Kig op i juli: Den forunderlige Måne er i fokus
Gå på opdagelse i Månens kratere og lavasletter, eller zoom ind på de steder, Apollo-astronauterne landede for første gang for 50 år siden.
Månen apolle landingssteder

I juli måned fylder månelandingen 50 år, og derfor er fokus på observationer af Månen. Her er det de forskellige Apollo-missioners landingssteder, der er markeret. (Foto: Soerfm)

I juli er nattehimlen jo meget lys, så det er ikke så let at se stjerner. Heldigvis er der klare stjerner, man også kan se på en lys sommeraften.

På samme måde som Orion dominerer nattehimlen om vinteren, så kan man i juli altid se sommertrekanten, der er dannet af de tre klare stjerner Deneb, Vega og Altair.

Der er også andre klare stjerner som Arcturus og Capella, men ellers domineres himlen af Jupiter og Saturn. Saturn er i opposition 9. juli og dermed tættest på Jorden, og med en kikkert kan man se ringene. Desværre står Saturn ret lavt på himlen i juli.

Serien 'Kig op'

'Kig op!' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.

Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.

50-året for månelandingen

Her i juli fejrer vi 50-året for den første landing på Månen. Det skete 21. juli 1969, hvor Neil Armstrong trådte ud på Månen med de berømte ord: »Et lille skridt for et menneske, men et kæmpespring for menneskeheden.«;

Derfor vil vi se lidt på Månen.

Her i juli kan vi opleve en simpel astronomisk regel. Når Solen om sommeren står højt på himlen, står fuldmånen lavt på nattehimlen. Omvendt om vinteren: Når Solen står lavt på himlen, står fuldmånen højt på nattehimlen. Det er alt sammen en følge af, at jordaksen hælder mod Solen om sommeren og bort fra Solen om vinteren.

Derfor står fuldmånen 16. juli lavt på himlen, men 16. juli er også på to andre måder en mærkedag:

Det er 50-året for starten af Apollo 11 fra Cape Canaveral og desuden er der en delvis måneformørkelse mellem klokken 22 og 01. Formørkelsen er på sit højeste på et rigtig godt tidspunkt for observationer, nemlig 23.30. Desværre er Månen kun 8o over horisonten, så formørkelsen er ikke let at observere, medmindre man har et godt udsyn til den sydlige horisont.

LÆS OGSÅ: Udforsk Månens overflade med nye, imponerende kort fra NASA

Det må understreges, at det ikke er hele Månen, der kommer inden for Jordens skygge. Det er kun Månens øverste del, så vi kommer ikke til at opleve en fuldstændig rødlig Måne. Til gengæld står Månen tæt på Saturn og heller ikke langt fra Jupiter

Selv om Månen står lavt på himlen, kan man godt gå på opdagelse blandt Månens kratere, bjerge og mørke lavasletter med en god fuglekikkert, helst anbragt på et stativ. Har man et okular som kan give en forstørrelse på bare 30 gange er det muligt at se mange detaljer.

Et godt sted at begynde er danne sig et overblik over fordelingen af de mørke lavasletter på Månen og finde nogle af de store kratere som Copernicus eller Tycho. Men hav tålmodighed. I løbet af efteråret og vinteren kommer Månen om natten højere op på himlen, og så bliver den lettere at observere.

Et mere avanceret projekt er at søge at finde de steder, Apollo-rumskibene er landet (Her kan du se billedet i stor version):

NASA Apollo landing observation Månen

De seks Apollo-landingssteder er alle relativt tæt på ækvator på den side af Månen, der vender mod Jorden. (Foto: NASA/Goddard Space Flight Center Scientific Visualization Studio)

Global interesse for Månen

Her i månelandingens jubilæumsår er der et par nyheder, som viser en øget interesse for at vende tilbage til Månen – med eller uden mennesker.

For NASA er det helt store spørgsmål, om der virkelig vil bevilges penge til at sende mennesker til Månen med Artemis-projektet inden udgangen af 2024. Nu er der så sat pris på, og det bliver dyrt. For tiden får NASA ca. 20 mia. dollar om året, men for at gennemføre Artemis skal dette beløb forhøjes med 4-6 mia. dollar om året de næste fem år.

Problemet er det meget dårlige samarbejde mellem republikanere og demokrater i kongressen, som jo i sidste ende skal bevilge pengene. På den anden side er der netop nu en betydelig nostalgi omkring Apollo og månelandingerne på grund af årsdagen – så hvem ved.

Hvis ellers deres plan holder, vil Indien opsende en ganske stor rumsonde til Månen ved navn Chandrayaan 2. Opsendelsen har været udsat flere gange, men nu håber man, den vil finde sted 14 juli. Chandrayaan 2 omfatter både en satellit i bane om Månen samt en lander og en rover.

Det er et ganske stort og avanceret projekt, der viser, at Indien på dette område ikke er meget bagefter Kina og fuldt på høje med Japan. Det bliver ganske interessant at følge disse tre rummagters fremstød mod Månen i det næste årti. Kina vil i øvrigt inden årets udgang søge at bringe prøver tilbage fra Månen med rumsonden Chang’e 5.

LÆS OGSÅ: Kinesisk rumsonde er landet på Månens 'bagside': Her er de første nærbilleder

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

På jagt efter huler på Månen

For at beskytte sig både mod strålingen og temperatursvingninger fra -180 grader til +120 grader, vil det være en stor fordel at placere en månebase i en underjordisk hule eller grotte. For at finde frem til sådanne huler, vil NASA samarbejde med firmaet Astrobotic om at landsætte nogle rovere på Månen, som kan lede efter disse huler.

Satellitter har allerede fundet mange huller på Månen, der kunne tyde på, at meteornedslag ikke bare har slået hul i overfladen, men også fået det underliggende klippelag til at falde sammen og derved skabt underjordiske huler.

Planen er, at roverne skal køre hen til de mest lovende huller og så ved en direkte undersøgelse finde ud af, om de fører ned til huler og i bekræftende fald, hvordan man så har mulighed for at komme ned til hulerne.

Muligvis skal den første rover af denne type sendes til Månen allerede i 2023 på en ubemandet rumsonde ved navn Peregrine. Det er en af flere rumsonder, som Astrobotic er ved at bygge, da firmaet har en kontrakt med NASA netop om at sende små ubemandede sonder til Månen som forberedelse til Artemis.

rover Månen NASA

Her ses en illustration af, hvordan det vil se ud, når roveren holder ved nedgangen til en af de mulige huler. (Illustration: William Whittaker, Carnegie Mellon Universit)

De nyeste planer for ISS

Lidt nærmere Jorden har NASA heller ikke helt opgivet håbet om at sende astronauter op til ISS på amerikanske rumskibe inden udgangen af 2019. Det haster jo, da aftalerne med Rusland om at bruge Soyuz er ved at udløbe.

De nyeste datoer, NASA stiler imod, er:

Det med de fem måneders ophold viser, at NASA simpelthen ikke har tid til en kortvarig prøveflyvning af Boeings Starliner. Den bliver taget i brug med det samme til langtidsophold på rumstationen, selv om det er første gang, den flyver med astronauter efter kun én ubemandet prøveflyvning.

NASA er blevet kritiseret for ikke rigtig at fortælle noget om årsagen til, at en Dragon-kapsel eksploderede under afprøvning af nødraketter på Cape Canaveral i april.

Årsagen er, at Dragon ikke tilhører NASA, men SpaceX, og det derfor er dette firma, der bestemmer, hvad de vil fortælle.

LÆS OGSÅ: »Failure is not an option«: Dygtighed og stort held blev Apollo-astronauters redning

LÆS OGSÅ: »One small step for man«: Førstehåndsvidner til Apollo 11 tager dig med tilbage til den første månelanding

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.


Det sker