Kan man forklare værdien af kunst?

I november 2017 fandt en 20 minutter lang, intens budkrig sted i det verdensberømte auktionshus Christie’s ved Rockefeller Center i New York.

Leonardo da Vincis nyopdagede og nyrestaurerede maleri ‘Salvator Mundi’ var under hammeren, og da det sidste bud endelig lød, var rekorden for det dyreste salg af et kunstværk nogensinde blevet slået med længder.

450,3 millioner dollar eller godt 2,8 milliarder kroner lød den endelige pris.

Værdien af særlige kunstværker er steget eksplosivt i de senere år, men hvad ligger egentlig bag udviklingen?

Hvad er det, der får mennesker til at betale skyhøje summer for et maleri?

Og hvorfor er nogle malerier mere værd end andre, når de i princippet alle er malet på et lærred, som har den omtrent samme udgift i materialer?

Det vil læseren Simon gerne vide i denne udgave af Spørg Videnskaben.

Svaret søger vi hos tre kyndige kunsteksperter:

Nicolai Wallner, der siden 1993 har drevet ‘Galleri Nicolai Wallner’, Flemming Friborg Jensen, der er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, samt Jacob Wamberg, som er professor i kunsthistorie ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Hvem er køberne?

Ifølge Flemming Friborg Jensen, der i øjeblikket er i gang med et forskningsprojekt, hvor han undersøger samspillet mellem billedkunst og markedskræfter fra cirka 1860 frem til i dag, findes der en elite på omkring 650 personer, der står bag handlerne af de allerdyreste kunstværker:

»Der er tale om en blandet skare af købere. Heriblandt tech-milliardærer fra Silicon Valley, rige arvinger og hedgefond-managers.«

Samtidig kan man også tilføje nyrige asiater og arabiske oliemilliardærer til listen, fortæller han.

Ejeren af det ovenstående da Vinci-maleri menes at være den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman.

Maleriet er i øvrigt blevet beskyldt af flere kunsteksperter for at være falsk, men det er en længere historie, som du kan læse mere om her.

Selvom mange kunstkritikere stadig har en romantisk idé om, hvad kunst er, kan man ikke længere ignorere, at økonomi har stor indflydelse på det globale kunstmarked.

»Enhver kunsthistoriker er nødt til at indse, om de vil det eller ej, at de navigerer i et felt, hvor værker har prisskilte. I dag er der tale om et globalt marked, hvor der ikke kun er vestlige kunstsamlere. I Taiwan findes der nogle af verdens største tech-milliardærer, og de har også meldt deres ankomst på kunstmarkedet. Det samme gælder naturligvis kineserne,« fortæller Flemming Friborg Jensen.

I 1993 åbnede Nicolai Wallner sit galleri, og han har gennem årene oplevet en lang række forskellige købere, som naturligvis ikke kun består af milliardærer.

Wallner mener, at man kan dele køberne op i seks forskellige typer af kunder:

1. Folk, der vil forskønne deres hjem.
2. Kunstsamlere.
3. Kunstinvestorer.
4. Museer.
5. Firmaer og virksomheder/corporate collections (banker med kunstsamlinger, red.).
6. Kunstkonsulenter (rådgivning inden for kunstinvesteringer, red.).

Dyr kunst = prestige

Mange har måske en forestilling om, at de rigeste i verden mest af alt bruger deres penge på gigantiske lystyachter og eksklusive biler, men virkeligheden er en anden, fortæller Nicolai Wallner:

»Når man køber kunst, køber man sig til en form for royalty. Du viser, at du er sofistikeret på en anden måde. Det skaber en anden status og prestige omkring din person, i modsætning til en lystyacht, der symboliserer forbrug. Det viser, at du har refleksion og en dybde – også selvom du har fået en til at købe det for dig«.

Denne udlægning er Flemming Friborg Jensen enig i:

»Kunstværker bliver på en måde opfattet som guldbarrer. Der er både tale om økonomisk status og en status, som demonstrerer, hvilken social klasse du tilhører. For nogle folk handler det om at imponere andre. Det gælder også dem, der ikke er en del af de måske maksimalt 650 personer, der udgør penge-eliten inden for kunstsamlere«.

Hvad presser priserne op?

Da Nicolai Wallner åbnede sit galleri i 1993, var internettet stadig en ukendt størrelse for mange. Igennem Wallners karriere har han oplevet en stigende interesse for kunst, og det skyldes blandt andet World Wide Webs tilkomst, mener han.

»Der er kommet mere gennemsigtighed og flere oplysninger om kunstværkerne. Selv de små gallerier er aktive på internettet, hvor de kan kommunikere til kunstinteresserede,« siger Nicolai Wallner og føjer til:

»Noget så simpelt som at kunne sende en e-mail med et billede af et kunstværk til USA på et enkelt sekund har ændret alt. I dag er der måske mere interesse for at købe kunst i Danmark end nogensinde før.«

Internettet er dog langtfra den eneste forklaring. Kunstverdenen er nemlig kompleks med mange forskellige interessenter.

»Der kan også være andre årsager til, at kunstværker pludselig stiger i værdi. For eksempel kan der være tale om modefænomener og skjulte økonomiske interesser osv.,« forklarer Jacob Wamberg.

Ifølge Wamberg findes der forskellige usynlige bevægelser, som gør, at værker kan få økonomisk medvind.

Han henviser til den berømte amerikanske maler Jackson Pollock (1912-1956), der blev promoveret massivt i 1950’erne for sine malerier, som blev kaldt ‘drip-painting’.

»Man så Pollocks malerier som et symbol på den frie verden, der stod i stærk kontrast til østblokken. Så malerierne havde også en form for politisk værdi, der eksponerede den frie, demokratiske verden,« siger Jacob Wamberg.

Den politiske indflydelse har formentlig fået maleriernes økonomiske værdi til at stige.

Wamberg understreger, at samspillet mellem økonomi og kunst ikke er hans studieområde, men han mener grundlæggende, at det er et uløst spørgsmål, hvorfor nogle kunstværker er mere værd end andre:

»Det kan i nogen grad belyses gennem skiftende magtkonstellationer på kunstmarkedet. Når forskellige kunstnere ryger op i værdi, kan det eksempelvis ofte spores til, at de har haft markante udstillinger for nylig. Derfor er gallerierne også meget vigtige spillere på kunstmarkedet i dag. En gallerists personlige smag kan helt sikkert medføre, at en kunstner kan nå langt og komme op i et vist prisleje,« beskriver Jacob Wamberg og fortsætter:

»Samlere, der har prestige i kunstverdenen, kan også være med til at skabe øget værdi. Den forklaring er vigtig at have med, men jeg mener dybest set stadig ikke, at det forklarer, hvorfor en specifik kunstners værker stiger i værdi.«

Det vilde vesten

Kunstmarkedet er ikke reguleret på samme måde som det finansielle marked, forklarer Nicolai Wallner.

Reglerne for manipulation af priser er ikke de samme som for eksempel på aktiemarkedet, og man bliver ikke straffet for insiderhandel på kunstmarkedet.

Samtidig er der heller ikke restriktioner mod manipulation af priser.

»Du kan lave ting, som er straffri på kunstmarkedet, der ville give dig 45 år i fængsel i USA, hvis du gjorde det samme på aktiemarkedet dér,« siger Nicolai Wallner.

De frie markedsdynamikker har ifølge Wallner formentlig også haft indflydelse på, at nogle personer fristes af muligheden for at tjene hurtige penge.

Et menneskes individuelle værdi

Et lærred, en bøtte maling og en malerpensel koster oftest det samme, men slutproduktet kan variere umådeligt meget i pris, alt afhængigt af hænderne der har brugt materialerne.

Diskussionen om et kunstværks værdi er da også et særdeles hedt emne blandt kritikere og filosoffer.

»Nogle mener, at der findes en objektiv kunstværdi. Altså at nogle kunstværker er lavet af specielt talentfulde kunstnere, hvis grad af geni berettiger, at de når op i et særligt prisleje på markedet,« forklarer Jacob Wamberg og fortsætter:

»Samtidig er der en anden skole, som er formuleret af filosoffen George Dickie (f. 1926). Dickie mener, at man ikke kan sige noget som helst om, hvad kunst er, samt hvilken værdi den har, ud fra nogle iboende egenskaber i kunstobjekter. For det, som gør, at noget anses for mere værdifuld kunst, skyldes alene, at kunstinstitutionen mener, at det har en særlig værdi«.

Præcis hvad kunstinstitutionen anser for mere eller mindre værdifuldt, det er der grundlæggende ikke rigtig nogen, der kan forudse, mener Wamberg.

»Det handler om, at der er mulighed for at se på de her kunstgenstande som særligt værdifulde, først og fremmest i æstetisk henseende, fordi der i kunstbegrebet er en idé om, at kunst er løsrevet fra andre dele af samfundet, som politik, markedet og seksualitet. Men det er ikke desto mindre tilfældet, at denne æstetik er tilkoblet en finansiel værdi. Det betyder, at der er et ambivalent forhold mellem kunsten og markedet.«

Hvilken slags kunst bliver solgt for mest?

Selvom man ikke ved præcist, hvorfor nogle kunstværker er mere værd end andre, er man dog klar over, hvilken gruppe kunstnere, hvis malerier bliver solgt for de største summer.

»Der er tale om måske 200 berømte kunstnere. Det omfatter mest af alt en gruppe i kunstverdenen, som man ofte betegner som ‘The Old Masters’, der heriblandt tæller Leonardo da Vinci, Peter Paul Rubens og Rembrandt, men også impressionisterne og den abstrakte modernisme fra Picasso og frem,« siger Flemming Friborg Jensen.

‘Old Masters’ er et udtryk i kunstverdenen for de mest kendte europæiske malere fra renæssancen frem til begyndelsen af 1800-tallet.

Overordnet set mener Flemming Friborg Jensen, at det er en misforståelse, at hele kunstverdenen oplever et opsving.

»Jeg vil gerne mane myten i jorden om, at kunst generelt er steget i værdi. Det er kun visse typer kunstværker eller bestemte perioders kunst, der er blevet voldsomt mange penge værd. Der er sket en eksplosiv udvikling, hvor der er kommet en særlig opmærksomhed på nogle grupper af kunstværker,« siger Flemming Friborg Jensen.

Vi takker Simon for spørgsmålet og siger i samme ombæring tak til Nicolai Wallner, Jacob Wamberg og Flemming Friborg Jensen for at give deres besyv med.

Hvis du selv har et spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på sv@videnskab.dk. Hvis vi vælger dit spørgsmål, bliver du belønnet med en Videnskab.dk-T-shirt.

Du kan læse andre artikler fra Spørg Videnskaben her.