Alt tyder på, at 2024 vil blive et meget aktivt år inden for rumfarten. Ikke mindst på grund af Artemis-måneprogrammet.
Således skal der sendes et stort antal rumsonder til Månen som en forberedelse til den første bemandede landing siden 1972.
En anden forberedelse er, at Artemis 2 i november skal tage et sving rundt om Månen med fire astronauter. Selve landingen vil dog næppe finde sted før 2026 eller 2027.
Et par danske højdepunkter bliver, når astronauten Andreas Mogensen i løbet af januar eller februar skal på rumvandring og installere udstyr på ydersiden af Den Internationale Rumstation, og når han formentlig omkring 1. marts skal på hjemrejse i et Dragon-rumskib ned gennem atmosfæren til Jorden.
Der skal også opsendes nye rumsonder til Mars, Venus og Jupiter, og endelig skal nye typer af både raketter og rumskibe på deres jomfrurejser.
Det er disse emner, vi hører om for tiden, men i virkeligheden udgør de kun en lille del af, hvad der foregår i rummet.
Ser vi på antallet af opsendelser, indtager Starlink-projektet en absolut førsteplads. Der er nu over 5.500 satellitter af denne type i bane om Jorden, og SpaceX planlægger, at dette tal skal stige til mindst 12.000 i de kommende år.
Formålet er at skabe en global adgang til internettet, men da Starlink snart vil få konkurrence fra flere andre projekter af samme type, kan vi forudse, at rummet bliver så overfyldt med satellitter, at det på længere sigt vil blive et af rumfartens helt store problemer.
Således begynder firmaet Amazon at opsende deres egne Kuiper-satellitter i 2024-2025, selvom de med deres kun godt 3.200 satellitter er mere beskedne end SpaceX.
Hertil kommer de mange rutineopsendelser af satellitter til kommunikation, navigation og overvågning af Jorden samt militære satellitter, hvor nogle kan opsøge og udspionere andre satellitter for at se, hvad de mon er ude på.
Det kan man nemlig godt finde ud af, hvis man har gode nærbilleder af satellittens antenner og instrumenter, og nogle gange nøjes man ikke med bare at tage billeder. Der er nemlig også rapporteret om cyberangreb på satellitter.
Et andet problem er faren for kollisioner med rumskrot, hvor et sammenstød med selv et lille stykke rumskrot på nogle få centimeter kan ødelægge en satellit, fordi sammenstødet sker med en meget stor hastighed.
Man skal naturligvis nøje overvåge denne fare, men man skal også holde øje med vejret i rummet. Solstorme kan nemlig både beskadige satellitters elektronik og ændre tætheden i atmosfæren så meget, at banen for en satellit skal genberegnes.
Det er ikke så mærkeligt, at der er kommet et nyt begreb inden for rumfarten, 'Space Domain Awareness', som afspejler, at man i dag ikke bare kan sende en satellit ud i rummet.
Det er et miljø, som skal overvåges for at sikre, at satellitten ikke kommer til skade - enten ved et uheld eller som følge af en bevidst handling. ESA har derfor etableret et ’Space Safety Program’, der skal overvåge alle disse problemer.
Denne udvikling i rumfarten vil vi naturligvis følge, men lige her vil vi kun omtale udviklingen inden for de tre områder, der blev omtalt i indledningen, nemlig Månen, rumsonder og nye rumskibe og raketter.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Forberedelser til månelanding
Den nok helt dominerende begivenhed i 2024 bliver opsendelsen af Artemis 2 i november, der skal sende fire astronauter i et sving rundt om Månen på en 10 dage lang tur.
Der er tale om de tre NASA-astronauter Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch samt canadieren Jeremy Hansen. De skal foretage rejsen i NASA's Orion-rumskib, der opsendes med den store SLS-raket.
Der er dog et problem, som måske kan udskyde flyvningen til 2025.
Orion-rumskibet blev afprøvet under den ubemandede Artemis 1-flyvning rundt om Månen i 2022, men nu har det vist sig, at varmeskjoldet har taget mere skade end forventet. Det udsættes også for en voldsom belastning, da rumskibet vender tilbage til Jorden med en fart på næsten 40.000 kilometer i timen.
Skaderne var dog ikke værre, end at Orion-rumskibet landede som planlagt i Stillehavet, men det er klart, at man gerne vil vide, hvad årsagen er til, at varmeskjoldet blev mere beskadiget, end man på forhånd havde forventet.
LÆS MERE: Måne-rumfartøjet Orion er landet på Jorden igen
Men uanset om Artemis 2 kommer op i 2024 eller 2025, så er det sikkert, at Månen vil få besøg af en lang række ubemandede rumsonder.
Den helt dominerende rumsonde bliver den kinesiske Chang’e 6, som skal bringe prøver hjem fra Månens bagside. Chang’e 6 bliver med en vægt på over 8 tons en af de største ubemandede sonder, der er sendt til Månen.
Nok skal Chang’e 6 lande på Månens bagside, men det bliver alligevel nær Månens sydpol, hvor man ved, at der findes is, og som derfor er et egne6t sted til at bygge en base.
NASA vil i samarbejde med private firmaer opsende er række rumsonder som en del af forberedelsen til Artemis-projektet. Også her vil man koncentrere sig om sydpolsområdet – men mon ikke der er plads nok til både amerikanere og kinesere.
Måske vil der allerede her i januar komme tre landinger på Månen - to amerikanske og en japansk rumsonde.
Den japanske sonde SLIM skal vise, at det er muligt at lande på Månen med en præcision på 100 meter, hvilket jo er en god ting at kunne, da terrænet nær Månens sydpol ikke er en stor flad slette, men tværtimod er fuld af store kratere.
Derefter følger flere sonder året igennem, hvor man blandt andet vil bore efter is, og i november skal der opsendes en rover ved navn VIPER, der skal køre rundt i næsten tre måneder i et krater ved navn Nobile nær sydpolen for at finde de bedste steder at bore efter is.
Israel vil også igen søge at landsætte en sonde på Månen efter et mislykket forsøg i 2019, hvor sonden Beresheet styrtede ned på Månen sammen med nogle bjørnedyr, der er under 1 millimeter i størrelsen, som skulle have mulighed for at overleve på Månen i kortere tid.
Det kunne være interessant at vende tilbage til nedstyrtningsstedet for at se, hvad der er blevet af de små bjørnedyr.
LÆS OGSÅ: Bjørnedyret er en ekstrem overlever
Rumsonder til Jupiter, Mars og Venus
I oktober 2024 vil NASA opsende rumsonden Europa Clipper, der især skal koncentrere sig om Jupiters isdækkede måne Europa. Her mener forskere, at der under et tykt lag af is skjuler sig et måske 100 kilometer dybt ocean, som potentielt kan give muligheder for liv.
Når Europa Clipper efter planen ankommer til Jupiter i 2030, skal rumsonden gå i en bane om Jupiter og af 45 omgange komme tæt forbi Europa i højder, der varierer fra 2.700 kilometer til 25 kilometer, for at studere Europas magnetfelt, isdækket og - i det omfang, at det er muligt - også oceanet.
En af de ting, som har øget interessen for Europa, er, at man i 2012 opdagede tegn på gejsere, der slynger vanddamp ud. Et mere nøje studie af disse ret sjældne gejsere vil kunne give mange oplysninger om oceanet.
Europa Clipper er ikke den eneste rumsonde, som i årene efter 2030 skal udforske Jupiters store måner. I 2023 opsendte ESA en stor rumsonde ved navn JUICE, som især skal koncentrere sig om den største af de fire måner, Ganymedes.
I september vil Japan opsende sin ’Martian Moons Exploration-mission’ (MMX), der har til opgave at studere de to små måner, Phobos og Deimos. MMX skal lande på Phobos i 2025 for at samle stenprøver for derpå at vende tilbage til Jorden inden udgangen af årtiet.
MMX-missionen er afgørende, da den søger at afdække, om Phobos og Deimos er indfangede asteroider eller skabt af materiale slynget ud fra Mars efter et stort meteornedslag – en indsigt, der kan forbedre vores forståelse af Mars-systemet og dannelsen af himmellegemer i vores solsystem.
Der skal også landsættes en lille rover på Phobos, som især skal undersøge, om det overhovedet er muligt at køre rundt på en klode, hvor tyngdekraften kun er 0,0006 gange tyngdekraften på Jorden.
I december vil Indien opsende rumsonden Shukrayaan til en bane 500 kilometer over Venus. Forskere håber her at kunne studere alt fra kemien i atmosfæren til lavastrømme – samt finde ud af, om atmosfæren omkring Venus rummer fosfin, som er et molekyle, der anses for et tegn på liv.
Samme opgave har ’Venus Life Finder Mission’, hvor en lille rumsonde på kun 20 kilo skal opsendes med den privatbyggede Electron-raket i december 2024. Når sonden daler ned gennem den tætte Venus atmosfære, vil den udnytte den fem minutter lange nedtur gennem skylaget omkring Venus til at lede efter fosfin.
LÆS OGSÅ: Teori om liv i Venus’ atmosfære lider hårdt slag efter nyt studie: »For mig er debatten afgjort«
Endelig skal nævnes ESA's Hera-mission for at genbesøge asteroiden Didymos og dens måne Dimorphos.
Hera skal opsendes i oktober for at se, hvad der egentlig skete, da NASA's rumsonde DART for fuld fart ramte Didymos i 2022 i et forsøg på at ændre banen for en asteroide.
Det lykkedes, og når Hera når frem i 2026, bliver opgaven at undersøge, hvordan DART's nedslag har påvirket Didymos.
LÆS OGSÅ: DART ramte plet: (Gen)oplev nattens torpedering af asteroide
Nye rumskibe og raketter
To nye rumskibe skal på deres jomfrurejser i 2024: Starliner og Dream Chaser.
Efter flere års forsinkelse skulle vi nu være nået frem til, at Boeings rumskib Starliner nu endelig bliver sendt ud i rummet med astronauter i april 2024. Når det sker, har NASA to rumskibe, der kan færge astronauter op til Den Internationale Rumstation. Det andet rumskib er Dragon fra SpaceX, som Andreas Mogensen blev opsendt med.
Går flyvningen med Starliner godt, er det meningen, at Starliner skal indtræde på lige fod med Dragon, når NASA skal opsende astronauter. NASA har her set værdien af at tegne ikke en, men to kontrakter, netop fordi Boeing på grund af store tekniske problemer er blevet så forsinket.
Man følger den samme politik på Artemis med to kontrakter på landingsfartøjet - noget, vi detaljeret har omtalt i en artikel på Videnskab.dk, som du kan læse her.
Det andet nye rumskib er Dream Chaser, der mest ligner en lille rumfærge. I modsætning til rumfærgen har Dream Chaser ikke de to store vinger, som bare er dødvægt ude i rummet.
I stedet er selve skroget udformet som en såkaldt ’Lifting Body’, der giver en beskeden løfteevne under hjemturen gennem atmosfæren – men nok til, at man kan styre fartøjet ned til en lufthavn.
Dream Chaser er et privat projekt, som lige nu sigter på at kunne levere fragt og gods op til Den Internationale Rumstation, men som man på sigt håber på kan blive til et bemandet rumskib, måske til de kommende private rumstationer. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at astronauter foretrækker at lande i en lufthavn frem for i havet som med Dragon.
Den første opsendelse af Dream Chaser er planlagt til foråret 2024. Opsendelsen vil blive fulgt med interesse på grund af den nye ’Lifting Body’-teknik, som sandsynligvis bliver afgørende for, om vi en dag igen vil erstatte de nuværende rumkapsler med noget, der mere ligner fly.
LÆS OGSÅ: Rumfly skal gøre rumfart billigere
Vender vi os mod raketterne, er der ikke mindre end tre store raketter og en superstor raket, der nu skal vise, om det er dem, som skal føre rumfarten videre i de kommende år. De tre raketter er den europæiske Ariane 6 og de amerikanske raketter Vulcan, New Glenn og den superstore raket Starship.
Ariane 6 er blevet forsinket, men man håber på en første opsendelse til sommer. Den opsendelse venter ESA på med spænding, fordi Europa på grund af forsinkelsen ikke selv kan opsende raketter, da Ariane 5 nu er udfaset.
Desuden er der for tiden problemer med den mindre Vega-raket. Heldigvis kan man jo så bare ringe til SpaceX, der åbenbart har en næsten ubegrænset mulighed for mod betaling at opsende satellitter med Falcon 9, og det er også, hvad ESA har gjort.
Ariane 6 er sikkert en udmærket raket, men den har det rent økonomiske problem, at man for flere år siden traf det valg ikke at gøre i hvert fald dele af raketten genbrugelig.
Det er en afgørelse, man sikkert nu fortryder, da den derved får svært ved at konkurrere med en raket som Falcon 9, hvor man har genbrugt første trin op til 16 gange, hvilket nedsætter prisen for en opsendelse betragteligt.
Vulcan er afløseren for den gamle Atlas - og nu udstyret med helt nye motorer, der er drevet af flydende metan og ilt. I hvert fald noget af raketten er beregnet til genbrug, herunder de dyre raketmotorer i første trin.
New Glenn er bygget af firmaet Blue Origin, og det kan sende 45 tons i bane om Jorden. Raketten er desværre først klar til sin første opsendelse tidligst i august, og det er et problem for NASA, da New Glenn er en central del af Blue Origins bud på en månelander til Artemis-projektet.
Elefanten i rummet er naturligvis verdens største raket, Starship, der indtil nu har haft to mislykkede forsøg. Som rumfarten foregår lige nu, kan man godt undvære Starship, men SpaceX håber jo på, at den på sigt kan ændre hele rumfarten.
Vi får se. Det er i hvert fald noget, som vi vil følge.
Der er meget at se frem til i 2024, så vi vil bare ønske vores læsere et godt nytår med udsigt til spændende oplevelser ude i rummet.
LÆS OGSÅ: Rumfarten i december: USA opsender tophemmelig ‘spion-rumfærge’
LÆS OGSÅ: Sådan finder vi vej ude i rummet
LÆS OGSÅ: NASA har sendt kattevideo fra det dybe rum til Jorden
