Her er klimakrisens billigste og dyreste løsninger
Se, hvor meget alt fra vindenergi og grønt landbrug til mindre madspild og mere offentlig transport batter - og hvad det koster.
Klimaløsninger

Halvdelen af de oplistede klimaløsninger kan gennemføres til en »meget lav pris«, fastslår professor i miljøøkonomi. (Illustration: Shutterstock)

Halvdelen af de oplistede klimaløsninger kan gennemføres til en »meget lav pris«, fastslår professor i miljøøkonomi. (Illustration: Shutterstock)

Vi kan løse klimakrisen. Vi kan faktisk gøre det relativt billig. Og i flere tilfælde kan det måske endda ske med økonomisk gevinst.

Det var et af de håbefulde budskaber i FN's klimapanel IPCC's, nyeste rapport, der stiller skarpt på, hvad vi ved om, hvordan vi løser klimakrisen.

En figur i rapportens bund giver endda syn for sagen. I figuren kan man læse, hvor meget 43 helt centrale løsninger på klimakrisen koster i kroner og øre - og hvor meget de hver især batter i det store CO2-reduktions spil.

Figuren viser, at omlægning til vind- og solenergi og alle grønne tiltag i transportsektoren ikke bare hjælper klimaet, men ligefrem kan være en god forretning.  

Se figuren herunder. Senere i artiklen ser vi nærmere på hver sektor i figuren. Klik på billedet for at zoome ind.

IPCC klima løsninger pris billigt dyrt co2

Versionering af Videnskab.dk / Ditte Svane-Knudsen på baggrund af rapporten 'Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change'.

»Figuren er enormt vigtig,« fastslår professor i miljøøkonomi Kirsten Halsnæs, der er en af hovedforfatterne til den nyeste klimarapport.

»Den viser, hvor stort potentialet for reduktion af drivhusgasser er ved de forskellige teknologier og løsninger, fordelt på sektorer som energi, landbrug, skov, byer, bygninger, transport og industri,« forklarer professoren, der forsker ved DTU.

Hvordan er figuren udregnet?

Figuren bygger på omtrent 175 kilder, der giver en »fair repræsentation af potentialet af udlednings-reduktioner på tværs af alle regioner« ifølge IPCC-rapporten. 

Prisen på hver løsning er udregnet i sammenligning med en såkaldt reference-teknologi. For eksempel kan en reference-teknologi for vindenergi være kulkraft, mens elbiler kan være sammenlignet med dieselbiler og så videre.

Priserne for hver løsning og reference-teknologi er taget direkte fra de underliggende studier, der i overvejende grad stammer fra 2015-2020. Der er ikke taget højde for inflation i priserne. 

Prisen og potentialet for hver løsning er afhængig af, hvornår og hvor i verden den indføres i. Figuren kan altså ikke overføres direkte til Danmark, Kina eller Kenya. Den skal forstås som en rettesnor, som beslutningstagere kan handle efter.

Læs flere forbehold i bunden af artiklen og læs mere i selve rapporten.

Klimaløsninger til »meget lav pris«

Og prislisten på buffeten af grønne løsninger - eller omkostnings-figuren, som Kirsten Halsnæs kalder den - bærer på et godt budskab:

  • 50 procent af alle udslip af drivhusgasser kan undgås frem mod 2030 til en pris på under 100 dollar - cirka 677 kroner - per ton. Ser du på figuren, er det alle de orange, ferskenfarvede, gule og blå dele af tabellerne.
  • 25 procent af drivhusgasserne kan reduceres for under 20 dollar - cirka 135 kroner - per ton. Ser du på figuren, er det alle de gule og blå dele af tabellerne.

»Det er en meget lav pris,« fastslår Kirsten Halsnæs.

I EU betaler vi i forvejen for den CO2, vi udleder, i form af en CO2-afgift på 90 Euro - cirka 670 kroner - per ton udledte CO2. I mange tilfælde er det derfor billigere - og dermed en god forretning - at vælge det grønne alternativ.

»Figuren viser, at der er mange lavthængende frugter, som vi faktisk har kendt i lang tid,« tilføjer Mikael Skou Andersen, professor i miljøvidenskab på Aarhus Universitet, der ikke er involveret i arbejdet med IPCC-rapporten.

»Alt under 50 dollars (per ton CO2, red.) her i figuren repræsenterer noget, der vil være interessant at sætte ind på i en europæisk sammenhæng. Og jeg vil mene, at alt, der koster under 20 dollars, bør være interessant de fleste steder i verden. Så det er bestemt en interessant figur,« vurderer Mikael Skou Andersen.

Lad os nu se nærmere på, hvad IPCC-analysen kan fortælle om mulighederne i de forskellige sektorer.

Versionering af Videnskab.dk / Ditte Svane-Knudsen på baggrund af rapporten 'Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change'.

Mindre energi fra olie og gas. Mere fra sol og vind. Energisektoren er typisk klimakrisens første kampplads. Derfor er det ikke overraskende, at det er i energiforsyningen, at de største og billigste klimagevinster gemmer sig. 

»Det er interessant, at vind og sol står virkeligt godt. Der er et enormt potentiale i forhold til reduktion af drivhusgasser, men også når det kommer til omkostninger, er potentialet enormt stort,« påpeger Kirsten Halsnæs: 

»Den blå kategori viser, at det i vid udstrækning faktisk kan give økonomisk overskud at bruge vind og solenergi som løsning. Og hvis ikke det ligefrem giver overskud, så er omkostninger i al fald meget lave.«

En anden graf fra IPCC-rapporten tydeliggør også, i hvor stor grad vedvarende energiformer er blevet konkurrencedygtige:

Prisen på elbiler falder IPCC

Versionering af Videnskab.dk / Ditte Svane-Knudsen på baggrund af rapporten 'Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change'.

Her er det blandt andet værd at hæfte sig ved, at solenergi nu er blevet billigere end at bruge fossile energikilder. Sådan så det nemlig ikke ud i den seneste IPCC-rapport fra 2014, påpeger Mikael Skou Andersen.  

Versionering af Videnskab.dk / Ditte Svane-Knudsen på baggrund af rapporten 'Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change'.

Alle løsninger skal i brug

På trods af prisforskellene i de forskellige løsninger skal alle de 43 oplistede løsninger bringes i spil, lyder opfordringen fra Kirsten Halsnæs:

»Hvis vi skal nå at holde den globale opvarmning på 1,5 grader, så skal man tage alle løsningerne i brug inden 2030. Alle reduktionerne skal gennemføres, både de allerbilligste og de dyrere muligheder,« siger professoren.

Landbrug, skovbrug og anden såkaldt arealanvendelse er den sektor i samfundet, der - efter energisektoren - har det andet største potentiale, når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Reduktionen kan blandt andet nås ved at fælde færre skove og anlægge nye CO2-sugende skove, sætte prop i landbrugets udledning af metan og lattergas, producere mindre mad, der går til spilde og flere andre ting.

»Generelt ser vi i figuren, at der er store potentialer indenfor skov og landbrug. Det er ikke så overraskende, da det er en af de sektorer, hvor der ikke er sket så meget på klimaområdet endnu,« påpeger Kirsten Halsnæs. 

Mikael Skou Andersen hæfter sig ved, at løsningerne i skov- og landbrugssektoren er relativt omkostningstunge:

»Det, der overrasker mig mest i lige den sektor, er, at kulstofbindingen i landbruget ser ud til at være en løsning, der ifølge rapporten ikke ligger lige så meget på den flade hånd (være oplagt eller let tilgængelig, red.), som man kunne forvente«.  

Versionering af Videnskab.dk / Ditte Svane-Knudsen på baggrund af rapporten 'Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change'.

Vi anlægger veje. Rejser højhuse. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Og byggematerialerne - især beton! - belaster klimaet, når de fremstilles. Men det gør det også at opvarme vores soveværelser og have lys i loftslampen. 

Men vi kan faktisk reducere udledningen af drivhusgasser betragteligt til en god pris, hvis vi optimerer vores hjem til at bruge mindre energi, viser opgørelsen fra den nye klimarapport. 

»Energibesparelser er kommet meget kraftigt frem og er en billig og effektiv løsning. Det er ellers ikke noget, vi har snakket så meget om eller lagt så stor vægt på i Danmark. Men det er vi selvfølgelig begyndt at få øjnene op for efter krigen i Ukraine,« fortæller Kirsten Halsnæs.

»Mange steder brænder lyset til ingen verdens nytte,« tilføjer Mikael Skou Andersen, der også kalder energibesparelser for en løsning, der springer i øjnene. 

AU-professoren er dog en anelse overrasket over, at reduktionspotentialet ikke er større i byggebranchen, end klimapaneltets rapport viser:

»Det har tidligere været sagt, at det var vigtigt at starte med byggesektoren, fordi bygninger kommer til at stå i mange år. Måske mangler der gode data. Jeg ville nok vurdere, at der var bedre muligheder i byggesektoren,« siger Mikael Skou Andersen. 

Versionering af Videnskab.dk / Ditte Svane-Knudsen på baggrund af rapporten 'Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change'.

Elbilen i garagen, cykelturen på arbejde, togferien gennem Europa og den forbandede flyskam. 

Klimabevidstheden lurer hele tiden i baghovedet, når vi skal transportere os rundt i verden. Og det er ikke kun en gevinst for klimaet. Ifølge IPCC-rapporten er der også er penge at spare ved de grønne transportvalg:

»Det er iøjnefaldende, at alle løsningerne på transportsektoren helt generelt har lave omkostninger. Især en omstilling til mere klimavenlige personbiler fylder overraskende meget,« lyder det fra Kirsten Halsnæs.

Selvom løsningerne i transportsektoren alle er billige, undrer Mikael Skou Andersen sig over, at IPCC ikke når frem til, at løsningerne i sektoren batter endnu mere i reduktionen af drivhusgasser:

»Det samlede potentiale er ikke så stort, som, jeg tænker, det reelt er. Lægger man alle de blå søjler sammen, er de nærmest mindre end i vindenergien. Jeg mistænker, at man har manglet data.«

Versionering af Videnskab.dk / Ditte Svane-Knudsen på baggrund af rapporten 'Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change'.

Til sidst har klimarapporten sat industrien under lup. Her er har klimapanelet blandt andet set på materiale- og energieffektivitet og øget genbrug.

Måske ikke overraskende er der mest at vinde, når industrien bytter kul ud med eksempelvis gas. 

Det, der springer mest i øjnene på Mikael Skou Andersen, er dog, at den såkaldte geologisk CO2-lagring, hvor man lagrer CO2 i jorden, stadig ser ud til at være en rigtig dyr løsning:

»Det er jo lidt en begmand til Dan Jørgensen (klimaminister, red.), som har været meget begejstret og satset rigtig meget på det her,« lyder det fra Mikael Skou Andersen.

God rettesnor - trods usikkerhed

Med en kæmperapport, der beregner, hvor meget forskellige klimaløsninger koster og batter på globalt plan, følger der selvfølgelig en række forbehold. 

Investeringer i elbiler i Danmark har en anden pris end på Madagaskar, hvor elnettet er anderledes. Det samme gælder for en satsning på geologisk CO2-lagring, der kræver heftige investeringer i ny teknologi og en række andre løsninger.

Se IPCC’s egen liste over forbehold i bunden af artiklen her. 

På trods af usikkerheder, er figuren dog stadig en »god rettesnor for beslutningstagere«, mener Mikael Skou Andersen:

»Mange lande mangler data og har ikke de fine analyser på forskellige klimaløsninger, som vi eksempelvis har i Danmark. Så figuren kan være rettesnor for beslutningstager om, hvilke løsninger man bør satse på, i lande der ikke har data. Vi ved også, at der er mange interessegrupper, der presser på, så det er godt at have et oplyst grundlag at tage beslutninger ud fra,« vurderer professoren. 

Derudover minder Mikael Skou Andersen om, at IPCC’s prisliste på løsninger kun fortæller os noget om omkostningerne ved at reducere udledningen af drivhusgasser.

»Figuren her siger ikke noget om gevinsterne ved at undgå klimaforandringer i form af udgifter til klimaflygtninge og klimakatastrofer,« påpeger han. 

 Forbehold, som du skal læse figuren med:
  • Hver af de 43 klimaløsningers potentiale til at reducere udledningen af drivhusgasser er behæftet med usikkerhed, da potentialet kommer an på teknologien, som løsningen sammenlignes med, hvor hurtig ny teknologi udvikles og flere andre faktorer.
  • Prisen og potentialet for hver af de 43 klimaløsninger vil variere, alt efter hvor og hvornår de gennemføres i verden.
  • Efter 2030 er det forventet, at de 43 klimaløsninger hver især vil ændre både pris og potentiale.
  • Alle de 43 klimaløsningers potentiale er udregnet individuelt, så de kan ikke nødvendigvis lægges oven i hinanden. For eksempel kan man ikke nødvendigvis lægge potentialet i at udfase kul oveni potentialet i vindenergi, da de to løsninger nok påvirker hinanden.

Læs mere i selve rapporten.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk