Forskere vil fremme byggeri med tang og muslinger – og samtidig forbedre havmiljøet

Så længe vi mennesker har bygget huse, har vi brugt materialer fra landjorden som træ og sten, men nu vil en gruppe forskere vide, om vi ikke kan bruge tang og muslinger også.

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering leder nemlig et nyt, internationalt forskningsnetværk, der henover to år skal forske i, hvordan man kan bygge med havets biomasse. De skal blandt andet se nærmere på at bruge alger som materiale i 3D-printere, hvordan muslingeskaller kan bruges i beton, og hvordan ålegræs kan blive til isolering.

Målet er ikke kun at få mere viden om, hvordan byggesten fra havet kan mindske byggeindustriens klimaaftryk.

Det handler også om udbrede den viden, så industriens aktører har bedre overblik over deres valgmuligheder. Det fortæller leder af det nye forskningsnetværk, Paul Nicholas, til Videnskab.dk.

»Vi vil gøre det mere muligt at sænke udledninger og lagre CO₂ i vores byggematerialer gennem arkitektur,« siger Paul Nicholas, der er lektor i arkitektur ved Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering.

Blå biomasse er allerede i brug nogle steder

Selvom forskerne kaster sig ud i noget, der kan lyde meget nyt, er såkaldt 'blå' biomasse allerede i brug nogle steder.

Det danske firma Søuld bruger for eksempel ålegræs til at producere akustiske vægpaneler, og det bliver brugt som hustage på nogle historiske huse på Læsø.

Muslingeskaller kan også tørres og bruges som erstatning for kridt i cementproduktion, hvor de allerede udgør en lille del af nogle producenters produkt.

»Der er også en mand i Mexico kaldet Mr. Sargassum, der laver sargasso-tang om til mursten, som han bygger huse til lavindkomst-familier med,« påpeger Paul Nicholas.

Men hvad er fordelene ved at finde byggematerialer på havets bund?

For det første er de biogene materialer, altså materialer fra planter og dyr, der derfor lagrer CO₂ i sig.

Nogle af vores byggerier bruger allerede træ, der også er biogent, men det kan tage ret lang tid at dyrke træ for at få ét i god størrelse.

»Til sammenligning kan nogle typer tang vokse 60-70 centimeter om dagen. Og kan dyrkes uden brug af pesticider,« påpeger Paul Nicholas.

Alger kan også presses sammen og bruges som isolering eller som erstatning for komponenter af beton -- noget, som forskere allerede arbejder på i Australien, hvor nogle af netværkets partneruniversiteter ligger.

Grænsen for opskalering stadig ukendt

Selvom der er forsket i nogle af mulighederne inden for blå biomasse, er der selvfølgelig en del spørgsmål, som det nye forskningsnetværk gerne vil afklare.

Ud over bestemte måder at bruge materialerne på vil de også gerne se på, hvordan materialerne kan produceres, hvor stor skala det kan foregå i, og om det kan foregå miljørigtigt.

»Man ved allerede lidt om nogle former for blå biomasse, for eksempel ålegræs og muslinger. Muslingeskaller anvendes allerede i dag, men en øget produktion kan der gå meget politik i,« fortæller Annette Bruhn, seniorforsker i marine ressourcer ved Aarhus Universitet, der ikke er tilknyttet forskningsnetværket.

Muslingeskrab kan for eksempel være ødelæggende for havbunden. Det er mere skånsomt at dyrke muslinger på liner, og det kan bidrage til en bedre vandkvalitet.

Men det er vigtigt, at vælge de rigtige steder, da der er en risiko for at det kan forårsage lokal forurening, hvis strømmen er for svag til at sprede muslingernes afføring.

»I øjeblikket arbejder man også på at kunne dyrke muslinger længere væk fra kysten for eksempel i vindmølleparker, så der er måske en mulighed dér,« påpeger Annette Bruhn.

Ålegræs er også af interesse, fordi det er en nøgleart i mange danske marine økosystemer.

Samtidig har vi aldrig haft så lidt ålegræs, som vi har nu. Desværre har det ikke været helt nemt at genplante, og 'produktion' af ålegræs stammer ikke fra dyrkning, men fra naturligt opskyl, der kan samles ind på stranden.

Nogle steder ender det som et spild af penge og ressourcer at plante det, mens det godt kan lade sig gøre andre steder.

»Den nye naturbeskyttelsesforordning fra EU vil nok også kunne bruges som løftestang til at genoprette vores ålegræs-enge, så det er bestemt en mulighed at kigge nærmere på,« siger Annette Bruhn:

»Men her er det vigtigt at understrege, at vi ikke har en chance for at genoprette de enge, før vi får forbedret miljøkvaliteten i vores have væsentligt.«

Kan føre til fremskridt både for havmiljø og klima

Der er altså al mulig grund til at ville afsøge muligheder, for ud over globale klimaforandringer har Danmarks havmiljø bestemt også set bedre dage.

Derfor ville det være velkomment, hvis forskning ville kunne give os bedre muligheder for at bekæmpe problemerne, mener Paul Nicholas.

»Det er nu gået så vidt, at man har holdt en symbolsk begravelse for Vejle Fjord,« siger Paul Nicholas:

»Så for et land som Danmark er det meget attraktivt at finde en løsning, der kan hjælpe både klima og miljø på en velgennemtænkt måde.«