Skal vi sende affald ud i rummet, hvis vi løber tør for plads på Jorden?

Vores klode er endestation for en stor mængde affald.

Siden den industrielle revolution har vi mennesker produceret 30 billioner ton af ting – lige fra skyskrabere og broer til tøj og plastikposer. Meget af det er stadig hos os i form af affald.

På verdensplan øger vi hver eneste dag affaldsmængden med 350 millioner ton.

Hvad værre er, meget af verdens affald er rigtig dårligt forvaltet – dumpet på land, til vands og på åbne lossepladser i byerne. Det udsætter mennesker for alvorlige sundhedsrisici.

Det skader planter og jord, og meget affald finder vej ud i havet. Det kan være ret overvældende at forholde sig til alt det skrald, vi producerer.

Affald ud i verdensrummet?

At sende affald ud i rummet er faktisk ikke så tosset en idé. Der er trods alt ganske god plads derude, som ingen – så vidt vi ved – har gjort krav på.

Flere forskere har foreslået at sende affald ud i rummet. Det handler hovedsageligt om udtjente radioaktive brændselsstave fra atomkraftværker. Det er rigtigt, at radioaktivt affald er ekstremt farligt i mange tusinde år, og at vi indtil videre har være trigtig dårlige til at bortskaffe det sikkert på Jorden.

Der er imidlertid flere årsager til, at vi ikke er gået videre med disse forslag.

Den ene er risikoen: Hvad hvis en raket med tonsvis af højradioaktivt affald eksploderede ved opsendelsen?

En anden er omkostningerne, som ville være langt højere end den allerede høje pris for at opbevare det sikkert på Jorden.

En masse andet ‘rumskrot‘ kredser allerede om kloden, blandt andet ødelagte satellitter og rester af meteorer. NASA anslår, at over en halv million stykker på størrelse med en glaskugle eller større er i kredsløb om Jorden.

Rumskrottet bevæger sig med høj hastighed, så det kan virkelig gøre stor skade på rumfartøjer i tilfælde af en kollision. Det ville ikke være smart at gøre det problem større.

Her er en meget bedre strategi: Reducér mængden af affald, der ender på deponerings- og forbrændingsanlæg, på åbne lossepladser og i havet.

En del af dette arbejde er op til regeringerne, som fastsætter regler om spørgsmål, såsom om de skal tillade engangsplastikposer. Men der er mange ting, vi kan gøre for at reducere spild i vores dagligdag.

De mange R’er

Du er måske bekendt med ‘skraldets tre R’er‘: reduce, reuse og recycle (reducér, genbrug og genanvend, red.). Hvert trin resulterer i mindre spild og affald.

Hvis vi vil reducere spild og affald, skal vi vælge genanvendelige krus, bestik eller indkøbsposer i stedet for engangsplastik. Mange steder er der allerede indført regler på netop dette område.

Nogle samfund indsamler også organisk affald, eksempelvis madrester og haveaffald, hvilket bliver omdannet til kompost – et jordlignende materiale, som gartnere bruger som gødning.

Mange gartnere sågar deres egen kompost-bunke derhjemme.

Vi kan genbruge ved at købe brugte varer og tøj samt donere de ting, vi ikke selv bruger længere, men som stadig er i fin stand. Freecycle-netværk gør det nemt at forære funktionelle ting væk, som vi ikke længere har brug for, og få forskellige varer retur.

Genbrug af papir, plast, glas og aluminium sikrer, at det ikke ender på lossepladsen.

Genbrug er også med til at bremse klimaforandringerne, da det kræver mindre energi at lave nye produkter af genbrugsmaterialer. I 2018 blev næsten en tredjedel af husholdningsaffald i USA enten genanvendt eller komposteret.

Visse genstande, som eksempelvis plastikposer og sugerør, kan være svære at genbruge. Til gengæld bliver er succesraten høj når det gælder genbrug af for eksempel aluminiumsdåser, papir, pap og visse former for plast.

Det er vigtigt at vide, hvad der kan genbruges, der hvor vi bor, og hvordan vi gør det – reglerne varierer meget fra sted til sted.

Ikke så svært som man skulle tro

Der er faktisk yderligere tre R’er – vi kan repair, reclaim og reimagine (reparer, genvind og genskab, red.), hvordan vi køber og bruger ting.

Der er stigende debat om den såkaldte ‘Right to Repair’ – altså retten til reperation – hvor forbrugerne får adgang til information og dele, så de kan reparere deres egne varer, fra elektronik til biler. Virksomhederne vil hellere have, at vi køber nyt, men mange presser på for regler, der gør det nemmere at reparere vores egne ting.

Der er mange muligheder for at reducere mængden af affald, vi producerer, før vi bliver nødt til at ty til verdensrummet.

Når vi først har prøvet forskellige metoder, opdager vi nok, at det er langt nemmere, end man skulle tro.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.