Det er klart, at et så stort projekt som Starship giver anledning til debat.
Er projektet overhovedet nødvendigt, og hvordan vil det påvirke rumfarten?
Her har vi søgt at samle nogle argumenter for og imod den kæmpestore raket, som i sidste uge endelig blev opsendt på sin jomfrurejse, som dog endte brat, da raketten efter få minutter i luften eksploderede.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Dette taler for Starship
Der er flere gode grunde til, at Starship kan blive en succes.
- Starship kan genanvendes og gør derfor opsendelser billigere.
- Starship er så billig, at den kan afprøves mange gange, hvilket vil øge dens pålidelighed. NASA har ikke råde til mange afprøvninger af SLS – raketten, således følger den bemandede Artemis 2 efter kun en prøveflyvning af raketten med Artemis 1.
- Starship har et lastrum med en diameter på hele ni meter. Havde man opsendt James Webb teleskopet med Starship, havde man slet ikke behøvet at folde spejlet under opendelsen – og det havde gjort hele projektet meget, meget simplere og billigere. Det et simpelthen nemt at opsende store satellitter med Starship, fordi man ikke behøver at ’pakke dem så meget sammen’, for at de kan være i raketten.
- En helt central del af Starship er, at andet trin kan optankes i bane om Jorden, og det gør raketten enestående. Starship kan opsende 150 ton i bane om Jorden, men tanker man så andet trin op, kan det genstarte og så sende alle 150 ton både til Månen og Mars.
- I princippet kan Starship medføre 100 astronauter – det skal sammenlignes med, at NASA's Orion-rumskib, Dragon fra SpaceX og Starliner fra Boeing er beregnet til fire astronauter.
- Starship er udsyret med så sofistikeret computerkraft, at raketten stort se kan styre sig selv.
Der er ingen tvivl om, at hvis Starship bliver en succes, så vil den give NASA's SLS-raket baghjul i et omfang, så det bliver mere end tvivlsomt, om NASA's raket overhovedet kan overleve.
\ Læs også
\ Starship og Super Heavy
Det nye rumfartssystem fra SpaceX består af to dele:
1) ’Super Heavy’ er en 70 meter høj løfteraket med en diameter på ni meter. Den består af 33 raketmotorer af typen Raptor, der bruger flydende metan og ilt som brændstof.
Hver Raptor-motor har en løfteevne på 230 ton, så de 33 motorer giver en samlet løfteevne på 7.590 ton, hvilket er mere end nok til at få raketten af sted, også selvom et par motorer skulle svigte.
2) ’Starship’ er et nyt rumskib, som bliver skudt ud i rummet af ’Super Heavy’. Det er 50 meter langt og har 6 Raptor-motorer.
Det laster 1.200 ton flydende metan og flydende ilt, og det er designet til at kunne blive optanket i rummet.
Argumenterne imod Starship
De grunde, der taler mod et projekt som Starship, er mere komplicerede, men de er ganske vigtige.
For sagt helt simpelt, så passer Starship fantastisk godt til den rumfart, vi forestillede os i 1950'erne, hvor rumskibe var bemandede, og Månen og planeterne (især Venus og Mars) var kloder, man koloniserede – indtil de løsrev sig fra Jorden og blev selvstændige.
Men sådan har rumfarten slet ikke udviklet sig, hvor robotter og kunstig intelligens bliver stadig vigtigere. Selv nu mere end 60 år efter det første menneske i rummet, har færre end 600 været ude i rummet, mens antallet af ubemandede satellitter stiger meget voldsomt.
Vi ser på de vigtigste argumenter imod.
- For at blive økonomisk rentabelt, skal der næsten lige fra start være et stort marked for en raket så stor som Starship. Dette marked eksisterer ikke i dag, men skal skabes, og det kan tage tid.
- Gennem mange år har rumfarten udviklet sig i retning af at erstatte nogle få store satellitter med konstellationer af mange små satellitter. Internet-satellitterne i Starlink-projektet er et ekstremt, men ikke et enestående eksempel på denne udvikling. Naturligvis kan man opsende en masse små satellitter på en gang med Starship, men det kan man også med raketter, der er væsentligt mindre.
- Store satellitter af den art, Starlink er beregnet til at opsende, er meget dyre, og det normale er, at udgiften til raketten er under 10 procent af den samlede pris. Så selv om Starlink er billig, vil det ikke i væsentlig grad gøre det billigere både at bygge og opsende en megastor satellit.
- Tanken bag Starship var at den skulle gøre det muligt bogstavelig talt at kolonisere Mars. Det er lidt svært at forestille sig et stort marked for at sende flere hundrede astronauter ud i rummet med den viden vi nu har om Mars. Det kan gå, som Elon Musk håber, at raketten kan skabe markedet, men det vil tage tid. Desuden vil en ulykke, hvor 100 astronauter eller turister omkommer, godt kunne betyde enden for Starship.
Er samfundet overhovedet interesseret i Starship?
Så konklusionen er:
Starship åbner enorme muligheder for et rumprogram, vi slet ikke kan forestille os i dag – men er samfundet parat til at tage denne udfordring op i en tid, hvor der er så mange andre problemer såsom klimakrisen, biodiversitetskrisen med videre, som presser sig på?
Problemet er ekstra stort, fordi vi nu ved, at hverken Månen, Mars eller andre kloder i solystemet egner sig til en hurtig kolonisering.
Det er nemlig kun på Jorden, at vi kan bevæge os rundt uden brug af rumdragt.
