En chatbot lyder empatisk, men ordene betyder måske mere, når de kommer fra et menneske

Du har måske selv prøvet at gå til psykolog. Måske fik du tilbudt et psykologforløb efter en samtale hos din læge. Men hvad nu, hvis du i stedet blev tilbudt et forløb hos en chatbot?

Det er ikke et urealistisk fremtidsscenarie. I flere lande, blandt andet Storbritannien, eksperimenterer man allerede med brugen af chatbotter til psykologisk behandling og støtte.

Gevinsterne virker lovende: Kortere ventelister, døgntilgængelig behandling og ingen transporttid. Hjælpen er altid kun få klik væk.

Men dette scenarie rejser flere spørgsmål. Hvor gode er chatbotter til at give terapi? Kan empati simuleres? Og kan chatbotter erstatte psykologer?

Det er nogle af de centrale spørgsmål i forskningen om chatbotter og psykoterapi, som jeg selv blandt andet arbejder med ved Aarhus Universitet. Lad os se nærmere på, hvad forskningen viser indtil videre.

Hvor gode er chatbotter til at give terapi?

Når jeg i denne artikel taler om chatbotter til brug i terapi, mener jeg ikke kommercielle chatbotter (såsom ChatGPT, Replika eller Gemini), som nogle bruger som terapeuter.

De er ikke udviklet til formålet, og den amerikanske psykologforening APA har advaret mod at gå i terapi hos dem.

I stedet mener jeg de egentlige chatbot-terapeuter, som forskere og klinikere forsøger at udvikle på en ansvarlig måde.

Flere videnskabelige studier har forsøgt at belyse chatbot-terapeuters evner ved at spørge forsøgsdeltagere, om de kan skelne mellem korte tekstudsnit fra terapeutiske samtaler, som enten er skrevet af en chatbot eller et menneske.

Et fund går igen: Når forsøgsdeltagerne skal afgøre, om terapeuten er et menneske eller en chatbot, svarer de i gennemsnit kun korrekt i omkring 50 procent af tilfældene (se her, her og her).

Men måske endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at når forsøgsdeltagerne ikke ved, ‘hvem’ der står bag teksten, vurderer de ofte chatbotternes svar som mere hjælpsomme end de menneskelige terapeuters.

Det er altså ikke blot svært at gennemskue, om ordene kommer fra en menneskelig terapeut eller en chatbot. I disse sammenligninger kan chatbotternes svar ligefrem fremstå bedre end menneskelige terapeuters.

Med chatbotten i det 'terapeutiske rum'

Den slags undersøgelser tester dog kun, om enkelte sætninger ser menneskelige ud. Det er en anden sag at holde styr på en hel session – at strukturere samtalen, følge tråden og tilpasse behandlingen til klienter med forskellige problemer og behov.

Det har jeg sammen med en række forskere fra Aarhus Universitet og Tilburg University i Holland forsøgt at blive klogere på.

Vi instruerede en chatbot i at varetage rollen som terapeut og rekrutterede derefter 65 universitetsstuderende til at 'gå i terapi'' hos chatbotten, blot i en enkelt session.

Forsøgsdeltagerne var alle kendetegnet ved at opleve en almenpsykologisk problemstilling, såsom perfektionisme, konflikter i nære relationer eller sceneskræk. Chatbottens opgave var at hjælpe dem med at håndtere deres problemstilling ved brug af samtaleterapeutiske teknikker.

Derefter evaluerede vi, hvor kompetent chatbotten var til at bruge terapeutiske teknikker og strategier. Det gjorde vi med en metode, som i over 40 år har været brugt til at vurdere menneskelige terapeuters kompetencer.

Helt konkret læste og bedømte vi udskrifter fra sessionerne ud fra en række faste kriterier for, hvad der kendetegner god terapi. På den måde fik chatbotten en samlet kompetencescore, som vi kunne sammenligne med resultater fra tidligere studier af menneskelige terapeuter.

Chatbotten præsterede groft sagt på niveau med, hvad man i gennemsnit ser hos menneskelige terapeuter.

Chatbotten var endda særligt god til at fremstå empatisk, lyttende og forstående. Det er egenskaber, som ofte forbindes med effektive terapeuter.

Kan chatbotter så bruges i psykologisk behandling?

Det er for tidligt at konkludere.

Der er endnu mange uafklarede spørgsmål. Vi mangler for eksempel studier, der sammenligner mennesker og chatbotter under samme forsøgsbetingelser, for eksempel med hensyn til klienternes problemstillinger samt sessionernes format og varighed.

Vi har også brug for at vide mere om, hvor godt chatbotter tilpasser behandlingsteknikkerne til forskellige klienter og problemstillinger. Kan vi garantere en vis minimumsstandard i kvaliteten af behandlingen, uanset hvem der sidder på den anden side af skærmen?

Tidligere forskning peger desuden på flere udfordringer, som denne undersøgelse ikke giver svar på. En af dem er, om chatbotter er gode nok til at opdage tegn på, at en person er selvmordstruet.

Et andet spørgsmål er, om chatbotter er gode nok til at udfordre os. Forskning tyder nemlig på, at chatbotter kan have en tendens til at tale brugeren efter munden. Det kan være særligt problematisk i terapi, hvor det netop kan være nødvendigt at udfordre klientens overbevisninger for at hjælpe dem. Men der er også et mere grundlæggende spørgsmål at stille.

Er det overhovedet nok at kunne demonstrere gode terapeutiske færdigheder på et rent sprogligt niveau?

Er sproget nok?

Blandt forskere er der generelt ikke tvivl om, at chatbotter – mere specifikt de store sprogmodeller, som driver dem – kan blive rigtig gode til at efterligne menneskeligt sprog. Det er sprogmodellernes spidskompetence.

Det svære spørgsmål er, om sproget bærer en særlig betydning, når det kommer fra et menneske.

Psykoterapiforskere er uenige om meget, men på ét punkt er der bred enighed: Relationen mellem terapeut og klient er afgørende for, hvor godt terapien virker. Og terapeutens empati er en af de vigtigste byggesten i den relation. Det handler blandt andet om, hvor støttende, forstående og rummelig terapeuten fremstår.

Ved første øjekast ser chatbotter overraskende gode ud til netop dét. I flere studier giver forsøgsdeltagere udtryk for, at chatbotter fremstår mere empatiske end menneskelige terapeuter (se her, her og her).

I hvert fald indtil folk finder ud af, at 'terapeuten' er en chatbot. Så vender billedet. Den samme tekst, den samme sætning, den samme støttende bemærkning bliver pludselig opfattet som mindre empatisk, i det øjeblik afsenderen afsløres som en maskine.

Hvorfor sker det? En mulig forklaring er det, som Malene Flensborg Damholdt fra Aarhus Universitet og undertegnede kalder oprigtighedskløften (eng: genuineness gap).

Groft sagt er det kløften mellem, hvor empatisk noget lyder, og hvor meget empatien fortæller os om os selv, når vi finder ud af, hvem – eller hvad – der har sagt det.

For forskning peger på, at empati fra et andet menneske gør mere end at trøste os. Den fortæller os noget om os selv. At vi er værd at bekymre sig om. Værd at blive set. Det er et lille tegn på vores egen værdi.

Når empatien i stedet kommer fra en chatbot, ser det imidlertid ud til, at den kan miste værdi. Empatien ophører med at være et spejl af, hvordan andre ser os, og bliver i stedet output fra en algoritme.

Skal din næste terapisession være med en chatbot?

Så hvad kan vi konkludere? Forskere er allerede godt på vej mod at udvikle chatbotter med gode terapeutiske færdigheder på et rent sprogligt niveau.

Men det er måske ikke nok.

For sproget bærer måske en særlig mening og værdi, når vi ved, at det kommer fra et andet menneske med egne erfaringer, følelser og meninger.

Bør du så gå i terapi hos en chatbot? Chatbotten kan sikkert, allerede nu eller i fremtiden, stille nogle gode spørgsmål og finde de rigtige ord.

Mennesker kan også have forskellige behov i behandlingen. Nogle kan have svært ved at åbne sig for et andet menneske, men det kan være nemmere over for en chatbot. Vi behøver nemlig ikke være bange for, at den dømmer os.

Men som forskningen ser ud nu, tyder det ikke på, at chatbottens empati betyder det samme for os, som når den kommer fra et menneske.

Og der findes stadig ikke chatbot-terapeuter, som er godkendt og anbefalet af sundhedsfaglige myndigheder i Danmark.