Her kort før nytåret vil vi søge at give et overblik over, hvad vi kan vente af rumfarten i løbet af det kommende år.
Nu er rumfart jo mange ting, så vi ser på nogle af hovedområderne:
- Udforskningen af Solsystemet
- Bemandet rumfart
- Turistrumfart
- Raketter
Men som altid vil der være begivenheder, som ikke passer ind i skemaer. Det gælder også for 2021, hvor årets måske største begivenhed bliver opsendelsen af det store James Webb-teleskop i oktober.
James Webb har været ventet i mange år, og med et spejl på ikke mindre end 6,5 meter vil det kunne føre os helt tilbage til universets begyndelse.
De tekniske udfordringer ved at bygge teleskopet har været enorme, og omkostningerne er bare steget og steget til nu omkring 10 milliarder dollar. Men astronomer verden over mener, at det er pengene værd. Vi vil i årets løb orientere nærmere om teleskopet.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Hele verden udforsker Solsystemet
Det bliver Mars og i mindre grad Månen, som vil tage overskrifterne i 2021.
I februar vil ikke mindre end tre rumsonder ankomme til Mars, nemlig:
- Perseverance-roveren fra USA. Landingen skal ske 18. februar. Læs om missionen i artiklen Sådan skal NASA's rumsonde Perseverance udforske Mars
- Tianwen-1 fra Kina med både en orbiter og en lander med en lille rover. Roveren skal først lande 23. april, to måneder efter sonden er ankommet til Mars. Læs mere i artiklen Tianwen-1 er på vej mod Mars: Dette skal Kinas nye rover lave på den røde planet
- HOPE fra De Arabiske Emirater. Den skal ikke lande, men kun kredse om Mars. Læs mere i artiklen Kvinder står bag arabisk Mars-sonde, der skal være vejen til et olieuafhængigt samfund
Men Månen bliver heller ikke glemt, da både Rusland og Indien vil opsende månesonder.
Rusland vil søge at landsætte rumsonden Luna 25 på Månen i oktober. Det er den første russiske månesonde siden 1976, hvor Luna 24 hjembragte 170 gram månestøv.
Det russiske rumprogram er specielt ved, at de i modsætning til alle andre rummagter næsten ikke opsender rumsonder. Luna 25 skal kun forsøge at lande, men der er ikke planer om at bringe prøver tilbage til Jorden. Læs mere i artiklen Rusland begynder nyt måneprogram.
Indien melder sig på banen igen med Chandrayaan 3 efter et mislykket forsøg på at landsætte Chandrayaan 2 på Månen i 2019. Det skrev Videnskab.dk om i artiklen Indisk månelanding fejlede, men fartøjet er fundet: Inderne har 14 dage til at redde missionen.
Landingsfartøjet vil medføre en lille rover, men heller ikke her er der planer om at bringe prøver tilbage til Jorden. Det er uklart, om opsendelsen vil finde sted i slutningen af 2021 eller i begyndelsen af 2022.
Det amerikanske firma Astrobotic Technology vil landsætte en lille sonde ved navn Peregrine på Månen i juli. Det er en del af NASAs program Commercial Lunar Payload Services, der går ud på at anvende private firmaer til at opsende små månesonder som forberedelse til senere bemandede landinger.
Muligvis vil også andre firmaer opsende månesonder i 2021. Læs mere i artiklen Kig op i juli: Den forunderlige Måne er i fokus.
Der kommer ikke mennesker til Månen i 2021, men man kan fornemme, at tiden for den næste landing nærmer sig.
NASA har nu udvalgt 18 astronauter, som skal træne til de første Artemis-flyvninger. Og den første ubemandede Artemis-flyvning, hvor Orion-rumskibet sendes rundt om Månen, skal finde sted i november 2021.
\ Læs mere
Det nye rumkapløb
De to store begivenheder i bemandet rumfart bliver, at Kina nu igen vender tilbage til bemandet rumfart, efter de har holdt en pause siden 2016, samt at amerikanerne får et nyt bemandet rumskib med Boeings Starliner.
Kina er nemlig nu parate til at opsende det første modul af deres store rumstation Tianhe. Dette første modul vejer 22 ton og får en længde på 18 meter.
I 2021 er det planen, at modulet skal besøges af to hold taikonauter, der skal opsendes med rumskibene Shenzhou 12 og Shenzhou 13. Man regner med en hurtig opbygning af rumstationen, der jo også er langt mindre end ISS.
Rumstationen kommer til at bestå af i alt tre moduler, og de to sidste skal opsendes i 2022.
Når opbygningen er afsluttet med opsendelsen af Shenzhou 15 i 2022, er vejen banet for den første langtidsbesætning, som skal opsendes i 2023.
\ Serien 'Rumfarten'
'Rumfarten' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.
Her er forrige artikel i serien:
Rumfarten i december: NASA's fremtid under Biden, glødende måne og sladder om Tom Cruise
Følg også med i serien 'Kig op', der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet. Her er seneste artikel:
Kig op i januar: Stjerne-ellipse lyser klart, og meteorsværm giver smukke stjerneskud
Boeings Starliner skulle nu være klar til en ubemandet prøveflyvning i begyndelsen af året. Den kommer mere end et år efter den første og ikke særligt vellykkede opsendelse af Starliner, hvor det ikke lykkedes at koble sammen med rumstationen ISS.
Året er gået med at løse flere åbenbart ret store problemer med den anvendte software, men hvis den nye prøveflyvning går som den skal, vil den første bemandede Starliner blive opsendt til ISS i sommeren 2021. Så har NASA både Dragon fra SpaceX og Starliner til at opsende astronauter.
Fart på rumturismen
2021 kan måske blive året, hvor rumturismen for alvor kommer i gang.
Der har været flere forsinkelser på grund af coronaen, men nu er både Virgin Galactic og Blue Origin ved at være klar.
Virgin Galactic ejes af milliardæren Richard Branson, som selv vil være med på en af de første flyvninger i foråret. Den skal foretages med rumskibet Unity, som sendes op til en højde på over 80 kilometer fra et højtgående fly.
Man vil opleve 3-4 minutters vægtløshed og være højt nok oppe til at opleve en helt sort himmel og se, at Jorden faktisk er rund. Billetprisen er omkring 250.000 dollar eller 1,5 millioner kroner.
En prøveflyvning fra den nye rumhavn Spaceport America i New Mexico måtte dog afbrydes 12. december, umiddelbart efter rumskibet Unity var frigjort fra flyet i en højde på 15 kilometer. Unity landede fint, og man regner ikke med nogen lang forsinkelse.
Verdens rigeste mennesker i rummet
Blue Origin ejes af verdens rigeste mand, Amazons grundlægger Jeff Bezos. Hans raket, New Shepard, opsendes lodret som en almindelig raket til en højde på 100 kilometer.
New Shepard har foretaget flere vellykkede ubemandede rumflyvninger og vil også være klar til passagerer her i foråret. Også her vil oplevelsen af vægtløshed kun vare et par minutter.
For dem, som gerne vil i bane om Jorden, tilbyder SpaceX rejser med Dragon op til ISS-rumstationen. Og de første billetter til en pris på 55 millioner dollar (335 millioner danske kroner) er vist allerede solgt.
Der er også andre muligheder. Space Adventures, der allerede har sendt flere turister op til ISS med det russiske Soyuz-rumskib, har bestilt endnu en Soyuz-rejse i december 2021 med to turister og en kosmonaut. Space Adventures vil også til at samarbejde med SpaceX.
Endelig er der Boeing med deres stærkt forsinkede Starliner-rumskib. Der har været tale om at opsende turister med dette rumskib, men på grund af forsinkelsen er der ingen detaljer.
Nye raketter
Flere nye raketter vil begynde at flyve i 2021. Vi kommer nu for alvor til at høre om firmaet Blue Origin, som let kan blive en alvorlig konkurrent til SpaceX. Blue Origin har nemlig andre planer end den lille New Shepard-raket.
De har allerede ofret 7 milliarder kroner på at bygge raketten New Glenn, som er en ganske stor raket, der kan sende 45 ton i bane om Jorden.
Ligesom Falcon-raketten kan første trin genanvendes – det virkelige spørgsmål er, hvor stort markedet er for raketter af denne størrelse.
Der bliver i hvert fald hård konkurrence, for endnu en stor raket er under udvikling, nemlig Vulcan, der bygges af industrisammenslutningen United Launch Alliance. Den kan opsende 27 ton tunge satellitter, og er især beregnet til opsendelser for militæret. Raketten skal anvende metan-drevne motorer, som er udviklet af Blue Origin.
Wildcard: Vil Starship-raketten ændre rumfarten?
Den store interesse vil dog samle sig om et ægte ’wild card’, nemlig Starship, der bygges af SpaceX som en forberedelse til at kolonisere Mars.
På sin sidste prøveflyvning til en højde på 12 kilometer gik alt fint lige til landingen, der endte i en stor eksplosion – hvilket overhovedet ikke har afskrækket Elon Musk fra bagefter at tweete: ’Mars, here we come’.
Vi kan på nuværende tidspunkt kun sige, at hvis Starship-raketten bliver en succes, så vil den fuldstændig ændre rumfarten.
Vi må vente og se, men vi må indrømme, at SpaceX hidtil har leveret, hvad de har lovet.
Rumfarten ser ud til at trives ganske godt, trods corona.
