Bakterier skal omdanne metan til brændstof, og forskere har sammensat en ‘klimadagbog’

Du har måske hørt om den klimaskadelige metangas, der udledes fra blandt andet køers bøvser og er hovedbestandelen af naturgas.

Metan har en kortere levetid i atmosfæren, men det en utrolig potent drivhusgas, der er med til at varme kloden op. Derfor leder forskere efter måder at begrænse udslippet på, og en del af hjælpen skal måske findes i såkaldte metanotrofe bakterier.

Bakterierne kan nedbryde helt op til 30 millioner ton metan om året, og forskere har fået øjnene op for deres naturlige evne til at omdanne drivhusgassen til brugbart brændstof.

Nu har et nyt studie udgivet i Science gjort os en anelse klogere på den kemiske del af den proces. Ved at studere det enzym, som bakterierne bruger til at sætte fut i reaktionen, har et hold ved Northwestern University opdaget nøglestrukturer, der kan drive processen.

Enzymet, kaldet partikulær methanmonooxygenase (pMMO), er et særligt vanskeligt protein at studere, fordi det er indlejret i bakteriens cellemembran.

»Metan har et meget stærkt bånd, så det er ret bemærkelsesværdigt, at der er et enzym, der kan bryde de stærke bindinger« siger Amy Rosenzweig, seniorforfatter af papiret, i en pressemeddelelse.

»Hvis vi ikke forstår præcis, hvordan enzymet udfører denne vanskelige kemi, vil vi ikke være i stand til at konstruere og optimere det til bioteknologiske anvendelser,« tilføjer Amy Rosenzwei, der er professor ved Life Sciences på Northwesterns Weinberg College of Arts and Sciences

Forskerne håber på, at deres fund i sidste ende kan føre til udviklingen af ​​menneskeskabte biologiske katalysatorer, der omdanner metangas til brændstoffet methanol, som bruges til at drive skibe og tunge køretøjer.

Kort sagt er katalysatorer materialer, der fremmer kemiske processer. Du kan få den længere forklaring i artiklen: Katalysatorer skal optimere grøn energi.

Dansk forskning skal hjælpe til bedre klimamodeller

Hvis vi skal blive gode til at forudsige fremtidens klima, bliver vi nødt til at vide noget om, hvordan kloden tidligere har set ud under forskellige tidsperioder.

Den data kan vi nemlig fodre klimamodeller med, og nu har et nyt projekt på Københavns Universitet bidraget med yderligere data om fortidens klima.

Gennem forhistoriske luftbobler fanget i is har klimaforskere fra Københavns Universitet undersøgt det globale klima 800.000 år tilbage i tiden og lavet en slags ‘klimadagbog’.

»Global planteproduktion gennem fotosyntese er den stærkeste måde at absorbere atmosfærisk kuldioxid. For at få et bedre billede af fremtidens kulstofkredsløb er det vigtigt at forstå de naturlige udsving,« siger postdoc-forsker Ji-Woong Yang, PICE i en pressemeddelelse og fortsætter:

»I dag, hvor vi har jordobservationssatellitter og andet avanceret udstyr, er mekanismen, hvor stigende mængder kulstof i atmosfæren højner planters produktion, velkendt.«

»Vi var imidlertid usikre på, om den samme mekanisme fandtes tidligere, hvor klimaet var meget anderledes, og de atmosfæriske koncentrationer af kuldioxid meget lavere. De nye resultater bekræfter, at der er en stærk sammenhæng og gør det muligt for os at modellere fremtidige klima på mere sikker vis,« tilføjer han.

Før vi lukker og slukker, får du lige et par korte sager med på vejen:

• Hos Information kan du læse om et nyt studie fra Kina, der indikerer, at der har været en klimagevinst ved, at flere millioner af mennesker er flyttet fra land til by. Både i landområder og i byerne er der kommet en større biomasse i løbet af de seneste tre årtier, og Kinas samlede kulstoflager i perioden er vokset med 290 millioner ton årligt. Det skal dog bemærkes, at politisk regulering og andre tiltag også har noget at sige i det samlede regnestykke.
• Mikroalger er det ‘grønne guld’. Sådan lyder det i en artikel hos mediet TechXplore, der har set nærmere på, hvordan det blandt andet kan blive fremtidens proteinkilde.
• Professor på IT-universitetet Steffen Dalsgaard har vundet et stort legat på 15 millioner til et projekt, der skal gå kritisk til grønne it-løsninger, skriver IT-universitet.