Næste ingrediens i dine fiskeolie-piller: Søstjerner

Vi kan dårligt fange flere fisk i havet, end vi gør nu. Samtidig bliver vi flere og flere mennesker på Jorden.

Alle mennesker har brug for gevaldigt sunde, langkædede omega-3-fedtsyrer, som vi får fra især fed fisk eller piller med fiskeolie, og som blandt andet holder sygdomme for døren.

LÆS OGSÅ: Fiskeolie bremser udvikling af skizofreni

Hvis markedet skal følge med efterspørgslen, er vi nødt til at finde kilder til omega-3, som ikke er de nuværende skaldyr eller spisefisk som laks, ansjoser og makrel.

Her kommer ny forskning fra Danmarks Tekniske Universitet ind i billedet. Forskningen peger på, at den søstjerner kan være løsningen.

Søstjerner kan gavne folkesundheden

Forskere fra DTU har allerede været med til at gøre det muligt at indfange nogle af de mange tons søstjerner, som spiser løs af blåmuslinger i Limfjorden.

De invasive søstjerner er siden marts 2019 blevet omdannet til økologisk proteinpulver, som kan bruges i dyrefoder.

Men søstjerner er ikke kun rige på protein. Over en tiendedel af søstjernen består af fedt, som er rigt på omega-3-olier.

»Søstjerner er et hidtil overset råmateriale. Hvis vi kan lave fiskeolie ud af søstjerner, vil det gavne både folkesundheden, havmiljøet og muslingefiskeriet,« fortalte seniorforsker Ann-Dorit Moltke Sørensen for nylig på en konference på DTU.

LÆS OGSÅ: Fiskeolie til gravide forebygger astma hos deres børn

Søstjerner giver muligheder i hele verden

I et nyt projekt skal Ann-Dorit Moltke Sørensen fra DTU Fødevareinstituttet sammen med virksomhederne Sea Longevity og Danish Marine Protein undersøge, hvordan indholdet af omega-3 i Limfjordens søstjerner varierer hen over året.

De skal også undersøge kvaliteten af fedtsyrerne, og lige så vigtigt om det kan betale sig at udvinde omega-3 fra søstjernerne og bruge det til menneskeføde – hvis man overhovedet må. Det skal forskerne nemlig også have afklaret.

»Projektet har perspektiver i andre dele af Danmark og verden end Limfjorden, hvor den nuværende fangst af søstjerner i Danmark finder sted.«

»Der findes cirka 1.500 forskellige arter, og man kan finde søstjerner i alle oceaner,« siger Ann-Dorit Moltke Sørensen fra Forskningsgruppen for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvordan får man omega-3 uden at spise harsk fiskeolie?

Havet gemmer også på fibre og vitaminer

Tanken bag forskningen i søstjerner gennemsyrer en række projekter på DTU: Kan vi udnytte rester fra dyr og planter, som vi normalt ville smide ud, til at lave nye, bæredygtige fødevarer?

På konferencen om nye bæredygtige ingredienser fortalte forskere om en række projekter, der ud over havdyr fokuserer på tang, mikroalger og kartofler.

Tidligere forskning har nemlig afsløret, at havets biomasse ikke bare har mange spændende kilder til omega-3, men også gemmer på planter og dyr med gavnlige antioxidanter, proteiner, fibre og vitaminer.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal mennesker spise varieret, når dyr ikke skal?

Hvis vi ikke kan spise dem direkte eller som fiskeolie eller kosttilskud i piller, kan vi måske bruge dem indirekte ved at trække ingredienser ud af dem, som kan bruges i andre typer mad.

DTU-forskere melder, at de for eksempel har haft held til at beskytte mayonnaise mod at harske ved at bruge antioxidanter fra tang.

Tang kan bruges i hudcreme

Havets skjulte ingrediens-skatte kan endda bruges i meget andet end menneskemad. På DTU undersøger man for eksempel også muligheden for at putte ingredienser fra tang i hudcreme eller i fiskefoder som erstatning for fiskemel og fiskeolie.

»Efterspørgslen på fisk vokser hastigt, også fordi flere bliver rigere og får råd til fisk. Derfor er vi nødt til at finde nye bæredygtige ressourcer, og her giver tang og mikroalger god mening,« forklarede Charlotte Jacobsen, professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet.

»De kræver mindre vand og jord end planter på landjorden, de kan vokse op til 10 gange hurtigere, og de kan høstes året rundt – og så konkurrerer de ikke om pladsen, vi skal bruge, til at skaffe mad til mennesker,« uddybede Charlotte Jacobsen på konferencen.

Minister: Oplagt mulighed for Danmark

I et projekt har Charlotte Jakobsen endda været med til at vise, at mikroalger kan dyrkes i processpildevand - altså vand der er blevet til overs, efter en virksomhed har lavet sine produkter.

Dyrkning af alger udnytter CO2, skaber ilt og rent vand og giver en biomasse af mikroalger, som kan fodres til dyr og fisk.

LÆS OGSÅ: Hvilke kosttilskud tager forskerne selv?

Vejene til en mere bæredygtig produktion af fødevarer har også fået politikerne til at spærre øjnene op.

»Udviklingen af nye bæredygtige proteiner kan bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er oplagt sted at sætte ind for en fødevarenation som Danmark,« erklærede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Det gjorde ministeren sidste år, da han fortalte, at 25 millioner kroner var blevet øremærket den type projekter.

Flere løsninger på verdens problemer

Du kan læse mange flere bud på løsninger på fremtidens store problemer i Videnskab.dk’s store serie Red Verden.

Du kan også melde dig ind i vores åbne Facebook-gruppe, hvor du kan deltage i debat om gode løsninger og en masse tips og råd til, hvordan du selv kan gøre en forskel i hverdagen.

LÆS OGSÅ: Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden

LÆS OGSÅ: Over 2.250 mennesker vil diskutere løsninger med Videnskab.dk: Du kan også tage del i bevægelsen