Bitcoin: Her er alt, du skal vide

Wallet: Ligesom man har sine penge i en pung eller på en bankkonto, så har man sine bitcoins i en digital tegnebog, kaldet en ‘wallet’, som man kan tilgå fra computeren, mobilen eller andre digitale enheder, og det minder egentlig bare om en konto, som man har adgang til via netbank.

Nøgler: Når du skal overføre en bitcoin, skal du bruge noget software og to nøgler:

1. Den ene er en offentlig nøgle, der minder om et kontonummer, som folk kan sende bitcoins til. Den kan ses af alle på nettet, men det fremgår ikke, at den ejes af dig.

2. Den anden er en privat nøgle, og den er hemmelig. Det er den nøgle, du bruger når du skal bruge, sende eller bare kigge på dine bitcoins. Det svarer til en pinkode.

Nøglerne består hver især af nogle ekstremt lange koder. Her er et tilfældigt eksempel på en ægte nøgle: 1BoatSLRHtKNngkdXEeobR76b53LETtpyT

Når du klikker på linket, kan du se, hvilke andre nøgler, som denne ‘konto’ har lavet transaktioner med. Du kan samtidig både anmode om og sende bitcoins til denne nøgle.

Transaktioner: Når du skal overføre en bitcoin til en anden, laves der en matematisk udregning, der forbinder din private nøgle med den andens offentlige nøgle i netværket.

Når nøglerne finder hinanden, sker transaktionen, som gemmes i en offentlig regnskabsbog.

Blockchain: Regnskabsbogen hedder en blockchain. Blockchainen er egentlig bare et stort, offentligt dokument, der noterer alle transaktioner, der laves med bitcoins.

Alle transaktioner, der nogensinde er lavet med bitcoins, er indskrevet i denne blockchain, og alle i netværket kan tilgå den.

Du kan for eksempel klikke ind og se alle de seneste blokke her.

Meningen med blockchain er, at ALLE transaktioner, ligegyldigt om du bare køber et tyggegummi eller en hoppebold, verificeres af alle andre brugere i netværket.

Hvis man vil fifle med noget eller ændre noget i blockchainen, skal man ændre transaktionen i alles regnskabsbog, og det er praktisk talt så godt som umuligt.

Mining: For at transaktioner kan laves og siden gemmes i denne gigantiske regnskabsbog, skal private lægge computerkræfter til – der er jo ingen bitcoin-centralbank, der facilitere transaktionerne eller skriver dem ned.

Et andet ord for, at lægge computerkræfter til, er at ‘mine’.

Når man ‘miner’, hjælper man med at tjekke, at en transaktion er gyldig, altså, at den bitcoin, der forsøges spenderet, faktisk tilhører afsenderen.

Det lyder simpelt, men det kræver ustyrligt mange computerkræfter. Hvis en normal laptop eksempelvis skulle lave disse beregninger, ville det tage millioner af år.

Når du ‘miner’, skaber din computer nye blokke i den store regnskabsbog, blockchainen, der gemmer de nye transaktioner. Der er mellem 1.000 og 2.000 transaktioner i en blok, og der er i skrivende stund over en halv million blokke.

Som gevinst for at ‘mine’ tildeles alle de computere, der har hjulpet med at skabe blokken, nogle nye bitcoins, som de deler – i øjeblikket er det 12,5 bitcoins.

Det er den eneste måde, nye bitcoins kan laves på. Der er ingen, der kan trykke dem.

Når der er ‘minet’ 21 millioner bitcoins, kan der ikke ‘mines’ flere.

I dag er man godt på vej til at have ‘minet’ de første 17 millioner ud af de i alt 21 millioner bitcoins.

At det lige præcis er 21 millioner er dog ikke så vigtigt, for bitcoins kan brydes op og deles i helt ned til 8 decimaler (0,0000001). F.eks. kan du sagtens ‘bare’ have 0,001 bitcoins i din Wallet, hvilket pt. stadig er lige over 50 danske kroner.

Man ved, at bitcoins blev opfundet af den gådefulde skikkelse med det japansk-klingende navn, Satoshi Nakamoto – den ultimative bitcoin-helt.

Men ingen ved, hvem denne Nakamoto er. Der er kun én, der indtil videre har blafret med kappen og påtaget sig æren for at være den feterede Nakamoto, men der er ingen, der rigtigt tror på ham.

Man er faktisk ikke engang sikker på, at Nakamoto er en ægte person. Det er muligvis bare et pseudonym for én eller flere programmører.

Ikke desto mindre var Satoshi Nakamoto forfatteren bag en artikel med titlen “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash system”, der 31. oktober 2008 blev lagt op på open-source hjemmesiden SourceForge.

Med dette var ideen om en alternativ valuta født. Næsten som var den faldet ned fra himlen.

Siden færdigudviklede Nakamoto teknologien bag, inden han/hun/de udgav den i januar 2009, så den kunne bruges af alle.

3. januar 2009 ‘minede’ (dvs. skabte – se bitcoin-parløren) skaberen Satoshi Nakamoto selv den første blok bitcoins nogensinde – den såkaldte genesis-blok – og ‘trykte’ dermed de første 50 bitcoins.

9. januar kl. 01.00 var de næste 750 bitcoins sat i verdenen. Kun en uge efter var der 50.000 i omløb.

Hele bitcoins skabelsesproces kan ses og følges på nettet, så man altid ved, præcist, hvor mange, der findes, og hvornår de blev skabt.

På lige over et halvt år, omkring august 2009, havde forskellige bitcoin-pionerer fra hele verden allerede skabt den første million bitcoins, som man nu kunne handle for – hvis nogen altså gad.

Laszlo Hanyecz var en programmør og bitcoin-entusiast fra Florida, og 7. maj 2010 betalte han 10.000 bitcoins til en anden bitcoin-entusiast i England for to pizzaer (englænderen bestilte to pizzaer fra Papa John’s i USA til Laszlo Hanyecz – han sendte dem ikke over Atlanten).

Oversat til dagens kurs har Laszlo Hanyecz altså betalt 667.710.836 kroner for 2 pizzaer.

Det er kendt som verdens første handel med bitcoins, og det var med til at sætte en form for værdi på bitcoins.

Legenden her hives ofte frem for at slå to pointer fast.

1. Dels hvordan bitcoins værdi, på eventyrlig vis, er skudt i vejret på ganske få år – for ‘hey, hvor absurd en pris er det ikke lige for to pizzaer!’

2. Og dels at bitcoins kan bruges som valuta, hvilket er en rigtig vigtig pointe for mange, der beskæftiger sig med bitcoins.

Siden da er bitcoins blevet brugt til at handle med alt fra våben og stoffer på mørkenettet til at købe kaffe og cocktails i København, købe jordbær i Ringsted eller lommeregnere i Odense.

Ifølge hjemmesiden coinmap.com, der registrerer alle de steder i verden, hvor man kan betale med bitcoins, modtager mere end 50 butikker i Danmark i dag bitcoins.

Det lyder jo som en delvist fuldført mission, men det er tilsyneladende ikke nok til at blåstemple bitcoins som en valuta på niveau med amerikanske dollars og danske kroner.

Valuta accepteres og defineres typisk ved at leve op til tre funktioner:

• De skal kunne bruges til at spare op. Man bør altså kunne gemme dem i banken eller et personligt pengeskab, så man for eksempel kan tage et lån med sikkerhed i dem eller trække dem ud med samme værdi, når man vil betale for den rejse eller det smykke, man har sparet op til.

• De skal kunne bruges som et lovligt betalingsmiddel til at handle varer med. Det skal simpelthen bare accepteres, at man laver transaktioner med dem, hvis man for eksempel vil købe en pose korn.

• De skal kunne bruges til at lave regnskaber med. Man bør kunne handle korn med dem om mandagen for nogenlunde den samme pris, som man kan om fredagen – ellers ville det være umuligt at planlægge et regnskab.

Ifølge flere eksperter, som Videnskab.dk har været i kontakt med, formår bitcoins ikke, eller kun i meget ringe grad, at leve op til disse funktioner.

»Jeg har svært ved at se, at bitcoin opfylder nogle af disse tre kriterier ret godt,« vurderer Philipp Schröder, professor og forsker i økonomi ved Aarhus Universitet.

»Valutaen flytter sig en del op og ned, så det er svært at spare op i bitcoins. Det kan bruges som et betalingsmiddel, men kun i nogle ret specifikke kredse. Og angående regnskaber, så er den alt for ustabil til at kunne leve op til den funktion,« forklarer han.

»Så der er ikke tale om valuta, hvis du spørger mig.«

Han bakkes op af Lars Krull, seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet og forsker i styring og regulering af finansielle institutioner, og Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Bitcoin er en usædvanlig valuta

Andre accepterer bitcoins som valuta, men understreger dog, at det er en en meget ringe en af slagsen.

»Realiteten er, at en ‘møntfod’, hvis pris i forhold til alt andet, som dollars, huse, biler og jord, svinger med syv procent om dagen, ikke er praktisk som betalingsmiddel eller til regnskabsaflæggelse eller opsparing,« vurderer Peter Sestoft fra IT-Universitetet.

Et andet sted på IT-Universitetet sidder Peters Sestoft kollega Roman Beck, professor i økonomi og it og leder af the European Blockchain Center.

Han har ikke noget imod at kalde bitcoin en valuta.

»At sige, at det ikke kan bruges som valuta er lidt spøjst, for jeg har lige købt noget hardware på internettet for bitcoins, og det er rimeligt meget sådan, valuta fungerer ifølge mig. Du giver noget, og så får du noget igen,« fortæller han.

Grundlæggende er det et spørgsmål om, hvor bred en definition af valuta, som man er villig til at acceptere.

Derfor er det også lettest – indtil videre – ikke, at sammenligne bitcoins én til én med danske kroner eller amerikanske dollars.

»Hvis man skal kalde det noget generelt, så er den bedste betegnelse en kryptovaluta eller digital valuta,« fortæller Peter Sestoft.

Man kan sammenligne bitcoins med en kornmark.

Man kan måle jordforholdene og se på vejrudsigten og fremtidige temperaturforhold, og sådan kan man, ud fra forholdene, få et nogenlunde billede af, hvordan kornet vil vokse – det er ganske rationelt.

Hvis man sammenligner dette med bitcoin, så svarer det til, at hvis alle tror og håber på, at marken gror, vupti; så gror den – og omvendt.

På den måde, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, er det forventninger i positiv eller negativ retning, der styrer værdien.

»Dagens bitcoin-kurs er i realiteten alene bestemt af forventningerne til fremtidige kurser. Det er definitionen på, at man har en spekulativ boble,« fortæller Bo Sandemann Rasmussen.

Kan de fleste lide bitcoin den ene dag, så vokser værdien, men er det omvendt om en måned, så falder den.

Bitcoin-tsunamien forklaret

Set i dette lys, hersker der, forståeligt nok, også en del forvirring om, hvad der satte gang i den nylige bitcoin-tsunami i december og januar.

Der er flere gode teorier, men der er ingen, der med sikkerhed kan sige det.

Flere eksperter peger på, at værdien var skabt af en blanding af mediehype og stigende interesse fra mere etablerede finansielle aktører som banker og aktiebørser.

I november 2017, inden bitcoin-tsunamien, åbnede store aktiebørser som CME Group og CBOE Global Markets op for, at man kunne handle med bitcoins.

Det var en håndsrækning til bitcoins fra det etablerede finanssystem og Wall Streets finansfyrster, og det nævnes som afgørende for den voldsomme prisstigning, men igen; det kan ikke siges med sikkerhed.

Intet kan retfærdiggøre kursen i dag

Mens der er forskellige teorier om, hvad der stod bag den nylige bitcoin-boble, så er de fleste enige om, at kursen var overophedet i perioden.

»I dag (interviewet fandt sted 14. februar 2018, red.) er kursen 8.800 dollar per bitcoin, men den kunne ligeså godt være 88 dollars eller 88.000,« fortæller Peter Sestoft.

Det er intet rationelt over værdien, tilføjer han og sammenligner det med dot.com-aktier for 17 år siden, hvor alle aktier, der havde en snert af internet over sig blev solgt til overpris.

Flere medier har skrevet, at bitcoin-netværket bruger lige så meget strøm som Danmark, og at det inden 2020 vil bruge brænde lige så meget strøm af som hele verden.

Mens DR’s Detektor har afsløret, at nogle af disse forudsigelser er overdrevne, er det ikke forkert, at bitcoins strømforbrug er problematisk, fortæller Peter Sestoft, der vurderer, at det i sidste ende, kan blive en »showstopper for bitcoins.«

Professor i datalogi og Peter Sestofts kollega på Københavns Universitet Fritz Henglein bakker op om dette.

Hvor meget strøm bitcoin-transaktioner aktuelt bruger, kan man kun gisne om, og der er endnu ikke lavet analyser, der viser det præcise tal, så vi afholder os fra, at give ét videre.

Grunden til, at bitcoins sluger så meget strøm, skal findes i transaktionerne og blockchainen – den store regnskabsbog.

Transaktioner sker, som tidligere forklaret, ved, at nogle computere skal finde de rigtige dokumenter, hvilket kræver en næsten ufattelig regnekraft.

Hvis en normal laptop skulle lave regnestykket, ville det tage den millioner af år.

Kan blive en showstopper

Ligegyldigt hvor omfattende strømforbruget præcist er nu, så er problemet, at det kun vil vokse, og det sætter et enormt pres på, at bitcoins skal blive ved med at stige i værdi.

»Hvorfor gider folk at mine bitcoins? Jo, det er, fordi når de er heldige at ramme en transaktion, så kan de tjene 12,5 bitcoins, og det er 5-600.000 kroner værd. Så lige nu kan det godt svare sig, hvis elektricitet og hardware er billigt nok – så kan du tjene penge på det,« fortæller Peter Sestoft.

Men hvis bitcoins værdi falder igen, vil der næppe være incitament til at ‘mine’ flere, forklarer han:

»Hvis bitcoins værdi for eksempel falder fra 8.000 til 80 dollars, så kan det slet ikke betale sig at ‘mine’, så kan folk bare slukke deres computere og holde op. Så på et eller andet tidspunkt bliver det en showstopper med energiforbruget.«

Interne stridigheder er en klods om benet

Peter Sestoft fortæller, at strømforbruget skyldes »en designfejl i bitcoins blockchain«, og påpeger samtidig, at blockchains sagtens kan designes på mange andre måder, der ikke sluger strøm i samme omfang.

Fejlen kan altså i princippet ændres, og dermed kan strømforbruget nedsættes, men meget peger på, at det ikke kommer til at ske, fortæller han.

Peter Sestoft henviser til det computerkapløb, der lige nu finder sted, hvor folk har en hær af computere, der regner om kap for at kunne ramme transaktioner og tjene bitcoins.

Det har ledt til, at private firmaer, især i Kina og USA og steder, hvor strømmen er særligt billig, har skabt såkaldte computerfarme i gamle fabrikker, hvor tusindvis af computere ikke laver andet end at ‘mine’ i døgndrift.

»Visionen var jo, at man skulle ‘mine’ på 100.000 privatpersoners computer, men i dag er det meget specialiseret forretning,« fortæller Peter Sestoft.

Grundlæggende for de, der ‘miner’ i dag er incitamentet, at det gøres for at tjene penge og ikke af ideologiske grunde, forklarer Peter Sestoft.

De professionelle ‘minere’ har altså smidt millioner af kroner efter noget helt specielt hardware, som de ville skulle smide ud, hvis man ændrede i designet, og det holder lysten til at ændre på noget som helst tilbage.

Også selvom det er det, der på sigt kan redde bitcoins, vurderer Peter Sestoft.