Rummet var indtil for nylig forbeholdt trænede astronauter. Men nu er rummet i højere grad ved at blive et sted, man kan tage til ‘for hyggens skyld’. I hvert fald hvis man har et betydeligt rådighedsbeløb.
For et lille beløb på 55 millioner dollar per snude blev tre rigmænd i 2022 sendt afsted til et besøg på Den Internationale Rumstation, ISS. Forplejning var selvfølgelig inkluderet.
Flere firmaer tilbyder en smuttur i rummet, hvor du kan opleve vægtløshedens sus i nogle minutter. Dog stadig for en betydelig sum penge. Så hvornår bliver rummet et feriemål for dem uden de dybeste lommer?
Se med i denne YouTube-video, og få svar på, om en billig ferie i rummet overhovedet kan lade sig gøre, og hvilke aspekter af rumfarten, der kan true dine ferieplaner.
\ Serie: Rumrejsen 2023
I 2023 vil den danske astronaut Andreas Mogensen tage på sin anden rummission, Huginn, og tilbringe et halvt år på Den Internationale Rumstation.
I den forbindelse dækker Videnskab.dk Andreas’ mission, rumforskningen og -industrien med temaserien ‘Rumrejsen 2023’ bestående af flere artikler og videoer.
Temaet er blevet muliggjort takket være støtte fra Novo Nordisk Fonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Teknologien står i vejen for dine ferieplaner
Lysstofrørene skinner, du nyder en drink med et speciallavet sugerør, og familien hygger sig med spil og bøger – i vægtløs tilstand.
Det lyder jo som drømmen, men der er desværre stadig flere ting, der kan true rumferieplanlægningen:
Noget af det første, der kunne spolere dine drømme om en billig afbudsrejse til Månen, er teknologien. Det er meget svært – og derfor dyrt – at komme op i rummet.
For at kunne slippe Jordens tyngdekraft skal en raketmotor være op til 100 gange kraftigere end de jetmotorer, du kan finde på flyvemaskiner. En kraftig og solid raket er lig med en dyr raket.
Noget andet, der skruer prisen op for en interrail-tur igennem atmosfæren, er manglen på genbrug. Måske virker det lidt overraskende at høre om genbrug, men forestil dig, hvor dyr en flybillet til Italien ville være, hvis flyet blev smidt ud, så snart det ramte landingsbanen.
Der findes dog allerede flere forsøg på genbrugelige raketter. Eksempelvis har rigmanden og Amazon-grundlæggeren, Jeff Bezos, stiftet en rumvirksomhed ved navn Blue Origin, og en af deres rumraketter New Shepard kan sende 6 personer op i en højde af 100 km, hvilket er på grænsen mellem Jorden og det ydre rum.
Raketmotoren kan selv lande efter brug, en slags smart-parkering, mens rumkapslen og rejsedeltagerne kan dale ned til Jorden igen.
Det lover jo godt, men selv hvis teknologien bliver billigere, kraftigere og fuldt genbrugelig, er det stadig ikke nok til en finansielt fornuftig, frysetørret familieferie.
Hvem vil overhovedet have en tur i rummet?
Det måske største problem for rumturismen er efterspørgslen. Lige nu er prisen på en vinduesplads i en rumraket så høj, at kundegruppen stadig er begrænset til de allerrigeste.
Hvis udgifterne ved at sende mennesker ud i rummet skal falde, kræver det flere kunder i butikken.
Problemet med efterspørgslen er en hård nød at knække. Der findes dog en industri, der har fundet nøddeknækkeren:
Flyindustrien formåede at knække deres egen nød, da de stod i en lignende situation i tiden efter 1. verdenskrig. Måske kan rumfarten gøre noget af det samme, hvis de vil have mere fut i raketten.
Viden fra forskere og fagfolk
Hvordan rumfarten kan tage ved lære af flyindustrien, sådan at du måske kan få en ferie i det ydre rum, kan du høre mere om i denne uges Videnskab.dk-video, som du finder i toppen af artiklen.
De forskere og fagfolk, vi har plukket viden fra i denne omgang, er:
- John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder for Måling og instrumentering, DTU Space
- Walter Peeters, professor, Space Business and Management, International Space University
