Er fiskeunger ligeså legesyge som andre dyreunger?
Kalve, lam, hundehvalpe, føl og sågar papegøjer leger. Men hvad med de små fiskeunger? Leger de også? Vi har spurgt to adfærdsbiologer.

Fisk må passe på sig selv lige så snart, de kommer ud af ægget. Derfor er der ikke overskud til leg, siger en forsker. (Foto: Colourbox)

Fisk må passe på sig selv lige så snart, de kommer ud af ægget. Derfor er der ikke overskud til leg, siger en forsker. (Foto: Colourbox)

 

Blop! Foregår der egentlig mere indeni og blandt fisk, end vi går og tror? Kan de for eksempel finde på at lege med hinanden som små?

Det vil Spørg Videnskabens unge læser Marie Petersen gerne vide.

»Er fiskeunger lige så legesyge som andre dyreunger?« Skriver hendes far på hendes vegne til redaktionen.

Skildpadder og mange andre dyr leger

Vi tager først fat i en videnskabskvinde, som forsker i noget så livsbekræftende som dyreungers leg.

Margit Bak Jensen er ph.d. og seniorforsker i adfærdsbiologi på Institut for Husdyrsvidenskab på Aarhus Universitet, hvor hun undersøger, hvorvidt kalves leg kan fungere som indikator dvs. målestok for, hvor vidt de har det godt.

»Jeg ved ikke, om fisk leger. Men det skulle ikke undre mig, hvis de gjorde. Mange dyr leger. Man ved for eksempel, at papegøjer og skildpadder leger,« siger hun og fortæller, at leg hos dyr ikke er et velstuderet område i forskningen, men at der jævnligt dukker nye observationer op af forskellige dyrearter, som leger.

Dyr foretrækker forskellige lege

Leg er en adfærd, som Margit Bak Jensen i sin forskning afgrænser fra anden adfærd ved at sige, at den skal være tilsyneladende formålsløs, spontan, gentagende og variabel. Hun uddyber:

»At adfærden er variabel betyder, at de enkelte adfærdselementer forekommer i anden rækkefølge og i et andet forhold, end der ses ved udførelse af den korresponderende funktionelle adfærd.«

Altså når katten leger, at den jager en mus, så gør den de samme ting men i anden rækkefølge og på en mere overdreven og spontan måde, end når den jager musen ’i virkeligheden’.

Tre typiske dyrelege

Og hvad kan dyr så finde på at lege? Adfærdsbiologen fortæller, at dyr leger forskelligt alt efter hvilken art, der er tale om. Men typiske lege er:

  • Bytte-fangst – lege: Rovdyrs unger kan godt lide at lege bytte-fangst lege - i forskersprog kaldt objektlege, fordi dyret hopper rundt efter en død ting. Som for eksempel når en kat springer på et garnnøgle, som om det var en levende mus.
  • Bevægelseslege: Løb afbrudt af pludselige hop, spring og spark bagud , hvor dyreungen ofte skifter retning og kan være ved at miste balancen. For eksempel et lille lam som pludseligt hopper op i luften. Eller når smågrise sætter i zig-zag-løb uden grund.
  • Kamplege: En social leg, hvor ungerne prøver kræfter af med hinanden i en slåskamp. Kendetegnende for kamplege er, at de afsluttes med fredelig adfærd og altså ikke har noget med dyrenes rangorden at gøre.

Måske en større mening bag leg

Dyr fjoller altså rundt og gør formålsløse ting ligesom os andre. Men hvorfor gør de det?

Fakta

Tip! Margit Bak Jensen fra Aarhus Universitet henviser til en ny og meget omtalt bog ’Do fish feel pain’, hvis du er mere interesseret i adfærd og velfærd hos fisk. Læs om bogen her http://www.amazon.com/Fish-Feel-Pain-Victoria-Braithwaite/dp/0199551200

»Man har i forskningen undret sig virkelig meget over, hvorfor dyr leger,« siger forskeren og fortæller, at forskere der ser med evolutionsteoriens briller på leg, mener at der må være en større mening bag galskaben.

Traditionelt set har disse forskere derfor set på leg som værende en måde, hvorpå dyret træner sine evner og derved øger sine chancer for at overleve.

Dyreunger leger, fordi det er sjovt

I bytte-fangst-lege bliver killingen bedre til at jage, og i kamplege bliver ungerne eksempelvis bedre til at klare sig i en fremtidig situation, hvor de skal kæmpe mod deres artsfæller om rangordenen i flokken.

I bevægelseslege træner ungen sine muskler, så den kan flygte fra rovdyr. Men den fremherskende teori er i øjeblikket i forhold til bevægelseslege, at dyr leger for generelt at blive mere fleksible i deres måde at reagere på uventede hændelser. Deres respons bliver hurtigere, og de har derfor bedre chancer for at nå og flygte.

Dyreunger i sig selv tænker nok ikke så meget på, hvordan legen gavner dem på lang sigt. Dyr leger, fordi det simpelthen er sjovt. De leger, når de har det godt, men legen er også i sig selv en kilde til velvære.

Fisk har ikke tid til leg

Men et fiskeliv lader ikke så meget tid tilovers til at dyrke velværen, hvis man skal tro seniorforsker ved DTU Aqua Erik Höglund, som forsker i fisks adfærd i dambrug.

»Det er vældig vanskeligt at sige, om fisk leger, men jeg tror det ikke,« siger han.

Mange fisk møder nemlig en verden, hvor de må klare sig selv, lige så snart de kommer ud af ægget.

»Fisk er meget forskellige. Der findes dem, som plejer deres yngel og dem, der ikke gør. Men generelt lever de uden beskyttelse af deres forældre,« siger forskeren og forklarer, at forældrenes beskyttelse er afgørende for, om et dyr har overskud til leg.

Derudover regner man med, at fisk handler ud fra deres instinkt. At de så at sige er født med den viden og de evner, som de skal bruge. Og derfor vil Erik Höglund gætte på, at fisk ikke leger.

Vi sender Marie Petersen en t-shirt som tak for spørgsmålet, selvom vi kun kan gisne om svaret. Har du også et spørgsmål om fugl eller fisk, så send det til redaktionen@videnskab.dk, så har du også chancen for at vinde en t-shirt.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.