Pakistan kan få rent vand med et simpelt trick

Der er kaos i Pakistan.

Oversvømmelsen har ramt millioner af mennesker, og antallet af døde stiger dag for dag. I kølvandet på oversvømmelserne dukker de alvorlige vandbårne infektionssygdomme op, og truer befolkningens liv og helbred.

»Vandmasserne har ødelagt livsvigtigt drikkevand og forurenet det med sygdomsfremkaldende organismer som f.eks. kolera,« siger Anders Dalsgaard, der er professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Vandet skal renses

Her har han gennem en årrække ved hjælp af DNA fingeraftryksteknikker vist, hvordan bestemte toksiske kolerabakterier under epidemier spredes mellem lande og kontinenter.

»Det er vigtigt, at de familier som nu – og i lang tid fremover – vil være truet af dødelig diarre, og som desperat jagter rent vand, får nogle enkle her-og-nu løsninger, der kan redde deres liv. Og her kan et simpelt klædestykke vise sig nyttigt,« fortsætter Anders Dalsgaard.

I Bangladesh, der nærmest er synonym med årlige oversvømmelser og koleraepidemier, har man virkelig brug for at rense vand.

Hvert år fylder monsunen floderne, der flyder over deres breder, og oversvømmer enorme områder. Når flodvand blandes med vand fra kloakker og toiletter og forurener drikkebrønde, starter den frygtede koleraepidemi.

Sarien som vandfilter

Men for den fattige og oversvømmelsesramte familie kan vejen til midlertidig rent drikkevand faktisk sidde på deres egen krop. Forskning har påvist, at den nationale klædedragt, sarien, er overraskende effektiv til at filtrere partikler og sygdomsfremkaldende organismer fra forurenet vand.

Detaljerede laboratorieundersøgelser har demonstreret at en sari, foldet 4-8 gange, kan fjerne mere end 99% af kolerabakterier i vand fra forurenede søer og vandløb.

Sarien er let og billigt at anskaffe og et meget udbredt og enkelt bomuldsbeklædningsstykke, der bæres af de fleste landsbykvinder i Asien, Mellemøsten og Afrika. Så man finder næppe et mere tilgængeligt filtreringsværktøj.

»Normalt vil mikroskopiske bakterier let strømme gennem tyndt bomuldsstof, men kolerabakterier lever på, og i, bestemte typer af plankton, fx blågrønalger, der er en del større end bakterier,« fortæller Anders Dalsgaard og fortsætter:

»Det er disse plankton, som sarien kan holde tilbage. Denne simple rensemetode, der bl.a. er blevet undersøgt i Matlab provinsen i Bangladesh i 2002, viste sig at reducere antallet af koleratilfælde med op til 50%.«

En forvasket sari er bedst

Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilken type sari man benytter.

Helst bør der være tale om en gammel forvasket og brugt model, da langtidsbrug og gentagen vask får fibrene til at flosse og dermed mere effektivt kan fange mikroorganismer.

De ideelle 4-8 foldninger skaber et ultratæt filter med mikroskopiske mellemrum, som fanger selv de mindste plankton. Foldes sarien færre gange, øges risikoen for, at nogle plankton og dermed kolerabakterier undslipper, og foldes sarien flere gange, vil vandet ikke løbe ordentligt igennem.

Sarien kan sågar bruges igen kort tid efter – enten på kroppen eller til endnu en vandrensning.

Efter en filtrering er der nemlig ikke behov for at sprøjte sarien med giftige eller dyre desinfektionsmidler – stoffet skal blot tørres et par timer i solen, før det er bakteriefrit og kan anvendes igen. I princippet kan alle tynde stofgenstande, der tørrer hurtigt, med fordel benyttes.

Beskytter også mod sygdomme

Teknikken har også den egenskab, at andre partikler og uønskede parasitter fjernes fra vandet, hvilket er en stor fordel i områder med mange vandbårne sygdomsorganismer.

Rundormeæg og protozoparasitter er større end bakterier, og filtrering af drikkevand gennem en sari vil derfor med også tilbageholde disse parasitter, som smitter millioner verden over.

En effektiv desinfektion af drikkevand med klor kræver, at vandet ikke indeholder for mange partikler, da disse binder kloret og forhindrer det i aktivt at dræbe bakterierne. En forudgående filtrering – med f.eks. en sari – vil derfor øge effektiviteten af en efterfølgende klorbehandling.

Forbedring af drikkevandskvaliteten, lige inden det drikkes, har vist sig at være den bedste strategi til at forhindre smitte af vandbårne sygdomme. En lang række metoder til at rense forurenet vand både kemisk ved hjælp af klortabletter og med diverse filtrerings-apparater, er de seneste år blevet tilgængelige i u-landene.

Citrus kan også bekæmpe sygdomme

Anders Dalsgaard er også en central figur i et af LIFEs indsatsområder, VIVA (Viden om Vand), hvor han forsker i hvordan vand- og fødevarebårne sygdomme kan forebygges.

Han er selv involveret i projekter i Afrika, hvor man har undersøgt citrusfrugters evner til at bekæmpe kolerabakterier:

»Ved at blande en velsmagende koncentration af saft fra sure limefrugter i sit drikkevand kan man faktisk tilintetgøre nok kolerabakterier til, at vandet ikke er smittefarligt længere,« siger han.

Sarien er et ideelt værktøj – en simpel metode til at rense vand på: Det findes overalt, det er lige til at gå til, og det kan uden problemer bruges af netop de mennesker, der har mest brug for det.

Anders Dalsgaard

Det er saftens meget lave pH og specielle forbindelser i frugtskallen, der slår kolerabakterierne ihjel. Limejuice har dermed samme virkningseffekt som klortabletter og kan være et lav-praktisk supplement til sari-filtrationen.

Risiko for forkert brug

Men selv hvis de simple metoder bliver massivt introduceret i et nærområde, så er det væsentligste problem, at folk ofte stopper med at benytte redskaberne, eller også bruger dem forkert.

»Den bekymring havde man også med de positive resultater fra studiet med sarierne. Man var derfor spændt på, i hvor stor udstrækning landsbybeboerne ville fortsætte med at filtrere vandet efter undersøgelserne var afsluttet,« siger Anders Dalsgaard.

For nyligt fulgte man op på studiet fra Bangladesh, og det viste sig, at mere end 5 år efter sarierne blev introduceret som en filtreringsmåde, har lokalbefolkningen taget metoden til sig. Filtrering af dagligt drikkevand er meget velanset blandt de lokale, og 1/3 af kvinderne benytter stadig proceduren.

Kan forhindre koleraudbrud i Pakistan

I forbindelse med katastrofer som den aktuelle oversvømmelse i Pakistan, hvor klor-tabletter og avanceret vandfiltreringsudstyr ikke når frem til de berørte mennesker hurtigt nok, kan sarier derfor vise sig at være det vigtigste værktøj til akut at rense drikkevand.

Proceduren har vakt stor interesse hos både forskere og politikere.

»Det er et ideelt værktøj – en simpel metode til at rense vand på: Det findes overalt, det er lige til at gå til, og det kan uden problemer bruges af netop de mennesker, der har mest brug for det: De fattigste af de fattige som næsten aldrig har adgang til rent drikkevand og ordentlig sanitet, og som altid rammes af kolera. Metoden vil helt sikker kunne redde adskillige liv – især børns – under den koleraepidemi, som alle forventer snart kommer i Pakistan,« fortæller Anders Dalsgaard.

Brugen af sari som vandfilter er dog stadig et relativt ukendt fænomen og ikke implementeret i egentlige udviklingsprogrammer:

»Hvis denne metode skal blive en succes, så skal budskabet kommunikeres massivt ud til både internationale nødhjælpsorganisationer og lokalt forankrede NGO’ere, der arbejder med sanitet og drikkevand. Pakistan er et oplagt sted at starte,« siger Anders Dalsgaard.

Lavet i samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, Københavns Universitet