Algoritmer er tikkende bombe under finansmarkedet

Verdens finansielle balance er i hænderne på hemmelige computer-algoritmer. De køber og sælger i en automatiseret jagt på profit uden hensyn til andet.

Hvis noget går galt, så går det galt hurtigere, end noget menneske kan reagere.

I samme øjeblik information om aktiehandler og valutakurser bliver sendt gennem lyslederkabler til og fra verdens børser, handler programmerne med en hast, der ikke kan indhentes.

For et par uger siden gik det galt. Pludselig styrtdykkede 30 toneangivende aktier på Dow Jones-indekset med seks procent på 20 minutter. Markedet var målløst.

Aktierne vendte tilbage til niveau igen, men selv om computeralgoritmerne endnu ikke er endegyldigt udpeget som årsagen til faldet, så afslørede styrtdykket en større og større frygt for, at algoritmerne i deres isolerede verden af præcis – men begrænset – information, handler i blinde og til fare for fællesskabet.

‘Kernen i den økonomiske krise’

Nogle eksperter har ligefrem givet algoritmerne hovedansvaret for finanskrisen. Således har den amerikanske aktieanalytiker Jim Grant anklaget de matematiske computermodeller for at være ‘kernen i den økonomiske krise’, og finansguruen Warren Buffet har kaldt de abstrakte produkter for ‘finansielle masseødelæggelsesvåben’.

Professor Søren Hvidkjær fra Institut for Finansiering på CBS mener dog ikke, at der er empirisk belæg for at rette anklagen for den nuværende finanskrise mod algoritmerne.

»Når teatret brænder, så gælder det om at komme først til nødudgangene, og det er uanset, om man er menneske eller en computeralgoritme. Algoritmerne har samme mål som menneskelige aktiehandlere, nemlig at tjene så mange penge som muligt,« siger han.

Fælles mål er sikkerhedsnet

Det fælles mål forhindrer et totalt sammenbrud, mener Søren Hvidkjær: »Algoritmerne er meget ens. De handler efter et meget ens mønster og med en hastighed, som ikke er mulig for mennesker at følge. Jo mere automatiseret systemet bliver, desto sværere er det at kontrollere.«

»Men de grundprincipper, algoritmerne handler ud fra, er de samme, som mennesker handler ud fra. Derfor burde de ikke medføre en større risiko for sammenbrud, selv om man ikke teoretisk kan udelukke det,« siger han.

Ekstrem hastighed et problem

Det er især de såkaldte ‘højfrekvens-algoritmer’, der er under mistanke for at have forårsaget det pludselige fald på Dow Jones.

Disse algoritmer arbejder i en ekstrem hast.

Faktisk så hurtigt at en af de afgørende faktorer for, om en algoritme tjener mange penge eller ej, er, hvor tæt den er placeret på børsen, så informationen ikke skal rejse længere end højst nødvendigt igennem lyslederkablerne.

»Højfrekvent handel bygger på en meget kort forudsigelighed. Hvis en stor hedgefond pludselig opkøber en masse aktier, så vil prisen på aktien stige kortvarigt.«

»Det er algoritmen klar over. Et menneske ville ikke være hurtig nok til at handle på den information, men computeren kan reagere med lynets hast og opkøbe og sælge aktier i det korte øjeblik, hvor en profit er forudsigelig,« siger Søren Hvidkjær.

Efteraber-algoritmer

Den høje fart får James Angel, der forsker i finansielle markeder på Georgetown University i Washington, til at advare:

»Det store problem er, at der ikke er et realtids-sikkerhedsnet. Hvis noget går galt, så vil det forårsage et kæmpe krak i løbet af millisekunder,« siger han til magasinet New Scientist.

De nyeste algoritmer er i stand til at arbejde under radaren.

De er udviklet som et modtræk til programmer, der overvåger, hvad andre programmer køber og sælger for hurtigt at få en bid af kagen. I sidste ende kan det føre til, at programmerne eskalerer aktierne til et kunstigt niveau, fordi de konstant reagerer på hinandens handlinger.

Baseret på ubåds-program

Hvis noget går galt, så vil det forårsage et kæmpe krak i løbet af millisekunder.

James Angel

Designerne bag algoritmerne går under betegnelsen ‘quants’.

Avisen The Telegraph har talt med en af disse quants. Han fortæller, at han er ved at modificere et program, han oprindelig udviklede til at hjælpe det norske forsvar med at opdage atomubåde.

»Programmet forsøger at identificere lyden af en ubåd i et virvar af lyde. Det er det samme princip på markedet. Det minder meget om at smuglytte på en enkelt samtale i et overfyldt rum. Men det er alt, jeg vil fortælle,« siger den anonyme quant til The Telegraph.

Inden finanskrisen interviewede BBC Paul Wilmott, der driver et website, hvor quants diskuterer matematisk-finansielle problemer. Allerede dengang advarede han om, at der var grund til at være betænkelig ved, at modellerne er ens.

»Problemet er, at hvis noget går galt, så går det helt galt,« sagde han.