Hvorfor bliver jeg pludselig trist, når jeg rører min brystvorte?
En læser oplever en følelse af vemod og tristhed, når hendes brystvorte bliver strejfet. Årsagen skal muligvis findes i hjernens signalstoffer.
følelse signaler hjernen bryster brystvorter berøring trist

Hjerne og bryster arbejder sammen, både når man ammer, og når man bliver tændt af at blive rørt på brysterne. Men hvorfor oplever nogle depressive følelser, når deres brystvorter berøres? (Foto: Shutterstock)

Hjerne og bryster arbejder sammen, både når man ammer, og når man bliver tændt af at blive rørt på brysterne. Men hvorfor oplever nogle depressive følelser, når deres brystvorter berøres? (Foto: Shutterstock)

»Jeg har i efterhånden lang tid undret mig over, om der er en forklaring på, hvorfor der kan opstå pludselige følelser i stil med vemod, længsel, hjemve, tristhed, ja, nærmest eksistentiel tomhed, hvis man berører sin egen brystvorte?

Altså, hvis man bare i en tilfældig sammenhæng lige snitter den med sin hånd eller klør sig.«

Sådan skriver Maria Poulsen til Spørg Videnskaben.

Hun har selv forsøgt at google sig frem til en forklaring på de underlige og nærmest depressive følelser og er stødt på flere fora med andre, som oplever det samme. De kalder fænomenet 'sad nipple syndrome' (trist brystvorte-syndrom).

På hjemmesiden Reddit.com skriver en kvinde for eksempel sådan her:

»Fra tid til anden, omkring en uge før min menstruation, bliver mine brystvorter virkelig ømme. Så kan jeg godt lide at klemme på dem, men når jeg gør det, får jeg denne intense følelse af … jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det: Depression, tomhed, håbløshed og ensomhed …«

I tråden, som følger, tilslutter mange kvinder sig. De oplever præcis det samme, men har troet, at de bare var mærkelige.

Hvordan hænger brystvorter og depressive følelser sammen med hinanden? Spørg Videnskaben går på jagt i forskningen.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Kendt fra amning

Lad os med det samme afsløre:

Der findes ingen forskning i triste brystvorter. Videnskab.dk starter en ugelang efterforskning, som flere gange er ved at strande i en opgivet artikel.

Til at starte med får vi hul igennem til en forsker inden for amning.

Der findes faktisk et lignende fænomen hos kvinder, som ammer – og måske kan det lede frem mod et svar på Maria Poulsens spørgsmål.

»De følelser, læseren beskriver, har jeg hørt om fra nogle få kvinder, når de ammer. Når nedløbsrefleksen går i gang, oplever de sådan en nedstemthed. Det er rigtig ubehageligt, men det varer kun ganske kort tid,« siger sygeplejerske og ph.d. Ingrid Nilsson.

Ingrid Nilsson er chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning og har skrevet ph.d. om amning.

Mere præcist har hun skrevet om, hvordan man sikrer succesfuld amning hos kvinder, som udskrives hurtigt efter fødslen.

Det kan du læse mere om i artiklen 'Dansk forsker fandt simpel løsning: Sådan får mødre succes med at amme'.

Noget, der kan stå i vejen for succesfuld amning, er en pludselig følelse af vemod, længsel, tristhed og eksistentiel tomhed, som en lille gruppe kvinder oplever, lige når barnet lægges til brystet, og mælken løber til brystet.

Fænomet er altså kendt inden for amning, men Ingrid Nilsson kender ikke til nogen forskning i årsagen til det.

Det kender jeg godt ...

Videnskab.dk går i gang med at ringe og maile rundt til sexologiprofessorer, psykologiprofessorer og lektorer og en læge, som har skrevet ph.d om, hvorfor nogle piger udvikler bryster tidligt.

Ingen har hørt om trist-brystvorte-syndromet, og ingen kan sige noget fornuftigt om det. Ugerne går.

Det lykkes at finde et case studie, hvor der fremsættes en teori om, at fænomenet hænger sammen med signalstoffet dopamin, som er hjernens belønningsstof. Det vender vi tilbage til.

En aften sammen med en god veninde øser Videnskab.dk's dedikerede og evigt arbejdende journalist ud af sine frustrationer:

»Jeg sidder med denne her fuldstændigt håbløse historie. Der er ingen, der ved noget om det. Det er en læser, som har skrevet til Spørg Videnskaben, at hun bliver trist og nærmest depressiv, når hun kommer til at strejfe sin brystvorte ...«

»Det kender jeg godt. Sådan har jeg haft det de seneste 15 år,« siger veninden.

Ahva ... For 15 år siden begyndte veninden at tage antipsykotisk medicin, som blokerer hjernens naturlige effekt af dopamin – hjernens belønningsstof.

Pludseligt fald i belønningshormon

Med fornyet energi kaster Videnskab.dk sig ud i en ny omgang research – denne gang ikke med fokus på bryster og brystvorter, men i stedet på hjernen og hjernens signalstoffer.

Gæsteprofessor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Jørgen Scheel-Krüger forsker i hjernen. Nærmere bestemt de stoffer, som sørger for at sende beskeder rundt i hjernen. Et af de stoffer hedder dopamin.

Dopamin udløses, når vi ønsker at ville lykkes med noget eller gør noget, der er rart. Det giver en følelse af belønning, tilfredshed og lykke.

Da Videnskab.dk forelægger Maria Poulsens pludselige tristhed for ham, siger han straks:

»En følelse af depression og håbløshed, det tyder på et pludseligt fald i dopamin. Hun skriver, at det varer meget kort. Jeg kan ikke se andet, end at det må hænge sammen med et fald i dopamin,« siger Jørgen Scheel-Krüger.

brystvorte bryster mælkeproduktion seksuelt opstemthed

Berøring af brystvorten sætter gang i en række signalstoffer i hjernen, som styrer følelsen af lyst, seksuelt opstemthed, mælkeproduktion og forbundethed med andre. (Foto: Shutterstock)

Casestudiet

I en artikel i det videnskabelige tidsskrift International Breastfeeding Journal fra 2011 fremsættes faktisk en teori om, at de uforklarlige, triste følelser, nogle kvinder oplever kortvarigt ved amning, kan skyldes et pludseligt fald i dopamin, når mælken løber til.

Artiklen er baseret på et casestudie, hvor den ene af forfatterne til artiklen - en amerikansk kvinde - afprøvede antidepressiv medicin mod de voldsomme tristhedsfølelser, når mælken løb til.

Hendes medicin var bupropion, som bruges mod depression og rygestop i USA, men i Danmark kun er godkendt til rygestop. Det hæmmer hjernens naturlige fjernelse af dopamin, hvilket gør, at mængden af dopamin bliver større.

Medicinen hjalp kvinden af med tristhedsfølelserne, når hun ammede.

»Det er virkelig et interessant casestudie,« siger Jørgen Scheel-Krüger.

»Hvordan har du fundet det? Der må da være lavet mere forskning, siden det kom.«

Dopamin kan både give lyst og ulyst

Jørgen Scheel-Krüger går på jagt i forskningen og blandt internationale forskerkollegaer inden for neurologi og neuropsykologi. Efter et par uger vender han tilbage.

Han fortæller, at der findes en kerne i hypothalamus arcuate nucleus, som har direkte nerveforbindelse til brystvorten for afgivelse af mælk via et samspil imellem hormonerne dopamin, prolactin og oxytocin.   

»Jeg mangler kun at få bekræftet om dopamin-prolactin-oxytocin systemerne i arcuate nucleus i hypothalamus har interaktion med Kent Berridges dread or pleasure-regioner i accumbens. Så ville det hele være komplet for en forståelse, der giver mening,« skriver han i en mail.

Fattede du heller ikke en brik af det? Her kommer en forklaring:

Kent Berridge er en anerkendt amerikansk psykologiprofessor, som har påvist, at signalstoffet dopamin faktisk ikke er et rent belønningshormon.

Hans forskning peger på, at dopamin både kan give følelse af lyst og ulyst.

Signaler fra andre regioner i hjernen, mere præcist accumbens i forhjernen, er med til at afgøre, om dopamin giver følelser af velvære eller følelser af ulyst og afsky.

»Det kan være, at det er kærlighedshormonet oxytocin, som sætter gang i det ene eller det andet system. Mange vil også opleve, at hvis de har menstruation, eller hvis man lige har haft sex, så er det ubehageligt at blive rørt på brystvorten. Det er kroppen, som siger, at man skal tage en pause. Når man har det her trist-brystvorte-syndrom, kan det måske skyldes en defekt i signalsystemet, som giver den voldsomme følelse af ubehag,« afslutter Jørgen Scheel-Krüger.

Anatomien er altså næsten på plads, og Jørgen Scheel-Krüger har underrettet Kent Berridge med henblik på videre studier af fænomenet. 

Læs mere om samspillet mellem dopamin og oxytocin i denne videnskabelige artikel fra 2015: Excitation of tuberoinfundibular dopamine neurons by oxytocin: crosstalk in the control of lactation

Spørg Videnskaben takker for det interessante spørgsmål og sender en flot Videnskab.dk-T-shirt til Maria Poulsen.

Sidder du selv med et spørgsmål om alt fra tømmermænd til æggepilning, så send det til sv@videnskab.dk. Eller gå på jagt i vores arkiv af Spørg Videnskaben.

Hjernens signalstoffer berøring af brystvorterne

Normalt, når man bliver rørt på brystvorterne, udløses hormonet oxytocin, som giver en følelse af lykke, forelskelse, forbundethed og kærlighed.

Hvis man ammer, udløses både oxytocin og hormonet prolaktin.

Prolaktin sørger for, at der bliver produceret mælk i brysterne.

Når en kvinde har ammet sin baby, frigiver hjernen mere prolaktin, som sikrer, at brystet langsomt fyldes med mælk igen, forklarer Ingrid Nilsson.

Prolaktin styres af et andet signalstof, nemlig dopamin.

Det er blandt andet dopamin, som giver os en tilfreds følelse, når vi har spist og er mætte.

Derudover hæmmer dopamin hjernens frigivelse af prolaktin.

For at produktionen af mælk kan blive boostet efter en amning, sker der altså et fald i dopaminfrigivelsen og dermed en stigning i prolaktin.

Et pludseligt fald i dopamin, når mælken løber til, eller når brystvorten berøres, kan være en god mulig forklaring på, at nogle kvinder som Maria Poulsen får en pludselig uforklarlig følelse af tristhed og vemodig.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.