Vulcan er opsendt! Ny raket på vej til Månen er et kæmpe skridt for rumfarten

Da den nye Vulcan-raket blev opsendt fra Cape Canaveral mandag morgen, var det en begivenhed, som var imødeset med stor spænding.

Og ikke kun af firmaet bag, United Launch Alliance (ULA), som med deres raketopsendelse melder sig på banen som et alternativ til Elon Musks SpaceX.

For rumfartens udvikling de seneste år har vist, hvor vigtigt det er hele tiden at have adgang til raketter, som med kort varsel kan opsende nye satellitter. Som situationen er nu, kommer Vulcan til at blive en af de raketter, som kommer til at spille en vigtig rolle i de kommende år.

Allerede før opsendelsen havde Vulcan 70 bestillinger, og det giver gode muligheder for, at raketten kan ’Live long and prosper’ for nu at citere Star Trek.

Udbud og efterspørgsel

Inden vi ser nærmere på selve Vulcan, er det vigtigt at se på efterspørgslen på opsendelser, som er stadig stigende. Således er antallet af opsendelser vokset fra 109 i 2019 til 221 i 2023, og denne tendens ser ud til at fortsætte – og det gælder både store og små raketter.

Denne udvikling er gået hurtigere end ventet, og den falder sammen med, at flere af de raketter, der hidtil har været rumfartens arbejdsheste, er ved at blive udfaset.

Det gælder således for Delta og Atlas, som man nu får mulighed for at erstatte, først med Vulcan og senere med raketten New Glenn – og i Europa venter man utålmodigt på, at Ariane 6 bliver klar til at erstatte Ariane 5.

Sagt kort, så er alle de tre afløserraketter - Vulcan, New Glenn og Ariane 6 - forsinket, og havde det ikke været for SpaceX med deres Falcon 9, så ville rumfarten i den vestlige verden have et ganske stort problem.

Men SpaceX kan ikke i det lange løb være løsningen på raketmanglen. Et robust marked kræver nemlig, at der er mere end en enkelt, meget dominerende leverandør af raketter.

Det er vigtigt med konkurrence, ikke bare for at holde priserne nede, men også for at have en udvej, hvis en rakettype pludselig viser sig at have problemer, så den i en periode ikke kan levere opsendelser. SpaceX er trods alt kun et firma, og hvis de træffer forkerte beslutninger om produktion af raketter, kan det få store følger.

Således er Elon Musk jo meget besat af tanken om, at den enorme Starship-raket kan klare alle mulige opgaver. Det er da en mulighed, men brugerne vil nok kræve, at der hele tiden produceres Falcon 9-raketter nok til at klare efterspørgslen, indtil Starship efter adskillige prøveflyvninger har vist, om det er en raket, man tør satse på.

Den nye raket

Firmaet United Launch Alliance (ULA) begyndte af to grunde at udvikle Vulcan allerede i 2014 – og dengang håbede man på, at raketten ville være parat allerede i 2020.

De to grunde var konkurrencen fra SpaceX samt den kendsgerning, at Atlas, som på det tidspunkt var grundlaget for ULA, brugte russiskbyggede raketmotorer af den simple grund, at de både var billige og af god kvalitet.

Men det er klart, at militæret, som var en af de store kunder til Atlas, ikke brød sig om at være afhængige af Rusland på nogen måde, så Vulcan blev bygget til at bruge nogle helt nye og meget moderne raketmotorer kaldet BE-4, som er drevet af flydende metan og ilt.

BE-4 bygges af firmaet Blue Origin, som også står bag raketten New Glenn. Men som man kunne vente, så tog udviklingen af disse nye motorer længere tid end beregnet, ganske som forudsagt i Pournelles berømte lov for rumfart: 'Everything takes longer and costs more'.

Nok er motorerne nye, men man valgte også at bygge en raket, hvor så meget som muligt blev ’arvet’ fra både Atlas og Delta. Således har man som andet trin valgt den meget velgennemprøvede Centaur-raket, der anvender flydende brint og ilt, og som har vist sig at være meget pålidelig.

Med denne blanding af gammelt og nyt håbede man på at kunne holde priserne nede – også selv om man ikke som SpaceX tog skridtet fuldt ud og genbrugte første trin. Nogle gange har man anvendt et første trin på Falcon 9, som har gennemført mere end 10 flyvninger – rekorden er et første trin, som har været anvendt hele 19 gange.

Ved denne første opsendelse af Vulcan bliver intet genbrugt, men man arbejder på at kunne genbruge hele motordelen og på den måde kunne genbruge de ganske kostbare BE-4 motorer. Der vil dog gå nogle år, før man er så langt.

Der er også to andre ting, som skal gøre Vulcan konkurrencedygtig:

• Vulcan kan udstyres med 0, 2, 4 eller 6 hjælpemotorer med fast brændstof. Raketten findes derfor i flere udgaver og til forskellig pris. Hvis man ikke har brug for hjælpemotorer eller kun to, så betaler man også en lavere pris. På den første flyvning blev to hjælpemotorer anvendt.
• Lastrummet på Vulcan er større end på Falcon 9, og det er der faktisk kunder, som har brug for. Det skyldes, at rakettens diameter er 5,4 meter, hvor Falcon 9 har en diameter på kun 3,9 meter.
  
  Desuden har raketten en startvægt på lidt under 550 ton, og den kan sende op til 27 ton i lav bane om Jorden. Hvis første trin på Falcon 9 skal genbruges, kan den til sammenligning kun sende op til 18 ton i bane.

Kurs mod Månen - med aske fra døde i lasten

Selv om det var Vulcans debut, så satsede man stort ved at sende raketten mod Månen – og det ser ud til at være lykkedes.

For Vulcans last er rumsonden Peregrine (Vandrefalk), som er en privat bygget rumsonde, der skal lande på Månen 23. februar. Peregrine er bygget af firmaet Astrobotic på kontrakt for NASA – det er en af de mange månesonder, som skal bane vejen for Artemis.

Men Peregrine medfører ikke bare videnskabelige instrumenter. Således skal rumsonden også bringe asken af afdøde personer til det sidste hvilested på Månen. Det er firmaet Celestis, der står bag dette projekt, som kaldes Luna Tranquility. Tranquillety betyder ro eller stilhed, og Apollo 11 landede netop i Mare Tranquillitatis.

Denne gang er det resterne fra 66 personer, som vil blive permanent placeret på Månens overflade efter Peregrines landing. En af de afdøde er skaberen af Star Trek, Gene Roddenberry.

Selvom planerne og nyttelasterne for Celestis' Tranquility-flyvning blev offentligt annonceret, år før missionen endelig nåede frem til affyringsrampen, dukkede indvendinger mod at deponere menneskelige rester på Månen op for mindre end en måned siden.

I et brev til NASA og det amerikanske transportministerium den 21. december anmodede præsidenten for Navajo Nationen Buu Nygren om, at projektet blev udsat, idet han sagde, at »handlingen med at deponere menneskelige rester og andre materialer, som kunne opfattes som udsmid på et hvilket som helst andet sted, på Månen er ensbetydende med vanhelligelse af dette hellige rum.«

NASA har dog afvist protesten med henvisning til, at opsendelsen af Vulcan er en kommerciel opsendelse, som NASA derfor ikke kan bestemme over, hvad der bliver opsendt.

Det næste skridt

Denne vellykkede opsendelse er et meget vigtigt skridt, både for ULA og rumfarten. Næste opsendelse bliver i april, hvor Vulcan skal opsende noget, som bedst kan beskrives som en minirumfærge, dog uden store vinger. Projektet hedder Dream Chaser, og den rumfærge, som skal opsendes, hedder Tenacity.

Meningen er, at Dream Chaser skal bruges til at opsende først last og siden astronauter til ISS – noget som astronauterne givetvis glæder sig til, da de så igen får mulighed for at lande i en lufthavn og ikke som nu i havet.

For ULA er flyvningen afgørende, da militæret (Læs US Space Force) kræver mindst to vellykkede opsendelser, før de tør betro Vulcan opgaver med at opsende de kostbare spionsatellitter. Og det er et marked, som ULA satser meget på.