Forsker: En del dansk plastik til genanvendelse havner i Asien

Du tror måske, at al den plastik du smider til genanvendelse, bliver omdannet til ny plastik på en fabrik i Danmark?

Det er helt forkert. Som Ingeniøren har fortalt for nylig, bliver meget af den indsamlede plastik i stedet sendt til Tyskland, hvor blot en tredjedel med sikkerhed får et nyt liv.

En del af det overskydende plastik bliver sendt til virksomheder – mens hele 47 procent af den danske plastik, vi sender til Tyskland, ifølge Ingeniørens oplysninger ender andre steder, hvor vi ikke aner, om de bliver genanvendt.

En forsker fra Syddansk Universitet har et bud på, hvor en del af det ender, og hvad det bliver brugt til.

Forsker: Vi er nødt til at finde ud af, hvad der sker med vores plastik

Gang Liu forsker i blandt andet den globale cirkulære økonomi, altså hvordan vi genanvender ting på tværs af grænser.

Han fortæller, at en ukendt andel af den danske plastik gennem årene sandsynligvis er eksporteret til Kina. I Kina er importeret plastik blevet brugt til at lave blandt andet legetøj, rør og poser – som så i nogen udstrækning er sendt tilbage til Europa som nye varer.

Mønstret har dog ændret sig, siden Kina i 2017 begyndte at indføre forbud mod import af plastik.

Ifølge Gang Lius forskning er det nu mere sandsynligt, at en del af den danske genbrugsplastik havner i Malaysia eller Indonesien. Hvad der så sker med den derfra, er det reelt umuligt at vide.

»I sidste ende kommer det an på, hvilken kvalitet den plastik har. Hvis det er dårlig kvalitet eller plastik blandet af forskellige typer, som ikke kan genanvendes, kan det blive deponeret, eller den havner måske i landskabet eller i floder.«

»Vi ved det ikke, men vi er nødt til at finde ud af det,« mener Gang Liu, professor MSO på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved SDU Livscykluscenter.

The Guardian har tidligere beskrevet, hvordan plastik fra USA bliver spredt i fattige lande. Måske er det tilfældet for dansk plastik.

LÆS OGSÅ: Skal vi redde havene fra plastik, er disse 10 floder et godt sted at starte

Så godt som umuligt at lave præcis kortlægning

Gang Liu understreger, at det er praktisk talt umuligt at spore konkrete ladninger af plastik, så han bygger sine formodninger på store analyser af, hvordan plastik bevæger sig, ud og ind mellem lande, indtil det ikke eksisterer mere; såkaldte materialestrøm-analyser.

»Der er formentlig en del plastik, som ikke bliver genanvendt, men de officielle statistikker er upålidelige, for meget handel foregår mellem mere uformelle kontakter som privatpersoner eller små virksomheder,« siger Gang Liu til Videnskab.dk.

Han nævner Hong Kong som eksempel. I Hong Kong er man dårlig til at genanvende plastik, men importerer alligevel fra for eksempel Tyskland uden at opgive, at man sælger noget videre.

»Det er sandsynligt, at der foregår en ulovlig eksport fra Hong Kong til eksempelvis det centrale Kina, og at det sker mange gange om ugen. Men de opgiver ingen mængder, så vi kan ikke vide det,« konstaterer Gang Liu.

Din klimavenlige handling holder gang i skibstrafik

Det er nok de færreste, der er opmærksomme på, at vores forsøg på at være miljøbevidste ved at smide plastikbakken til genanvendelse sætter gang i en transport til Tyskland og derfra er med til at holde fut i kæmpestore skibe, som sejler genbrugsplastik til Asien.

Da man får rabat på at fylde et skib to veje i stedet for kun én, får skibet endda tit lige en omgang varer med tilbage.

Din miljøvenlige handling med at smide plastik til genanvendelse er på den måde med til at holde gang i den CO2-forurenende skibstrafik. I 2015 importerede Kina alene 15 millioner tons plastik fra vestlige lande, skriver Gang Liu og kolleger i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Resources, Conservation and Recycling.

Sammenligner man udviklingen i tallene for klodens eksport og import af plastik (via United Nations Comtrade Database), er der ifølge Gang Liu ingen grund til at formode, at eksporten til Asien er dalet siden 2015.

Derfor skal du stadig smide din plastik til genbrug

Selvom det kan være lidt deprimerende at tænke på, at man sender plastik ud i intetheden, skal du blive ved med at genanvende af tre årsager:

1. Mindst 30 procent af din plastik ved vi med sikkerhed bliver genanvendt
2. En del af resten bliver givet genanvendt i enten europæiske virksomheder eller i Asien
3. Og endelig skal du se cirkulær økonomi – blandt andet genanvendelse – i et globalt perspektiv i stedet for et lokalt, bemærker Gang Liu.

»Danmark har ikke storskala-økonomi til at håndtere genanvendelse af både plastik, sjældne metaller og alt muligt andet. Derfor er den et god praksis at sende det til eksempelvis Tyskland. Det er ikke god cirkulær økonomi, hvis det kun foregår lokalt; man er nødt til at se det globalt,« mener Gang Liu.

LÆS OGSÅ: Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?

Seniorforsker Anders Damgaard fra Danmarks Tekniske Universitet er et langt stykke hen ad vejen enig med Gang Lius udlægning.

Han bemærker dog, at Danmark dels kan stille krav til, hvad der sker med håndteringen af den plastik, man sender til genanvendelse. Dels at nye regler fra EU’s side – Basel-konventionen– gør det ulovligt, at EU-lande eksporterer plastik til udviklingslande.

»Jeg vil tro, at man har fokus på, at det heller ikke må blive omlastet ad andre veje,« skriver Anders Damgaard fra DTU Environment i en mail til Videnskab.dk.

Mere forskning på vej

Forskeren fra SDU håber, at han med tiden kan kaste lidt mere lys over, hvad der sker med eksempelvis dansk genbrugsplastik, der måtte havne i andre lande.

»Vi prøver at lave mere konkrete studier, hvor vi følger plastikkens vej rundt, men vi har ingen konkrete resultater endnu,« melder Gang Liu.

I Danmark er man også gået i gang med at finde ud af, hvordan plastik flyder rundt i systemet. Du kan læse om det indledende arbejde hos Miljøstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Bionedbrydelige plastikposer overlever tre år i naturen

LÆS OGSÅ: Biolog: Disse myter om plast i havet skal dø

\ Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

• Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
• Virker det at købe CO2-aflad?
• Er cirkulær økonomi en løsning?
• Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
• Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.