tillade mig at stille et forsigtigt spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt,« siger Marianne Steffensen og tilføjer:
»Man kan komme til at bruge utrolig meget tid og mange penge på at samle data ind, uden at man nødvendigvis bliver ret meget klogere.«
»Jeg vil mene, at der allerede er så mange oplysninger i vores ulykkesstatistik, at man godt derudfra kan sige noget om, hvad der virker, særligt når det kommer til de alvorlige ulykker.«
Statistikken er finmasket
Vejdirektoratet bruger udelukkende politirapporter til at lave ulykkesstatistikken, fordi rapporterne giver et detaljeret og fyldestgørende billede af, hvor og hvordan de ulykker, der bliver meldt, er sket.
»Vores statistik er meget finmasket. Alle ulykker, der indgår, er analyseret. Vi ved, hvor de er sket, vi har alder og køn og politiets vurdering af, hvad der er sket. Vi kan stå inde for, at statistikken er valid,« siger hun.
Marianne Steffensen synes ikke, det er en god ide at bruge oplysninger fra skadestuer i ulykkesstatistikken, så flere cykelulykker kommer med, fordi de ikke indeholder de samme oplysninger som politirapporterne.
Men skadestuernes journaler kan med fordel bruges i andre sammenhænge, mener hun.
»Det giver god mening for de enkelte kommuner. Men hvis man skal arbejde med skadestuedata på landsplan, bliver det meget dyrt,« siger hun.
Teknologiske muligheder udnyttes ikke
Kira Hyldekær Janstrup afviser, at der kommer nok viden ud af, at kommunerne står for at indsamle data om cykelulykkerne.
»Der er allerede en masse af den slags projekter, men det er ikke de samme data, der samles ind i de forskellige kommuner. Derfor er det svært at lave noget systematiseret, som kan bruges forebyggende,« siger Kira Hyldekær Janstrup og fortsætter:
»I dag kan vi gøre virkelig meget med ny teknologi. For eksempel kan vi analysere data med machine learning. Men vi bruger det slet ikke nok til at få mere viden om, hvorfor og hvordan der sker så mange alvorlige cykelulykker.«
I en kommende artikel på Videnskab.dk kan du læse om den viden, forskerne trods alt har indsamlet om årsagen til, at så mange cyklister kommer til skade i trafikken.
