Den nye amerikanske rumsonde 'Peregrine' kommer ikke til Månen trods en perfekt start på opsendelsen med den nye 'Vulcan-raket' den 8. januar.
Kort efter den 1,3 ton tunge rumsonde var frigjort fra sidste trin af Vulcan, opstod der en læk i en brændstoftank, og så blev det hurtigt klart, at en månelanding var udelukket.
Ifølge den seneste melding den 14. januar fra firmaet Astrobotic, der har bygget rumsonden, vil rumsonden ende sine dage med at brænde op i Jordens atmosfære. Lige nu befinder Peregrine sig i en meget aflang bane om Jorden, der fører den helt ud til Månens bane.
At Peregrine - der betyder pilgrim - ikke kommer til at lande på Månen, er Navajo-indianerne i USA formentlig tilfredse med.
For ud over videnskabelige instrumenter medbringer rumsonden nemlig også aske og DNA-materiale fra op mod 100 personer, og det har ført til protester og en debat om det etiske i at bruge Månen som en kirkegård.
Den debat vender vi tilbage til.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
I videoen herunder kan du se, hvad den oprindelige plan med Peregrine var.
Hvad der skete
Astrobotic har lige fra begyndelsen været meget klare om, hvad der er sket.
Brændstoftanken kan sættes under tryk af en beholder fyldt med helium under højt tryk. Der er en ventil, som forbinder heliumtanken med brændstoftanken, men efter en test lukkede den ikke helt tæt. Det resulterede i, at trykket i brændstoftanken steg så meget, at den til sidst blev sprængt.
Ikke alene mistede Peregrine på den måde en masse brændstof, men den utætte tank kom også til at virke som en lille raketmotor, der fik Peregrine til at tumle så meget, at den i første omgang mistede muligheden for at vende solpanelerne mod Solen.
Men heldigvis har Peregrine også nogle små styremotorer, og ved at tænde dem lykkedes det at få vendt rumsonden, så dens batterier igen kunne oplades af Solen.
De små styremotorer har kun en begrænset mængde brændstof, og når det er brugt, vil rumsonden ikke længere være i stand til at holde sine solpaneler rettet mod Solen.
Peregrine tog noget tid efter en selfie, som Astrobotic lagde op på Instagram, som du kan se herunder:
I begyndelsen regnede Astrobotic med at kunne holde Peregrine fungerende i bare 40 timer, men den tid er for længst gået, og sonden fungerer stadig. Forklaringen er, at der siver stadig mindre brændstof ud fra lækagen, så det bliver lettere at holde rumsonden på ret køl.
Det nyeste er, at rumsonden 12. januar er nået ud i Månens afstand på 383.000 km fra Jorden, men at Månen på det tidspunkt var et andet sted i sin bane.
Man sigter ikke længere efter Månen, men bruger i stedet tiden til at tænde for de videnskabelige instrumenter og teste dem så godt, som man nu kan, mens man endnu har kontakt med rumsonden.
Man har også forsøgt at tænde hovedmotoren i 0,2 sekunder. Den virkede, men der er ikke brændstof nok til en landing på Månen.
Astrobotic har haft problemer med at beregne rumsondens bane på grund af lækagen i tanken. Det brændstof, som siver ud, virker jo som en ekstra lille raketmotor, der påvirker banen. Astrobotic skriver i en pressemeddelelse:
»Vores seneste vurdering viser nu, at rumfartøjet er på vej mod Jorden, hvor det sandsynligvis vil brænde op i Jordens atmosfære,« skriver de og fortsætter:
»I samarbejde med NASA modtog vi input fra rumsamfundet og den amerikanske regering om den mest sikre og ansvarlige fremgangsmåde for at afslutte Peregrines mission. Den anbefaling, vi har modtaget, er at lade rumfartøjet brænde op under genindtræden i Jordens atmosfære. Som sådan har vi truffet den svære beslutning at opretholde Peregrines bane for at genindtræde i Jordens atmosfære.«
Der oplyses ikke noget om, hvornår det forventes, at Peregrine brænder op.
De næste skridt
Uheldet med Peregrine vil ikke standse NASA's forsøg på at bane vejen for Artemis med en serie af ubemandede rumsonder, der bygges af private firmaer for små budgetter. Således er Peregrine blevet bygget for et budget på bare 79,5 millioner dollar, hvilket er meget lidt.
Astrobotic har i hvert fald ikke mistet modet. Senere i år vil de søge at landsætte en rover nær Månens sydpol for at lede efter is i undergrunden.
I februar vil et andet firma, Intuitive Machines, søge at landsætte en sonde på Månen, og et Texas-baseret firma ved navn Firefly vil opsende en rumsonde kaldet Blue Ghost - også i 2024.
NASA ved godt, at de her er slået ind på en usikker vej ved at bruge firmaer, som ikke før har bygget rumsonder for en lav pris. Til dato har ingen kommercielt bygget rumsonde gennemført en landing på Månen, og statistikken viser, at succesraten er lav med kun omkring 55 procent.
NASA håber, at de nye firmaer efterhånden lærer kunsten, og når det er sket, er vejen åbnet for en virkelig omfattende udforskning af Månen med små og billige rumsonder.
I en fremtidig artikel vil vi sammenligne månerejser under månekapløbet for over 50 år siden med den måde, vi driver rumfart på i dag.
Månen som kirkegård
Peregrine medfører ikke bare videnskabelige instrumenter. Andre firmaer har også købt en plads på rumsonden, og to af disse køb har vakt debat.
Det drejer sig om to begravelsesfirmaer kaldet Celestis og Elysium Space, der tilbyder at sende en smule aske fra afdøde personer til Månen.
For Celestis er mindsteprisen omkring 13.000 dollar. Du kan se på deres hjemmeside her, hvordan de markedsfører deres begravelser ude i rummet, eller se en reklame for deres service herunder:
Celestis er også de mest åbne og fortæller, at Peregrine medbringer rester fra omkring 70 mennesker og en hund.
Blandt de 70 er den berømte science fiction forfatter Arthur C. Clarke, skaberen af Star Trek-serien Gene Roddenberry, samt geologen Mareta West, der var med til at vælge landingsstedet for Apollo 11.
Deres jordiske rester kommer så ikke til Månen, men ender som stjerneskud i atmosfæren, når Peregrine brænder op i Jordens atmosfære.
Det er ikke første gang, man forsøger at gøre Månen til en begravelsesplads. For omkring 25 år siden endte asken af astronomen Gene Shoemaker på Månen takket være NASA's rumsonde 'Lunar Prospector', og dengang samarbejdede NASA med Celestis.
Det resulterede dengang i protester fra Navajo-indianerne, der anser Månen for hellig, og NASA lovede at konsultere dem, hvis de gentog handlingen.
Det er dog ikke tilfældet denne gang. NASA har intet at gøre med aftalerne mellem Astrobotic og de to firmaer Celestis og Elysium Space – hvilket de også meget tydeligt gjorde opmærksom på, da Navajo-indianerne gentog deres protest.
Nødvendigt med regler for den kommercielle rumfart
At bruge Månen på denne måde strider ikke mod rumfartens internationale ’grundlov’ Outer Space Treaty.
Traktaten forbyder visse ting, såsom at placere atomvåben i rummet og forurene andre planeter, som kaldes for ’harmful contanimation’. Denne regel er alene for at beskytte områder, der kan rumme liv, og som derfor helst ikke må komme i kontakt med materialet fra Jorden.
Det har allerede ført til en debat, nu hvor mange sonder vil til at lede efter is på Månen. Hvis der overhovedet findes bare den mindste smule liv på Månen, så må det være i sådanne områder – og så opstår den klassiske konflikt:
Hvad er vigtigst, videnskaben eller det kommercielle behov for at anvende Månens is?
Det er et ægte juridisk spørgsmål, men man kan ikke bruge Outer Space Treaty til at forbyde landsætningen af små kapsler med aske fra mennesker.
Det åbner dog en etisk debat om, hvad vi kan og ikke kan tillade os at gøre i fremtiden, hvor kommerciel rumfart bliver lige så vigtig som den rumfart, der gennemføres af rumagenturer.
De færreste ønsker vist, at Månen skal ende som en slags losseplads, hvor man kan anbringe næsten alt, ligesom kommercielle satellitkonstellationer som Starlink heller ikke må få mulighed for at overfylde rummet så meget, at rumfart i praksis bliver umulig.
Både juridisk og etisk bliver det nødvendigt at fastsætte nogle retningslinjer for den kommercielle rumfart.
