Kan jeg bruge matematik til at vinde i Lotto?

En ny bil, en luksusferie eller måske bare fred for kreditorerne.

De fleste kan i fantasien hurtigt få afsat et par lottomillioner, hvis de nu skulle være den heldige vinder.

Men er Lotto-trækningen virkelig helt tilfældig, eller kan man gøre noget for at hjælpe heldet på vej?

Vores læser Mike Kaf har spekuleret over, om det er lykkedes nogen at udvikle et system, der kan hæve sandsynligheden for, at man vinder hovedgevinsten i Lotto.

Han har blandt andet læst om en amerikansk kvinde ved navn Joan Ginther (se faktaboks), der vandt milliongevinster i amerikanske lotterier hele fire gange.

»Jeg søgte lidt rundt på forskellige sider, hvori der var nogle personer, som mente, at hun brugte en form for matematik-system, som jeg ikke kunne komme nærmere ind på,« skriver Mike Kaf til Videnskab.dk.

»Jeg ved ikke så meget om matematik og chancer, eller om der findes et system, men måske ved I det?,« fortsætter Mike Kaf.

Videnskab.dk får dollartegn i øjnene og ringer straks til Anders Stockmarr, der er lektor ved Institut for Matematik og Computer Science på DTU Compute.

Lad være med at spille på din fødselsdato

Han har både godt og dårligt nyt til dem, der drømmer om opvarmet swimmingpool og egen helikopter. For det viser sig faktisk, at du godt kan gøre noget for at påvirke dine lotto-chancer.

»Hvis du kan finde en kombination af tal, som andre ikke spiller, så kan du jo få en højere gevinst, hvis du vinder. Man hører meget ofte, at folk spiller på deres fødselsdag, men de datoer kan jo kun gå frem til tallet 31. Hvis man regner med, at mange gør sådan, så kan man vælge selv spille på nogle andre numre,« fortæller Anders Stockmarr.

Den dårlige nyhed er, at man ikke kan ændre ved selve vinderchancen. Den danske lektor regner på sagen og kommer frem til, at du i gennemsnit skal spille lotto hver uge i godt 16.000 år, før du vinder den store gevinst.

Hvis du har travlt, kan du dog spare tid ved at lade dig nøjes med 50 procent chance for den store gevinst. I så fald skal du blot spille i lidt flere end 11.000 år.

»Man skal gøre sig klart, at når man køber en lottokupon, køber man ikke en realistisk chance for at vinde. Du kan ikke gøre noget ved sandsynlighederne - hvis du spiller en lottorække, er der altid den samme chance for, at en række vil vinde,« fastslår Anders Stockmarr.

Lotto er et 'unfair' spil

Det var jo en lidt nedslående nyhed. Videnskab.dk prøver derfor, om vi har mere held i sprøjten hos Niels Richard Hansen, der er professor i statistik ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Vores læser Mike Kaf har nemlig også fortalt os om et såkaldt ’martingale’-system (se faktaboks), hvor man fordobler sin indsats, hver gang man taber. Men heller ikke her lader der til at være ekstra held at finde.

»For det første er martingale-strategierne ikke direkte relevante for Lotto. Det er typisk strategier, hvor man har mulighed for at fordoble sin indsats,« fortæller Niels Richard Hansen.

»Problemet med en martingale-strategi er, at for at være sikker på, at man får gevinst i sidste ende, kan man risikere, at man lider nogle meget store tab undervejs. Der vil altid ske det, at når man spiller fordoblingsstrategier, vil man tabe mange penge på et tidspunkt,« fortsætter han.

Niels Richard Hansen deler spillene op i to typer:

• Fair spil, hvor du i gennemsnit får lige så meget tilbage, som du betaler.
• Unfair spil, hvor casinoet, lotto-udbyderen eller ‘banken’ altid vinder i det lange løb.

»Alle spil på et casino er unfair, for casinoet vil altid vinde i det lange løb. Det kan du ikke vende om i praksis. Du kan i princippet gøre det ved fordoblingsprincippet, men undervejs vil du lide vilkårligt store tab,« fortæller Niels Richard Hansen.

Du køber en drøm, når du spiller lotto

Dermed tyder det altså ikke på, at vi kan hjælpe Mike med at blive millionær. Tværtimod mener begge matematikere, at du helt skal lade være med at købe lotto-kuponer, hvis du gerne vil have penge på kontoen.

Og måske skal man heller ikke lade sig friste, når der er en ekstra stor gevinst i ugens lottopulje.

»Hvor meget nytte har du egentlig af at vinde 200 millioner i forhold til 100 millioner? De første 100 kan du nok godt bruge, men du får sandsynligvis ikke lige så meget gavn af de næste. Det, at du flytter din formue fra 100 til 200 millioner, gør nok ikke så meget for din livsførelse på det tidspunkt,« siger Anders Stockmarr.

Alligevel indrømmer han, at han selv af og til spiller med på lotto-kuponen. Men hvorfor i alverden smider han penge væk på en chance, der stort set ikke eksisterer?

»Det er det kick, du får. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg ikke vinder noget – at jeg køber en drøm – men det er jo meget sjovt,« siger Anders Stockmarr.

Den følelse kan Niels Richard Hansen dog ikke leve sig ind i. Han bruger aldrig penge på lotto-kuponer.

»Grunden til, at folk spiller, det er et håb om, at de er den heldige. ’Nogen skal jo vinde, så hvorfor ikke mig?’ Men det er et irrationelt håb, for der er stor risiko for, at du brænder pengene af,« siger Niels Richard Hansen.

Vi siger mange tak til forskerne for deres fornuftige, omend lidt nedslående, svar og sender en Videnskab.dk-T-shirt til Mike Kaf som tak for det gode spørgsmål.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.