Hestebønner skal bredes ud i Europa, og forskere har et bud på fremtidens batterier

Hestebønner kan blive en af fremtidens bæredygtige proteinkilder, fordi de kan dyrkes lokalt og er sprængfyldte med protein.

Men før hestebønner for alvor kommer til at spire i danske landbrug, er der brug for at forædle planten og påvirke dens egenskaber, så den bliver tilpasset europæiske forhold.

Og det er netop, hvad et nyt dansk forskningsprojekt skal være med til at løse.

»På Aarhus Universitet arbejder vi med at forstå, hvordan gener og det samlede genom kan påvirke forskellige vigtige egenskaber i bælgplanterne, for eksempel sygdomsresistens, stresstolerance og klimatilpasning, med henblik på at udnytte de naturlige forskelle,« fortæller Stig Uggerhøj Andersen i en pressemeddelelse.

Stig Uggerhøj Andersen står i spidsen for projektet, som skal fremme proteinproduktionen i Europa, skriver Aarhus Universitet.

Forskere leder efter effektiv kulstofdræber

I denne uge kom frem, at der er blevet fundet pesticidrester i 63 procent af indberettede analyser fra drikkevandsboringer i Danmark.

Nu øjner to forskere på Syddansk Universitet muligheden for at fjerne pesticider fra drikkevand på en ny måde, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

I dag er man blevet bedre til at spore mindre og mindre koncentrationer af kemiske stoffer i vand, herunder medicin, pesticider, kosmetik og sæbe. Koncentrationerne er meget små, og derfor omtales de som mikroforurening.

Langt størstedelen af mikroforurening er kulstofbaseret, så i princippet gælder det ‘blot’ om at slå alle kulstofmolekyler i vandet ud, forklarer James McPherson, som er kemiker på SDU, i pressemeddelelsen.

Lykkes det at finde en effektiv kulstofdræber, ligger vejen ifølge forskerne åben for en simpel vandrensning.

»Vi begynder ligesom traditionel vandrensning med klor. Vi lader kloren dræbe mikroorganismerne, men så går vi et skridt videre og lader kloren – som jo allerede findes i vandet – være motor for de kemiske processer, der med hjælp fra jern skal angribe kulstofmolekylerne,« siger James McPherson til SDU.

Han understreger dog, at der stadig er lang vej fra resultater i laboratoriet, til at metoden rent faktisk kan bruges på rensningsanlæg og vandværker. Teknikken er nemlig ikke helt ligetil i stor skala.

Resultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Chemical Society.

Er det fremtidens superbatterier?

Vi dribler videre til DR, der beskriver, hvordan en gruppe amerikanske forskere er i gang med at løse to udfordringer, som nuværende batterier til el-biler og til at lagre energi bakser med.

Det er blandt andet lykkedes forskerne at opnå:

• En større kapacitet, hvor der er mere ‘plads’ til mere strøm i batterier.
• Og at sænke risikoen for ulykker og brand.

Batteriet har vist sig at være lovende i laboratoriet, og Poul Norby, som er professor på DTU og forsker i energilagring, er imponeret:

»De har ændret på to ret grundlæggende dele af den batteriteknologi, vi bruger i dag. Umiddelbart ser de ud til at være lykkedes med noget, som næsten burde være umuligt. Jeg er både overrasket og imponeret, og det kan sagtens være udgangspunktet for et sikrere og mere effektivt batteri,« siger Poul Norby til DR.

Han tilføjer dog, at man skal tage nogle af resultaterne med et gran salt, fordi batteriet er testet i laboratoriet. Ude i virkeligheden er effekten tit anderledes.

En uge i biodiversitetens tegn

Vi runder ugens overblik af med at se frem mod næste uge, der står i biodiversitetens tegn.

Blot uger før den store klimakonference i Glasgow - COP26 - finder sted, løber en anden stor begivenhed nemlig af stablen.

Det er en konference - COP15 - som sætter fokus på at få vendt biodiversitetskrisen, skriver Phys.org.

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet, at en million arter er truet, og en femtedel af alle dyr på landjorden er forsvundet siden 1900.