Analyse viser vejen til grønnere byer, og nyt batteri kan lagre strøm i længere tid

Vi lægger fra land med et nyt studie fra en række amerikanske forskere, som har givet et bud på, hvordan man designer et sammenhængende energisystem, der i højere grad kan gøre fremtidens storbyer bæredygtige.

Det skriver Stanford University i en pressemeddelelse.

Forskerne gør i studiet op med tanken om at se byerne som siloer med store, centraliserede anlæg, der alle har adskilte funktioner, som vi ser det flere steder i dag.

I forskernes nye model bliver alle områder samlet, så man kan se en hel by og dens institutioners forbrug af energi i ét samlet system.

For eksempel kan man forestille sig, at overskydende elektricitet eller varme fra et elsystem kan bruges til at drive et spildevandssystem. Et andet eksempel er, at man kan bruge spildevand til at køle en elproduktion. Det kan ligeledes tænkes, at når der er varme i overskud på et lager i en lokal virksomhed, kan den sendes videre til dit hjem eller en anden del af industrien.

På den måde bindes byens infrastruktur sammen.

I sidste ende er målet med forskernes model at holde fossile brændstoffer ude af regnskabet i alle sektorer, i alle bygninger og på alle niveauer af det lokale samfund.

En række danske forskere har luftet sammen tanker om byerne i Danmark, hvilket du kan læse mere om i artiklen: Forskere: Sådan kan danske byer blive CO2-neutrale

Du kan finde hele analysen her, og høre forskerne forklare om deres model i videoen herunder:

Vi kan løse klimakrisen til en overkommelig pris

Vi kan godt løse klimakrisen. Og vi kan gøre det relativt billigt.

Det var et af de håbefulde budskaber fra den tredje og sidste IPCC-rapport (FN’s Klimaråd) i denne omgang. På Videnskab.dk har vi samlet op på, hvad en række af de centrale løsninger koster i kroner og øre.

Tag bare solceller. Det er en energikilde, der efterhånden er billigere end kul og gas i flere store lande.

Den store klimarapport viser ligeledes, at 50 procent af alle udslip af drivhusgasser kan undgås frem mod 2030 til en pris på under 100 dollar – cirka 677 kroner – per ton. Ser du på figuren herunder, er det alle de orange, ferskenfarvede, gule og blå dele af tabellerne.

»Figuren er enormt vigtig,« fastslår professor i miljøøkonomi Kirsten Halsnæs, der er en af hovedforfatterne til den nyeste klimarapport, til Videnskab.dk.

Ny batteriteknologi viser potentiale

Når vindmøllerne producerer mere strøm, end samfundet kan aftage, vil vi gerne kunne gemme lidt af den energi til de mere vind – eller sol – fattige dage.

Derfor arbejder forskere på at fremstille batterier, som vi kan lagre strømmen i.

Nu melder forskere på Northwest National Laboratory om fremskridt med et nyt smeltet-salt batteri, som i laboratoriet har bevaret 92 procent af sin kapacitet over 12 uger.

Batteriet fungerer kort sagt ved, at det først oplades ved at blive varmet op til 180 grader, hvilket tillader ioner at strømme gennem den flydende elektrolyt for at skabe kemisk energi.

Derefter afkøles batteriet til stuetemperatur, hvilket ‘låser’ batteriets energi. Elektrolytten bliver fast, og ionerne, der transporterer energi, forbliver næsten stille.

Når vi så skal bruge energien igen til strøm, genopvarmes batteriet, og energien flyder, skriver Techxplore.

Batteriets energi er lagret til en materialepris på omkring 23 dollars (156 danske kroner) per kilowatt-time.

Forskerne undersøger mulighed for at bruge ​​jern, som er billigere, i batterier i håb om at bringe materialeomkostningerne ned til omkring 6 dollar (40 danske kroner) per kilowatttime.

Det er cirka 15 gange mindre end materialeomkostningerne for nutidens lithium-ion-batterier, skriver Techxplore.