Henover jul og nytår, hvor du har mæsket dig i julesul og god rødvin og måske ikke har tjekket mobilen, har verden altså ikke stået stille.
Vi giver dig her et overblik over, hvad du har misset, mens julegaver, and, gås og gris var dine største bekymringer.
Læs meget mere om de spændende historier ved at klikke på de røde links.
Rumsonde lander på Månens mystiske bagside
En kinesisk rumsonde er for første gang i historien landet på Månens mystiske bagside.
Helt præcist skete det 3. januar i år, mens du måske stadig havde ondt i skallen efter nytårsaften.
Missionen om at lande på Månens bagside har været længe undervejs, nærmere bestemt siden satellitter tog de første billeder af den ukendte side af Månen tilbage i 1959.
Det skulle altså tage 60 år, før missionen lykkedes, og rumsonden Chang’e 4 kunne sætte ’ben’ på den ellers hidtil uberørte del af Månen.
Hvordan kineserne formåede denne rumpræstation, kan du læse mere om i artiklen Kineserne besøger Månens bagside.
Og så lige for en god ordens skyld – det hedder Månens bagside – så lad være med at kalde den for ’den mørke side’ eller ’The Dark side of the Moon’, forklarer professor.
Hvis du vil vide endnu mere om Månen, kan du selv betragte den om et par uger, når den bliver orangerød som en blodappelsin under den forestående totale Måneformørkelse.
De første billeder fra iskloden Ultima Thule
Vi bliver lidt i rummet, for nytårsdag i år passerede NASA-rumsonden New Horizons en lille isklode med form som en snemand, nemlig Ultima Thule.
Rumsonden har siden 2015 undersøgt området omkring Kuiperbæltet, der ligger i udkanten af vores solsystem og har altså nu taget de første billeder nogensinde af isplaneten.
Aldrig før har et rumfartøj taget billeder så langt væk fra Jorden.
I de efterfølgende dage har rumsonden leveret nye billeder af Ultima Thule, der har vist sig at være sat sammen af hele to planeter.
Forskerne beretter i artiklen ‘Snemands-kloden’ Ultima Thule kan give svar på gåden om planeternes dannelse, at de »aldrig har set noget lignende,« og at de håber, at billederne kan give ny indsigt i solsystemets oprindelse.
Følsomme brystvorter
Nu skal vi til noget anderledes nært, nemlig bryster og følelsen af tristhed, der rammer nogle kvinder, når de strejfer deres brystvorte.
»Fra tid til anden, omkring en uge før min menstruation, bliver mine brystvorter virkelig ømme. Så kan jeg godt lide at klemme på dem, men når jeg gør det, får jeg denne intense følelse af … jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det: Depression, tomhed, håbløshed og ensomhed,« udtaler en kvinde på internetsiden Reddit, ifølge vores artikel Hvorfor bliver jeg pludselig trist, når jeg rører min brystvorte.
Kvinden er langt fra den eneste, der oplever følelsen af tomhed i forbindelse med berøring af brystet, og i artiklen har Spørg Videnskaben sat sig for at finde en mulig forklaring på fænomenet.
Horrible Holocaust-tal
De fleste kender til det enorme omfang af døde under Holocaust, men et nyt studie understreger endnu engang de voldsomme konsekvenser af 2. Verdenskrig.
I løbet af bare 100 dage blev 1.5 polske jøder gasset eller skudt ihjel af nazisterne, lyder konklusionen i et nyt studie, der er beskrevet i artiklen Holocaust: Nazisterne dræbte cirka 1.5 millioner jøder på 100 dage.
De australske forskere bag studiet har ved hjælp af en statistisk optælling over, hvor mange jøder der blev deporteret fra deres hjem over 21 måneder, regnet sig frem til det høje antal dræbte.
Ifølge hovedforskeren, Lewi Stone, må vi aldrig glemme det brutale folkedrab og dets omfang:
»Det er den vigtigste lærdom fra Holocaust, som efter min mening aldrig nogensinde må blive glemt,« siger han i artiklen.
Meteor oplyser himlen over Grønlands hovedstad
Borgere omkring byerne Nuuk og Sisimiut i Grønland, fik sig 3. januar noget af et chok, da himlen for en kort stund blev oplyst i et blåligt lys.
En meteor for nemlig over hovederne på de forbavsede grønlændere.
Især én person var særligt tæt på det sjældne fænomen, nemlig piloten Mikael Jakobsen, der var i luften, mens hændelsen skete:
»Pludselig blev alt lyst helt op. Havet og fjeldene, og min første tanke var, at det var en eksplosion. Men da vi kigger op, ser vi den her kæmpestore meteor, der trækker en hale efter sig. Den lyser kraftigt hvidt, og så brækker den i tre store stykker, og lyset går ud,« siger han til Videnskab.dk i artiklen Meteor styrter ned over Grønlands hovedstad: Se de fascinerende videoer.
Meteoren kan være lavet af materiale fra Mars eller fra Månen, foreslår en forsker i artiklen.
Med dette overblik over julens artikler håber vi, at du nu føler dig opdateret og i stand til at klare hverdagens udfordringer med solid viden fra forskningens verden i rygsækken.
Godt nytår!
