Tombaugh Regio er navnet på Plutos hjerte. Pluto har ikke et rigtigt hjerte, men et område på planetens overflade, som ligner et gigantisk hjerte.
Forskere ved, at området primært består af frossen kvælstof, metan og kulilte, og nu ved de også, hvordan det er opstået. Det skriver sciencealert.com.
»Vi har opdaget, at hjerteformen er dannet af meget flygtig kvælstofis, som har samlet sig og formet et permanent reservoir af is,« fortæller Tanguy Bertrand, der forsker i fysikken og dynamikkerne i planeters atmosfære ved Université Pierre et Marie Curie i Frankrig, til ResearchGate.
Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
\ Læs mere
Pluto har unaturlige istyper
Forskerne har anvendt data fra rumsonden New Horizon og en simulationsmodel af Plutos atmosfæriske udvikling de seneste 50.000 år for at komme frem til opdagelsen.
\ Læs mere
»Plutos overflade er en fantastisk blanding af forskellige typer af is, som ikke eksisterer naturligt på Jorden: Nitrogen, metan og kulilte. Vi har udviklet en termisk model af Plutos overflade for at forstå mekanismerne bag dens is,« siger Tanguy Bertrand til ResearchGate.
Plutos hjerte 'slår'
Den venstre del af Plutos hjerte er det gigantiske bassin Sputnik Planum på omkring 1.000 kvadratkilometer og med en dybde på 4 kilometer. Bassinet er fyldt med is og fungerer som en slags kulde-fælde, som akkumulerer mere og mere is.
Og netop i dette område viste der sig ifølge forskernes model at ske noget interessant.
Dværgplaneten tager meget lang tid om at kommer en omgang rundt om Solen. Derfor svarer ét år på Pluto til 248 år på Jorden. Dette betyder også, at årstidernes skiften tager flere årtier.
\ Læs mere
Bassinet er derfor godt frosset, mens den anden del af hjertet er lidt varmere og derfor tillader mere bevægelse af gasserne og isen. Resultatet af dette er ifølge forskerne, at det ligner, at Plutos hjerte slår.
»Halvdelen af hjertes gletcher ligger inden i en massiv gletcher, som ikke lader sig påvirke af årstidernes ændringer. Og den er formentlig blevet formet, da bassinet blev dannet og vil forblive der i fremtiden,« siger Tanguy Bertrand til Gizmodo og fortsætter:
»Men den flyder og strækker sig over et par hundrede kilometer og eroderer og former bjergene, der omringer det.«
