‘Snemands-kloden’ Ultima Thule kan give svar på gåden om planeternes dannelse
Den aflange klode består af to objekter, der har sat sig sammen, afslører nyt billede.

Ultima Thule er ikke bare én, men to kloder der sidder fast i hinanden. Dansk forsker har »aldrig set noget lignende.« (Foto: NASA/JPL/Cal-Tech.)

Ultima Thule er ikke bare én, men to kloder der sidder fast i hinanden. Dansk forsker har »aldrig set noget lignende.« (Foto: NASA/JPL/Cal-Tech.)

OBS! NASA omdøbte i november 2019 kloden til ’Arrokoth’, da ‘Ultima Thule’ kan associeres med Adolf Hitler. Læs mere her.

Nytårsdag fløj rumsonden New Horizons forbi en lille isklode ved navn Ultima Thule, som den tog billeder af.

De nyeste billeder, der er taget hele 6,4 milliarder kilometer fra Solen, viser, at kloden i virkeligheden består af to kloder, som hænger sammen.

»Det her er fantastisk. Vi har aldrig set noget lignende. De to objekter er formentlig stødt sammen ved meget lav hastighed, og så har de sat sig fast i hinanden. Det understøtter den gængse teori om planeternes dannelse ved sammenstød,« siger Hans Kjeldsen, der er professor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

Ultima Thule er især interessant, fordi den ligger i det kolde Kuiper-bælte i udkanten af Solsystemet, som ifølge astronomerne ikke har ændret sig det store de seneste 4 milliarder år.

»Derfor er det et oplagt sted at lede efter spor på vores solsystems dannelse. Det er som at se tilbage i tiden,« siger Hans Kjeldsen.

Ultima Thule

Ultima Thule er et lille frossent objekt, der befinder sig 6,4 milliarder kilometer fra Solen.

Den sammensatte klode er cirka 33 kilometer lang på sin længste led og 14 kilometer bred.

Ultima Thule svæver rundt i det såkaldte Kuiperbælte i udkanten af Solsystemet. Kuiperbæltet befinder sig i et område, som er mellem 30-50 astronomiske enheder fra Solen. 

Én astronomisk enhed svarer til afstanden mellem Jorden og Solen - ca. 149.597.871 kilometer.

(Kilde: NASA)

Den røde snemand

Det første billede af Ultima Thule var meget utydeligt og lignede mest af alt en bowlingkegle. Formen fik forskerne til at spekulere i, om det kunne være to forskellige objekter, der kredsede om hinanden.

Det viser sig nu, at de hænger sammen, og medierne har været hurtige til at give Ultima Thule tilnavnet ‘Snemanden'.

Derudover viser det nye billede, at kloden er rød. Ifølge Hans Kjeldsen er det formentlig et resultat af den radioaktive bestråling, som isen på Ultima Thule har været udsat for.

»Det er nok isformer, der er blevet bestrålet, som giver farven. Men vi kan ikke rigtig lave forsøg, der viser det, da isen her er blevet bestrålet i milliarder af år. Højst sandsynligt er isen enten frossent vand, metan, ammoniak eller kvælstof,« siger Hans Kjeldsen.

Det nyeste billede viser flere detaljer af Ultima Thule. Blandt andet hvordan den er dannet. (Foto: NASA/JHU-APL/SWRI)

Dannet ved lav hastighed

Det nye billede afslører, at Ultima Thule er blevet skabt under fredelige forhold.

Den har tilsyneladende hverken kratere eller huller, og det står i stor kontrast til planeter og måner i det indre solsystem, fortæller Hans Kjeldsen.

»Det ser ud til at være foregået stille og roligt ved hastigheder på højst nogle få km/t. Man kan også se, at niveauforskellene er nede på meget få procent af størrelsen. Det er helt anderledes end de asteroider og planeter, vi kender,« siger han.

Længere inde i Solsystemet har der været mere kraft på, og planeter, asteroider og måner har givet hinanden tydelige knubs, som vi blandt andet kender fra vores egen månes kratere.

Flere billeder på vej

Det seneste billede er taget med Solen i ryggen, og derfor viser billederne kun lav konstrast og ingen skygger. Det gør det vanskeligt at se mulige niveauforskelle. 

Det betyder blandt andet, at der godt kan være kratere, som vi overser, og at vi endnu ikke kan sige, hvad isen er lavet af. Men det finder vi forhåbentlig ud af i morgen.

»Der kommer et nye billeder i morgen (4. januar 2019, red.) og de næste dage, som kan gøre os klogere. Indtil videre har vi kun 1 procent af de målinger, som rumsonden har lavet,« siger Hans Kjeldsen.

New Horizons bevæger sig senere i januar ind i et område, hvor Solen blokerer for muligheden for at sende data til Jorden. I løbet af februar vil New Horizons igen fortsætte med at sende data de næste 20 måneder frem, indtil alle de 7 gigabyte, den har indsamlet, er fremme.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.