Det går virkelig ikke godt for NFT'erne.
Markedet oplever en alvorlig nedtur, så det er ret sikkert at antage, at NFT-boblen virkelig er bristet.
Det stod aldrig helt klart, hvorfor disse digitale samleobjekter blev handlet for så store beløb, men det gør de for det meste heller ikke længere.
Hvad ligger bag deres skæbne? Og er der håb for fremtiden for NFT'erne?
Hvad er en NFT?
NFT, som står for 'Non-Fungible Token', er et slags digitalt aktiv, der er lagret på en blockchain, og som kan bruges som bevis på ejerskab af digitale værdier som kunstværker, musik, videoer og andre digitale objekter.
'Non-Fungible' betyder unik, i modsætning til et 'fungibel' objekt som for eksempel en fem-dollarseddel, der er ligesom enhver anden fem-dollarseddel.
Men bare fordi en vare er unik, er den ikke nødvendigvis værdifuld. Digitale aktiver kan nemt kopieres, så en NFT er i bund og grund en kvittering, der viser, at du har betalt for noget, som andre kan få gratis.
Det er et ret tvivlsomt grundlag for værdi.

De to mest handlede sæt af NFT'er er Bored Apes-kollektionen skabt i april 2021 og CryptoPunks-kollektionen, der blev lanceret i juni 2017.
Begge sæt består af 10.000 på overfladen ens, men alligevel unikke figurer, der er kendetegnet ved forskellige frisurer, hatte, hudfarver og så videre.
Bored Ape-karakteren leder tankerne hen på kunstneren Jamie Hewletts arbejde - han har blandt andet tegnet karakteren Tank Girl og Damon Albarns virtuelle band Gorillaz.
CryptoPunks NFT'erne er endnu mindre interessante.
Hvorfor købte folk NFT'er?
De første NFT'er dukkede op for omkring 10 år siden, men trenden begyndte først for alvor at tage fart i 2021.
I en periode var NFT'er et kæmpehit.
Selv det ærværdige auktionshus Sotheby's, grundlagt i 1744, hoppede med på NFT-vognen.
Sotheby's solgte 101 Bored Ape NFT'er for mere end 20 millioner dollars i september 2021. Auktionshuset har nu fået en retssag på halsen af en utilfreds køber.
Som med Bitcoin og lignende spekulative aktiver var den primære drivkraft bag køb af NFT'er grådighed. Da folk så de første prisstigninger, håbede de, at de også kunne tjene stort på dem.
\ Læs også
Sofistikeret form for hasardspil
NFT'er er egentlig bare en på overfladen sofistikeret form for hasardspil. Ligesom Bitcoin har de i bund og grund ingen værdi.
Overordnet vil man kun tjene på at købe en NFT ved at finde et 'større fjols', der er villig til at betale endnu mere for den.
Så der var aldrig mangel på folk - inklusive en række celebrities - der prøvede at skabe interesse om dem i håbet om at skabe en frygt for at gå glip af noget.
Eminem købte en Bored Ape, der lignede ham lidt. Rapperen KSI pralede på Twitter om, at hans Bored Ape steg i pris.
Dømt til at går galt
I et stykke tid var der store stigninger i priserne på mange NFT'er. Men som alle spekulative bobler var det næsten på forhånd dømt til at går galt.
Selvom det næsten er umuligt at forudsige, hvornår en boble for et spekulativt aktiv vil briste, har vi set denne proces udspille sig før.
Nævneværdige historiske bobler er 1600-tallets tulipankrise i Holland, Mississippi-boblen, South Sea-boblen og Poseidon-boblen i slutningen af 1969, hvor prisen på australske mineaktier steg for så at blive kastet i frit fald i begyndelsen af 1970.
Så kom henholdsvis Beanie Baby- og dotcom-boomet i slutningen af 1990'erne - og for nylig meme-aktier og Terra-Luna-kryptovaluta.
\ Læs også
NFT-krakket
Spekulanterne ser nu ud til at være trætte af NFT'er. Google-søgninger på 'NFT' - som steg hurtigt gennem 2021 - er faldet drastisk. Antallet af handler er kollapset.
Priserne på NFT-markedet har også oplevet store fald.
Priserne på Bored Ape NFT'er er faldet omkring 90 procent, fra da de lå højest. CryptoPunks har klaret sig lidt bedre ved 'kun' at falde 80 procent i værdi.
En nylig rapport, der dækker omkring 73.000 NFT'er, anslår, at 70.000 nu kan værdisættes til nul. Det betyder, at 23 millioner personer står med et værdiløst 'aktiv'.

Et højt profileret eksempel er da Twitter's forhenværende CEO, Jack Dorsey, solgte sit (og verdens) første tweet til krypto-iværksætteren Sina Estavi for 2,9 millioner dollars i marts 2021. Da Sina Estavi forsøgte at sælge den et år senere, var topbuddet 6.800 dollars.

Hvad var årsagen til NFT-krakket? Ud over at miste deres nyhedsværdi blev markedet ramt af de store fald i prisen på Bitcoin og anden kryptovaluta, samt kollapset af FTX-børsen og omtale af svindel.
Desuden fik folk, der handlede NFT'er, andre måder at fordrive deres tid på, i takt med at COVID-nedlukningerne blev fortid. Og højere renter fra midten af 2022 fik de fleste spekulative aktiver til at virke mindre attraktive.
Time to make money the old fashioned way. Through hard work lmao #Pain
— KSICRYPTO (@ksicrypto) May 19, 2021
Samlet set fik alle disse faktorer NFT'er til at virke som en mere risikabel investering. Fremtrædende personer begyndte at hoppe af vognen. En del af rapperen KSI's senere tweets beklager de tab, han led som følge af køb af NFT’er.
Sidste år meddelte den britiske premierminister, Rishi Sunak (som på daværende tidspunkt var finansminister), at Royal Mint (den britiske pendant til Den Kgl. Mønt, red.) ville producere en NFT. Planen er nu opgivet.
En del tåbelige personer har endda optaget lån med ‘værdien’ af deres NFT'er som sikkerhed. Da långiverne ville have pengene tilbage, landede de i fedtefadet: De var tvunget til at sælge deres NFT’er og fik langt mindre tilbage, end de havde betalt.
Heldigvis var der ikke tale nok personer til at føre til et systemisk problem i den finansielle sektor.
Væk for altid?
NFT'erne forsvinder sandsynligvis ikke helt.
Visse årsager til tidligere bobler er stadig at finde.Man dyrker stadig tulipaner i Holland.
Poseidon-aktierne, der steg fra 80 cents i september 1969 til 280 dollars i februar 1970, er stadig børsnoteret (og handles i øjeblikket for 2 cents).
Men medmindre vi finder en reel brug for dem, vil NFT'erne sandsynligvis fordufte fra offentlig diskussion, prisen på dem vil falde med stigende hastighed (selvom den lejlighedsvise opsving kan give sejlivede fans en smule håb).
De vil sandsynligvis slutte sig til de hollandske tulipaner og dotcoms i historien om spekulative tåbeligheder.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilde
John Hawkins' profil (University of Canberra)
































