Modeindustrien er en kæmpe miljøsynder, men du kan selv gøre noget

Vi bliver konstant bombarderet af et kæmpe udvalg af nyt fristende tøj og modediller i butikkerne, og det gør det svært at blive ved med at gå i det gamle tøj.

I næste uge er det modeuge i København, men inden du begynder at drømme om at udskifte garderoben med tidens trend, bør du lige skænke 'fast fashion'-tendensens miljømæssige omkostninger en tanke.

Fast fashion fokuserer på hurtighed og lave produktionsomkostninger for hyppigt at kunne præsentere nye kollektioner baseret på forskellige catwalk-looks og celebrity-trends.

Fast fashion skærer miljømæssige hjørner

Det går særlig hårdt ud over miljøet, fordi presset for at skynde produkterne fra designstadie til butikkerne samt for at tvinge omkostningerne i bund betyder, at der højst sandsynligt bliver skåret nogle miljømæssige hjørner.

Fast fashion-kritikken omhandler blandt andet de negative miljømæssige effekter: Vandforurening, brugen af giftige kemikalier samt et stadig stigende spild af tekstiler.

De livlige farver, de spraglede tryk og den flotte finish på stoffet er appellerende, men der skal som regel giftige kemikalier til for at skabe dem.

Tekstilfarvning er den næststørste forurener

Tekstilfarvning er globalt den næststørste forurener af rent vand efter landbruget.

Greenpeaces nylige Detox-kampagne satte fokus på de farlige kemikalier i vores tøj, og kampagnen har været med til at presse modefabrikanterne til at skride til handling for at fjerne giftige kemikalier fra deres forsyningskæder.

Detox-kampagnen testede en række varemærkers produkter og bekræftede tilstedeværelsen af ​​farlige kemikalier.

Mange af kemikalierne var forbudte eller strengt lovregulerede i en række lande, fordi de er giftige, bioakkumulerende (hvilket betyder, at miljøgiften ophobes (akkumuleres) i en organisme hurtigere, end organismen kan udskille (metabolisere) det), hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Giftig kemi til dyrkning har katastrofal effekt

Polyester er modeindustriens mest populære fiber. Når vi vasker tøj af polyester i vaskemaskinen, afgiver tøjet mikrofibre, der er med til at forværre den stigende mængde plastaffald i havet.

Mikrofibrene er så små, at de nemt kan passere spildevandsrensningsanlæggene, og fordi de ikke er biologisk nedbrydelige, udgør de en alvorlig trussel mod livet i oceanerne.

Små organismer, som eksempelvis plankton, spiser mikrofibrene, som så baner sig vej op igennem fødekæden til fisk og skaldyr, der så bliver spist af mennesker.

Anvendelsen af giftig kemi til dyrkning af bomuld har en katastrofal effekt, hvilket dokumentarfilmen 'The True Cost' sætter spot på.

Filmen gransker blandt andet en amerikansk bomuldsfarmers død forårsaget af en hjernetumor samt alvorlige fødselsdefekter blandt børn af bomuldsfarmere i Indien.

Bomuld er en problematisk afgrøde

Bomuld er en meget problematisk afgrøde, fordi den bruger ekstremt meget vand og pesticider for at forhindre fejlslagen høst, hvilket er problematisk i udviklingslande, der mangler tilstrækkelig investering, og hvor der er risiko for tørke.

Størstedelen af verdens bomuldsproduktion er genetisk modificeret, så afgrøderne kan modstå angreb fra bomuldsmøl, og for at forbedre høstudbyttet samt mindske behovet for pesticider.

Det kan dog føre til problemer på et senere tidspunkt, eksempelvis i tilfælde af såkaldt 'superukrudt', som har udviklet modstandskraft mod standard-pesticiderne. Det er ofte nødvendigt at behandle 'superukrudt' med yderligere giftige pesticider, der er skadelige for husdyrhold og mennesker.

Der er stigende interesse for økologisk bomuld. H&M og Inditex Gruppen, der blandt andet står bag tøjfirmaet Zara, var blandt verdens fem største forbrugere af økologisk bomuld i 2016. Desværre er mindre end en procent af verdens samlede bomuldshøst økologisk bomuld.

Trang til nyt

Tekstilspild er en utilsigtet konsekvens af fast fashion; flere af os køber mere tøj, som vi beholder i kortere tid, end vi plejede.

Den internationale ekspansion af fast fashion-detailhandlere forværrer problemet på en global skala.

Garderobeskabe og skuffer i den vestlige verden er fyldt til bristepunktet, så for at holde gang i salget er tekstilbranchen nødt til at friste ved konstant at byde på nyheder samt overbevise os om, at det tøj, vi allerede ejer, ikke længere er moderne.

Den disponible indkomst er steget, så vi har flere penge mellem hænderene end tidligere generationer. Det betyder, at vi i langt mindre udstrækning reparerer og lapper, da det ofte er både billigere og lettere bare at købe nyt.

Vi lapper, stopper og reparerer ikke længere

Vi har travlt og har langt mindre tid tid tilovers end tidligere generationer, og desuden er syning- og lapningfærdigheder gået tabt, så der er efterhånden ikke meget, der kan få os til at finde syæsken eller stoppenålen frem.

Stigningen af supermarkeder, der også sælger beklædning, så vi kan købe tøj og klare indkøbene på samme tid, samt de hyppige udsalg betyder, at tøjet virker som noget, vi bare kan bruge enkelte gange og så smide væk på en måde, som vi ikke gjorde i så stor udstrækning tidligere.

Bæredygtighed er ganske vist på dagsordnen, og der er er stor interesse for en mere 'cirkulær' tekstilproduktion, der om muligt genbruger materialer, men alligevel er andelen af tekstil, der bliver genanvendt, meget lille.

På trods af et veletableret nationalt netværk af genbrugsbutikker og et stigende antal beholdere til indsamling af kasserede tekstiler i de britiske high street-butikker smider 75 procent af briterne kasseret tøj ud i stedet for at donere væk eller genbruge det.

Kan vi mindske miljøomkostningerne?

Er det overhovedet muligt for forbrugerne at mindske fast fashion-miljøomkostningerne, når de handler?

Det er en kompleks opgave at udvælge et miljøvenligt stof, for der er både fordele og ulemper ved alle tekstiltyper.

Beklædningsgenstande, der er mærket som fremstillet af naturlige fibre, er ikke nødvendigvis bedre end syntetiske, fordi valget af fibre kun er en del af et komplekst puslespil.

Fibrene skal stadig spindes, strikkes eller væves, farves, færdiggøres, syes og transporteres – og alle processerne har forskellige miljømæssige konsekvenser.

Økologiske materialer er et bedre valg end ikke-økologiske i forhold til til de kemikalier, der bruges til at dyrke fibrene, men økologisk bomuld kræver stadig store mængder vand, og miljøeffekten ved indfarvning er større end ved indfarvning af eksempelvis polyester.

Bedste løsning er genanvendelse

Genanvendt materiale er oftest et bedre valg end alle andre, fordi det mindsker ressourcepresset og tackler det voksende problem med affaldshåndtering.

Patagonia var det første outdoors-brand, der producerede polyesterfleece ud af plastflasker.

I 2017 besluttede Patagonia at rationalisere deres udvalg af t-shirts. Fra foråret 2018 vil der kun være to valgmuligheder: Enten 100 procent økologisk bomuld eller en blanding af genanvendt bomuld og genbrugspolyester, idet tøjfabrikanten erkender, at selv organisk bomuld har en negativ miljøeffekt.

Love Your Clothes-initiativet fra den velgørende organisation WRAP giver information til forbrugerne i hvert trin i købsprocessen – fra klogere og mere bevidste køb, til pleje og reparation, upcycling og tilpasning – hele vejen til ansvarlig bortskaffelse.

I sidste ende er det bedste, vi kan gøre, at bruge tøjet i længere tid – og købe færre nye ting.

Patsy Perry hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.