Klokken 1.14 i nat dansk tid bliver der skrevet historie i rummet.
Missionen Double Asteroid Redirection Test (DART) tester for første gang nogensinde teknologi, som er dedikeret til at beskytte os mod asteroider eller kometer, der har kurs mod Jorden.
Det sker ved at smadre et rumfartøj ned i en mindre asteroide – som ikke udgør nogen trussel for Jorden – og derved ændre asteroidens bane.
»Missionen er absolut nødvendig, for spørgsmålet er ikke, om Jorden vil blive ramt af et større objekt fra rummet - spørgsmålet er hvornår. Derfor er vi nødt til aktivt at tænke over, hvordan vi kan forsvare os mod den slags objekter for at beskytte vores civilisation,« siger Michael Linden-Vørnle, som selv forsker i trusler fra rummet ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.
Hvis du er natteravn, vil du kunne følge med i sammenstødet via en liveudsendelse her på Videnskab.dk fra klokken 23.30 i aften.
Frontalt sammenstød
DART-missionen blev opsendt i november 2021 og er siden fløjet ud mod sit endelige mål: asteroiden Dimorphos.
Asteroiden er på sit bredeste sted kun 163 meter, og den kredser om en større asteroide kaldet Didymos. Planen er, at rumfartøjet klokken 1.14 i nat skal foretage en frontal kollision med Dimorphos.
»Missionen går ud på at demonstrere et koncept, som i virkeligheden ikke er særlig revolutionerende; nemlig at hvis man støder ting sammen, kan man ændre deres bevægelse,« konstaterer astrofysiker Michael Linden-Vørnle.
»Så fartøjet flyver frontalt ind i asteroiden for at give den et slag, som vil bremse den en smule og ændre dens bane.«
Dobbelt-asteroide
Selve sammenstødet vil blive fanget af kameraer ombord på en mini-satellit, som flyver sammen med DART-fartøjet. Herefter vil mini-satellitten suse videre, for den simple satellit kan ikke styres og vil forsvinde ud i rummet.
Dermed bliver det teleskoper fra Jorden, som skal studere og måle, hvordan sammenstødet har påvirket Dimorphos hastighed og bane omkring sin storebror Didymos.
»Det smarte ved, at der er tale om et system med to asteroider, er, at vi nemmere kan måle, hvordan sammenstødet ændrer dens bevægelse. Teleskoper fra Jorden kan observere, hvordan omløbstiden bliver ændret,« forklarer Michael Linden-Vørnle.
Dimorphos truer ikke Jorden
Dimorphos befinder sig ifølge Michael Linden-Vørnle »forholdsvist tæt på Jorden« med en afstand på 11 millioner kilometer fra vores planet på tidspunktet for sammenstødet.
»Men det er en tilpas god afstand til, at vi kan være sikre på, at der ikke går noget galt, så asteroiden pludselig bliver en trussel mod Jorden,« siger Michael Linden-Vørnle.
Med andre ord behøver du altså ikke være nervøs for, at Dimorphos kommer så meget ud af kurs, at den pludselig har retning mod Jorden.
Deep Impact
DART-missionen hører under et NASA-program kaldet Planetary Defense, hvis opgave det er at beskytte Jorden mod at blive ramt af asteroider og kometer fra rummet.
Hidtil har programmet alene haft til formål at finde og observere objekter, der kan komme så tæt på Jorden, at der er fare for et sammenstød. DART er det første forsøg på også at gøre noget ved problemet.
Folk med interesse for at beskytte vores planet mod nedslag fra rummet fik imidlertid også en forsmag på, hvad vi kan forvente af DART med den såkaldte Deep Impact-mission.
Dedikeret til forsvar
Deep Impact sendte i 2005 et projektil ned for at kollidere med en komet, hvilket også førte til små ændringer i kometens bane.
»Det egentlige formål med Deep Impact-missionen var at lave et hul i kometen for at få adgang til at studere materiale, som lå dybere nede i kometen. Men man kunne konstatere, at projektilet også ændrede kometens bane,« siger Michael Linden-Vørnle.
»Men denne gang handler missionen primært om beskyttelse mod truende asteroider og kometer, og det er første gang, man har en mission dedikeret til det formål.«
Asteroide udslettede mange arter
Baggrunden for missionen er, at det ikke kun er i science fiction-film – eller i film som Netflix’s populære ’Don’t Look Up’ – at Jorden kan blive truet af objekter fra rummet.
Kratere på Jorden og andre planeter i vores solsystem vidner om, at asteroider og kometer en gang imellem kan ramle ned og potentielt forvolde stor skade.
»For 66 millioner år siden ramte en stor asteroide Jorden, hvilket betød, at en stor del af alle arter på vores planet uddøde - blandt andet de store dinosaurer. Dengang havde de ikke et rumprogram, så de havde ikke mulighed for at beskytte sig - det har vi i dag« siger Michael Linden-Vørnle.
»Så det er uansvarligt ikke at forberede sig på at skulle håndtere trusler fra rummet,« slår astrofysikeren fast.
Hvor bange skal vi være?
Han påpeger, at man normalt regner med, at et objekt af samme kaliber som det altødelæggende asteroidenedslag for 66 millioner år siden, i gennemsnit vil ramme Jorden for hver 100 millioner år.
Der kan altså potentielt gå mange millioner år, før Jorden igen bliver truet af en stor asteroide. Hvis du bliver nervøs over truslen fra rummet, kan du læse mere om, hvor relativt sjældent der sker alvorlige nedslag i artiklen: Hvor ofte bliver Jorden ramt af asteroider og kometer?
Men selv et mindre objekt fra rummet kan imidlertid også gøre stor skade, påpeger Michael Linden-Vørnle.
Skadelig russisk meteor
Han henviser til et en 18 meter stor meteor, som ramlede ned i Tjeljabinsk i Rusland i 2013 – den episode kan du læse mere om her.
»Det var kun et lille objekt, men alligevel var der mange mennesker, som endte på hospitalet, fordi de blev ramt af glasskår eller fik andre skader,« siger Michael Linden-Vørnle.
»Så hvis vi bliver bedre til at overvåge og finde objekter med kurs mod Jorden, kan vi nå at advare folk eller måske gøre noget ved objektet, inden det rammer. Det sidste er det sværeste, men det er det, vi tager skridt hen imod med DART-missionen.«
Hele idéen bag DART-missionen er netop, at hvis man opdager en truende asteroide eller komet i tide - mens den stadig er langt borte fra Jorden - skal der kun en meget lille ændring til, før objektet vil flyve forbi vores planet.
Kan vi nå det?
Et mindre objekt, som den russiske Tjeljabinsk-meteor, vil imidlertid blive svært at opdage tidligt nok til at gøre noget ved problemet, påpeger Michael Linden-Vørnle.
»Problemet er, at det kan komme uden varsel, for der er ingen, der overvåger rummet hele tiden. Så det kan godt være, at vi ikke kan gøre noget ved et lille objekt som Tjeljabinsk-meteoren, men hvis vi bare havde udsendt en advarsel en time før nedslaget, kunne vi måske have forhindret, at så mange mennesker kom på hospitalet,« siger Michael Linden-Vørnle.
Der findes også andre idéer til, hvordan man eventuelt kan uskadeliggøre potentielt truende asteroider eller kometer – det kan du læse mere om i denne artikel.
Næste skridt
Når nattens kollision med asteroiden Dimorphos er overstået, vil næste skridt - som tidligere nævnt - være at observere asteroiden med teleskoper fra Jorden.
Alene ved at observere små ændringer i lyset fra de to asteroider vil forskerne kunne foretage beregninger af, hvordan Dimorphos bane omkring storebroderen Didymos er blevet ændret.
På en senere europæisk mission, kaldet Hera, planlægger man også at flyve ud til de to asteroider og studere resultatet af sammenstødet nærmere.
»Planen er, at man om nogle år vil opsende missionen Hera, som i detaljer skal studere asteroiden, nedslagskrateret og effekten af kollisionen,« siger Michael Linden-Vørnle.
Hvis du vil vide mere om DART og Hera-missionerne, kan du læse mange flere detaljer i artiklen Banebrydende projekt: NASA vil forsøge at ændre banen for en asteroide.
Og ellers er det bare at glæde sig til en række live-indslag, du kan følge på Videnskab.dk fra sen aften til ud på natten.
