Chilensk ørkenby kan ‘høste’ vand ud af den blå luft. Kan det blive et våben mod verdens vandkrise?

Der er flere imponerende udsigter fra den chilenske by Alto Hospicio.

På den ene side kan du se ned på havnebyen Iquique, der grænser op til stillehavskysten. På den anden side strækker Atacamaørkenen – den tørreste, ikke-polare ørken i verden – sig med Andesbjergene fjernt i baggrunden.

Men uanset i hvilken retning Alto Hospicios cirka 110.000 indbyggere spejder, er der noget, der stort set altid mangler i udsigten: en mørk, regnfuld sky.

I Atacamaområdet falder nemlig kun cirka 1 millimeter nedbør om året . Det betyder, at de ofte meget fattige indbyggere har begrænset adgang til drikkevand.

Det håber den chilenske forsker Virginia Camper Gamberini at lave om på med en simpel teknologisk løsning: tågefangere.

For ifølge hendes seneste forskning er der potentiale for at hive anseelige mængder vand ud af tågen, der bevæger sig fra Andesbjergene og over ørkenen – en såkaldt ‘tågehøst’.

»Med praktiske forsøg og modeller har vi vist, at det er teoretisk muligt at samle op til fem liter vand per kvadratmeter net på tågefangeren om dagen,« siger hun til Videnskab.dk over en videoforbindelse fra sit kontor i Chile.

»Det løser ikke alle udfordringer med rent vand. Men det er en start. Og vi har mere forskning på vej, der kan ruste myndighederne til at tage det i brug.«

Mens de lokale forskere ser muligheder i teknologien, er der dog langt større og mere lavthængende frugter at høste, hvis man vil løse problemerne med vandmangel globalt, påpeger dansk professor.

Intet vand i mange hjem

Det er ikke kun den knastørre chilenske ørken, der udgør et problem for Alto Hospicios vandforsyning.

»Byen er ‘vokset’ ud af Iquique som et slumkvarter, hvor der mange steder mangler infrastruktur,« fortæller Virginia Camper Gamberini, der er lektor ved Universidad Mayor i Chile.

»Der er ingen grønne pladser, og mange må ud og hente vand, der bliver kørt ind med lastbiler. Der er problemer med kriminalitet og sygdom.«

Det estimeres, at 10.000 af byens indbyggere bor i områder uden adgang til vand i huset.

Og meget af det vand, området får tilført fra forskellige kilder, går til områdets industri – især minedrift, som er en vigtig del af Chiles økonomi.

Tågefangst kan teoretisk dække byens drikkevandsbehov

Derfor satte Virginia Carter Gamberini og hendes kolleger fra Chile og Belgien sig for at undersøge, om man kunne gøre brug af en ekstra, vedvarende vandkilde: tågen, der svæver over det tørre, hævede land.

»Teknikken er ikke ny. Den er blevet testet i små landsbyer og til enkelte husstande. Men det er nyt, at vi ser på potentialet i stor skala, der kan forsyne større byer,« forklarer hun.

Ved hjælp af praktiske forsøg med at sætte tågefangere op i mindre skala og udvikle computermodeller, der indsamler vejrdata, har de i et nyt studie regnet på potentialet for at forsyne Alto Hospicio med vand.

Og ifølge dem vil man i teorien kunne forsyne byen med 300.000 liter vand ugentligt – nok til at udfylde dens drikkevandsbehov – hvis man opstiller tågefangere med i alt 17.000 kvadratmeter net i de højtliggende områder uden for byen.

Det er dog et teoretisk eksempel, og det vil – uanset hvor mange kvadratmeter man sætter op – kræve både omfattende rørlægning ned til byen, vandtanke og vedligehold.

»Vi tror ikke på, at det her kan løse alle problemer med vandmangel. Men det kan forhåbentlig bidrage til vandforsyningen i flere lokalsamfund,« siger Virginia Camper Gamberini.

Tågehøst er langt nede på global løsningsliste

Jens Christian Refsgaard, professor emeritus ved Afdeling for Hydrologi ved GEUS, har viet store dele af sit arbejdsliv til at forske i vandforsyning og måder at komme den globale mangel på rent vand til livs.

Og tågehøst er ikke noget, der har været – eller er – på hans radar, fortæller han.

»Som case er det et interessant studie at læse, og det har da måske et lokalt potentiale, selvom det ikke er dokumenteret i praksis endnu,« siger han til Videnskab.dk efter at have læst studiet.

»Men Rom blev jo ikke bygget på en dag, så det kan da være, at det kan blive til mere end bare teori. Det kræver dog, at det er under de helt rigtige vindforhold, den rigtige højde og i det rigtige klima, så alt andet lige er det relativt få steder i verden, hvor det kunne blive relevant.«

Ifølge studiet er der lignende tågetilstande at finde i områder på Den Arabiske Halvø, De Kanariske Øer, på dele af den afrikanske vestkyst og i lande som Filippinerne, Guatemala og Columbia.

Vandet fra tågehøst er ifølge Jens Christian Refsgaard det, man kan betegne som ‘sekundavand’ – det vil sige vand, man finder andre steder end i grundvandet.

»I Danmark er det for eksempel tagvand, altså fra regn, som man kan bruge til at vande haven eller til cisternen i toilettet. Det er vi begyndt på herhjemme, og det kommer vi til at se mere af i de kommende årtier,« siger Jens Christian Refsgaard.

»Men vand fra tågehøst er langt nede på listen over løsninger, jeg præsenterer, når jeg er ude at holde foredrag om udfordringerne med rent vand i verden.«

Den bedste løsning er noget helt andet

Genanvendelse af spildevand er også noget, man kan se på at forbedre, påpeger Jens Christian Refsgaard. Det er dog noget andet, der ligger på førstepladsen på hans liste:

»Vi skal spare på vandet, simpelthen. Det er den billigste og mest effektive løsning. Det er fint at se på udbuddet af vand, som de gør i studiet, men det er efterspørgslen, vi især skal arbejde med globalt set. Vi bruger enorme mængder vand til især landbrug og industri,« forklarer professoren.

»Og det er lettere sagt end gjort at få styr på. To tredjedele af verdens vandforbrug bruges på kunstvanding i landbruget, og det handler jo om verdens fødevaresikkerhed.«

En af udfordringerne mange steder er, at vandet er billigt og relativt ureguleret, ifølge Jens Christian Refsgaard:

»Man mangler incitament til at finde løsninger, der sænker vandforbruget i både landbrug og husholdning. Så det kræver regulering. Det har vi i Danmark, hvor vandforbruget er sænket med omkring 40 procent siden 1980.«

Men kan fattige områder, hvor der er mindre adgang til vand, også bare spare på det, som vi kan?

»Når der er meget lidt vand til rådighed, er det måske endnu vigtigere at spare på det, for så er det ofte meget dyrt at producere vandet.«

Virginias drøm

Virginia Camper Gamberini er enig i, at tågehøst ikke er en afgørende brik i det globale billede.

Men hun tror stadig på det chilenske potentiale, hvis nogen er villig til at bruge ressourcer på at lave infrastrukturen til det og vedligeholde det efterfølgende.

»Mit mål er at vise lokale beslutningstagere potentialet i tågehøst. Og det her er kun første skridt,« siger hun om det seneste studie.

»Lige nu arbejder vi på et ‘tågekort’, der viser data for hele Chile: alle de steder, hvor tågefangere potentielt vil kunne bidrage til at skaffe lokalområdet rent vand. Det udkommer til maj og kan tilgås af alle, både private firmaer og lokale regeringer.«

Kortet bruger det nye studies computermodeller til at forudsige steder, hvor vind, højde og tågedensitet er gunstig for vandhøst.

»Når det er oppe at køre, kan man eventuelt begynde at overføre det til andre lande også.«

Hendes kommende forskning fokuserer dog fortsat på Alto Hospicio:

»Jeg indsamler spørgeskemaer fra borgerne, hvor jeg spørger dem, hvad de ville bruge alt det her tågevand til. Drømmer de for eksempel om grønne pladser i byen eller rent drikkevand på skolerne?«

Hvad drømmer du som forsker om at opnå med de her projekter?

»Min store drøm er, at min forskning kan føre til en national chilensk strategi for at høste tågevand. Hvis lokale regeringer prioriterer infrastrukturen til det, tror jeg på, at vi kan forsyne rigtig mange mennesker i de tørreste områder med rent vand.«