10 måder, hvorpå shippingindustrien kan mindske sin CO2-udledning

Midt i sommerens chokerende naturbrande og oversvømmelser publicerede FN’s klimapanel sin seneste klimarapport.

Rapporten, som er meget dyster læsning, advarer om ‘rød alarm for menneskeheden‘: Vores brug af fossile brændstoffer tvinger de globale temperaturer i vejret.

For at opfylde Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius skal vi reducere CO₂-udledningen øjeblikkeligt.

Den internationale shippingindustri er én af de sektorer, der gør størst skade. Shippingindustriens CO₂-udledning svarer næsten til udledningen fra et industriland som Tyskland.

Højt på dagsordenen

FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) har sat spørgsmålet omkring shipping og klimaforandringer højt på sin dagsorden.

Shippingindustriens udledning kan beregnes ved hjælp af fire hovedfaktorer:

• Vægten af transporterede produkter
• Hvor langt de bliver transporteret
• Mængden af brændstof, der skal til for at flytte et ton produkter en kilometer
• Mængden af CO₂, der frigives, når brændstoffet bliver produceret og brugt (brændstoffets CO₂-intensitet).

Politisk ligger fokus i overvældende grad på det sidste punkt – hvilket brændstof der bruges, og hvor CO₂-intensivt det er.

Men i 2030 skal vi stadig spejde langt, før CO₂-neutrale brændstoffer, som brint og ammoniak, står for bare en enkeltcifret procentdel af brændstoffet brugt i shippingindustrien.

Det er et problem: Hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål, skal udledningen reduceres dramatisk på kort sigt, og det betyder, at vi skal overveje en række andre måder at reducere shippingindustriens udledning på i det kommende årti.

Her følger 10 måder, shippingindustrien kan mindske sin udledning af CO₂.

1. Reducér mængden af brændstof ved at transportere færre ting

I en verden med begrænsede ressourcer skal vi forholde os kritisk til eget forbrug samt forbruge mindre.

Skal vi for eksempel importere containere fyldt med havenisser fra Kina til Storbritannien?

Skal detailhandlen fortsat prioritere ‘fast fashion‘, hvor tøjet bliver fragtet halvvejs rundt om kloden, for så kun at blive brugt få gange?

2. Transport over kortere afstande

Det er muligt, at der i fremtiden vil blive mindre brug for fjerntransport, fordi 3D-printning vil muliggøre lokal produktion ‘on demand’ (udført på bestilling eller til rådighed, når behovet melder sig, red.).

Den nye generation af brændstoffer til shipping vil også kunne produceres tættere på det sted, hvor de er nødvendige, så de kun skal transporteres med skib over hundreder, frem for tusinder, af kilometer.

3. Lavere hastigheder

Jo hurtigere skibene bevæger sig, desto mere energi har de brug for.

Konklusionen er, at et langsommere tempo er en af de mest effektive og umiddelbare måder at reducere skibenes forbrug af brændstof på.

Det kan ske naturligt som følge af høje brændstofpriser, men fastholdelse af denne fordel kræver handling fra IMO, eksempelvis ved regulering af hastighedsgrænsen for skibene.

4. Eftermontering af skibe

Der er adskillige måder, man kan eftermontere skibene, så de bruger mindre brændstof, eksempelvis ved at montere en buet bov på skibssiden, der befinder sig lige bag skibets forstavn (en såkaldt bulbous bow), som mindsker bølgernes modstand, samt gennem opgradering af skibets propeller og skrog for at forbedre fartøjets brændstofeffektivitet.

5. Gør brug af vinden

Roterende cylindre (såkaldte Flettner rotors) og kæmpe dragesejl er blot to teknologier, der udnytter vindkraft, og som kan reducere brændstofforbruget med 10 procent.

Ved at koble disse teknologier til computerprogrammer, der modellerer vindhastigheden og -retningen, kan skibene optimere deres ruter og spare yderligere 10 procent brændstof.

6. Gør brug af ‘shore-power’

Skibe bruger mindre brændstof, når de er i havn, hvis man slukker motoren og i stedet kobler sig til det lokale elnet.

Denne teknik, som også reducerer luftforureningen i kystbyer, kaldes ‘shore-power‘.

Norge, USA og Kina er forrest i implementeringen af shore-power takket være regeringsstøtte, men det er mindre almindeligt i Storbritannien.

Løsninger på dette problem er beskrevet i denne Tyndall Manchester-forskningsartikel.

7. Redegør korrekt for CO2-udledningen

Mange alternative brændstoffer producerer et lavt niveau af CO₂ ved forbrænding.

Men der skal redegøres korrekt for udledningen fra produktionen; ellers flytter vi bare forureningen fra en kilde til en anden.

Brint kan for eksempel produceres på forskellige måder, der fører til henholdsvis meget høj eller meget lav CO₂-udledning.

8. CO2-beskatning

Forsøg på at reducere skibsfartens CO₂-udledning har en tendens til at ‘træde vande’, fordi standard marinebrændstof – som eksempelvis diesel – ikke er beskattede og derfor billige.

Det er på tide, at IMO opkræver afgifter på CO₂-forurening, så alternative brændstoffer kan konkurrere med traditionelle kulstofbaserede.

Indtægterne kan så finansiere forskning og udvikling af nye brændstoffer samt støtte udviklingslandene til at decarbonisere deres shippingsektorer.

9. Grøn politik

Storbritannien kunne prioritere at bygge CO₂-neutrale fartøjer i den kommende nationale skibsbygningsstrategi samt afvikle mere innovative konkurrencer, som den allerede overrendte Clean Maritime Demonstration Competition, for at yde mere støtte til grønnere shippingteknologi.

10. Stærkere rammer

Alle de ovennævnte metoder skal fungere inden for en klar ramme for at reducere shippingindustriens samlede CO₂-udledning, hvis sektoren skal spille en rolle i at nå Paris-aftalens klimamål.

IMO skal forpligte sig til strengere klimamål for at levere store reduktioner i de kommende årtier.

I shippingindustrien, såvel som i alle andre sektorer, er vi nødt til at bruge alle mulige metoder til at reducere udledningen så hurtigt som muligt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.